« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
I Rigsdagen forhandles i denne Tid Toldloven og nogle Jernbanelove. Men da disse Love ikke kan siges at have særlig Interesse for Kvinderne, saalænge de endnu er Tilskuere i det politiske Liv, vil jeg ikke komme nærmere ind paa dem.
Den Lov, vi Kvinder venter paa, er Loven om kommunal Valgret og Valgbarhed. Og da der blandt Bladets Læsere synes at være nogen Usikkerhed med Hensyn til Kvindens Stilling efter Lovforslaget, vil jeg i Dag søge at klargøre den.
Den 8. Novbr. 1906. vedtog Folketinget ved 3. Behandling Forslaget med en § l, der lyder saaledes:
Valgret til Borgerrepræsentantskabet i København, til Byraadene og Ligningskommissionerne i Købstæderne, derunder indbefattet Frederiksberg, Frederiksværk og Marstal, samt til Sogneraadene paa Landet tilkommer enhver uberygtet Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar, har i det Skatteaar, hvori Valget foregaar, været bosat i og svaret direkte Skat - i København Indkomstskat - til Kommunen, og paa den Tid, Valglisterne affattes, vedblivende har fast Ophold i denne, medmindre vedkommende:
a) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; for en Enke, fraskilt, frasepareret eller forladt Hustru betragtes den Fattighjælp, der har været ydet hendes Ægtefælle i Løbet af de sidste 5 Aar, og medens hun levede i Samliv med ham, som tillige oppebaaren af hende selv,
b) er ude af Raadighed over sit Bo.
Ingen kan anses som uberygtet, der ved Dom er randen skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling og ikke har faaet Æresoprejning. Ej heller kan den anses som uberygtet, der har Erhverv ved Utugt.
Den, som har fast Bopæl to eller flere Steder, kan kun gøre sin Valgret gældende, i den Kommune, hvor han har sit Hovedopholdssted.
Naar en Ægtemand som Familieoverhoved har svaret direkte Skat til Kommunen af Ægteparrets fælles eller af Hustruens særlige Midler, betragtes de begge som Skatteydere. Mandens Raadighed over Fællesboet bringer ikke Hustruen ind under foranstaaende Litra b.
De herefter valgberettigede foretager Valget af samtlige Medlemmer af fornævnte kommunale Forsamlinger.
Efter denne Paragraf kan der ikke være Tvivl; her stilles Kvinden fuldstændig lige med Manden. Det betones endog, at Mandens Raadighed over Fællesboet ikke „bringer Hustruen ind under foranstaaende Litra b". Hustruen betragtes som Skatteyder, selv om Manden raader over Fællesboet. altsaa har hun ogsaa i dette Tilfælde Valgret.
§ 2 begynder saaledes: Valgbar til Borgerrepræsentantskabet i København, til Byraadet. Ligningskommissionen og Sogneraadet er enhver, som er valgberettiget ved de kommunale Valg i den paagældende Kommune.
Med al ønskelig Tydelighed siges her, at enhver stemmeberettiget Vælger til de kommunale Valg ogsaa er valgbar. Og stemmeberettiget Vælger er efter Folketingets Forslag enhver Mand og Kvinde, der opfylder de Betingelser, Loven stiller i § 1.
Folketingets Forslag sendtes derefter til Landstinget, hvor § l ved 3. Behandling kom til at lyde noget, anderledes. I stedet for „enhver uberygtet Mand og Kvinde som har Indfødsret o. s. v., staar i denne § 1: „enhver uberygtet Mand, Enke. fraskilt eller frasepareret Hustru og ugift Kvinde, som har Indfødsret" o. s. v., og med mindre vedkommende a) uden at have egen Husstand staar i privat Tjenesteforhold".
Paragraf 2 bliver som i Folketingets Forslag. Men da kun den valgberettigede er valgbar, bortfalder for den gifte Kvinde og for mandligt og kvindeligt Tyende efter denne Ændring ogsaa Valgbarheden.
Hvorledes Landsting og Folketing vil enes om denne Lov, kan ikke paa Forhaand siges, og jeg vil ikke kolportere Rygter til Bladets Læsere.
Vi maa haabe, at Folketinget holder paa sit eget Forslag imod Landstinget, at ikke den gifte Kvinde og Tyendet skal udelukkes fra Valgret og Valgbarhed, og derved stilles i Klasse med umyndige og Børn.
