« Tilbage til søgeresultaterne

Indland og Udland

« Se emneord

Protestmøde imod Frugttrold. Efter et stort Protestmøde, som afholdtes i Koncertpalæet, Køben-havn den 19. Febr., ved hvilket en Mængde Talere havde Ordet, bl.a. Fruerne Johanne Meyer og

Johanne Deichmann, vedtoges enstemmig følgende Resolution:

Det store Protestmode i Odd-Fellow Palæet den 19. Februar udtaler sig bestemt imod, at Næringsmidler, der hører til vore bedste, saavel for sunde som for syge. unødvendig fordyres, og fordrer derfor fuldstændig Toldfrihed paa Frugt, Nødder og ugærede Frugtsafter.

Det maa i høj Grad undre og med Rette harme, om Regering og Rigsdag vil paatvinge Befolkningen en Told, som der fra saa mange Sider og med saa gode og vægtige Motiver er bleven prote­steret imod.

 

Engelske Kvinder og Stemmeretten.  Det synes at være Alvor med de engelske Kvinders Demonstrationer for Stemmeretten. De demonstrerende er ikke en lille Haandfuld Kvinder, som har moret sig med at lave Optøjer; men det er en bestandig voksende Skare af Kvinder fra alle Samfundslag, som ikke længere vil finde sig i ydmygt og be­skedent at banke paa hos Lovgiverne og bede om deres Ret som Samfundsmedlemmer, for atter og atter at faa Afslag eller, hvad der ikke er bedre, affærdiges med tomme Løfter. Det er aabenbart deres alvorlige Mening at vedblive med Kraft og Energi at protestere imod en Uret, som Kvinder kun alt for længe og alt for taalmodig har taalt. I Parlamentet er der for nylig af et liberalt Medlem indbragt et Lovforslag om Kvinders Stemmeret; men der menes ikke at være særlig lyse Udsigter for dette Lovforslag.

 

Jus Suffragfii. Redaktøren, Frøken Kramers, meddeler, at Bladet nu omtrent har naaet det foreløbig ønskede Abonnentantal: 400. Af disse er 38 fra Danmark. Sverige staar øverst paa Listen med 69 Abonnenter. Abonnenter mod­tages selvfølgelig fremdeles med Glæde.

 

Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Frk. cand. mag. Sophia Agensen har faaet Videnskabernes Selskabs Guldmedalje for besvarelsen af en historisk Prisopgave.