« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og den sociale Sag,
(Sluttet.)
Set fra dette Synspunkt forekommer det mig, at det sociale Spørgsmaal i nogen anden Betydning, end det ofte tages, i første Række er et Kvindespørgsmaal. Det er nemlig en overordenlig glædelig Kendsgærning, at alle Vegne, hvor Arbejderens Løn stiger saa højt, at han med sin Fortjeneste kan ernære Familjen, der sætter han en Ære i at holde Hustruen ved Hjemmet og fritage hende for alt Erhvervsarbejde. Undtagelser forekommer overalt. Men dette er den store alm. Regel. For den langt overvejende Dels vedkommende er det kvindelige Erhvervsarbejde i Underklassen kun udsprunget af den økonomiske Nødvendighed: af Mandens utilstrækkelige Fortjeneste.
Der vil ogsaa løbe meget Vand til Strande, før vi kommer dertil, at vi kommer bort fra denne Nødvendighed. Men paa Vejen der henimod er der et Krav, som det forekommer mig burde stilles straks med stærkest muligt Kraft: enten bør den gifte Kvinde fritages for den Nødvendighed at skulle deltage i Erhvervsarbejde, - eller ogsaa bør hendes Arbejdstid indskrænkes til 8 Timer om Dagen.
For et Samfund, der bygger paa Hjem og Familjeliv, er det utilladeligt og uforsvarligt at holde Hustruer og Mødre fast paa Arbejdsmarkedet over 8 Timer om Dagen.
Hertil kommer noget andet. I England er man siden Midten af det 19. Aarhundrede i voksende Grad kommen dertil, at Lørdag Eftermiddag er almindelig Fridag.
I Schweiz er man i Aar kommen dertil, at Arbejdet i alle de Fabriktilsynet underlagte Bedrifter skal standses Lørdag Eftermiddag Kl. 4.
Disse Eksempler bør tages til Mønster ogsaa i Danmark. Det vilde utvivlsomt kun virke sundt og gavnligt, om vi ogsaa her kom dertil, at Lørdag Eftermiddag blev en alm. Fridag. Ganske særligt vilde det være heldigt for de erhvervsarbejdende Kvinder. Først naar Lørdag Eftermiddag bliver fri til at gøre Huset i Stand og, hvad hermed følger, vil der for Kvinderne blive virkelig Adgang til at holde Søndag.
Hvorledes skal vi da komme fremad i denne Retning: gennem frie Lørdag Eftermiddage og 8 i Timers dagligt Arbejde at komme henimod det Maal, hvor det nødtvungne Erhvervsarbejde, særlig for de gifte Kvinder, ophører?
Vi maa først have disse Spørgsmaal frem til kyndig Forhandling. Vi maa derigennem søge at i vinde den offentlige Mening for dem. Vi bør tilstræbe for denne Sag at vinde Medvirkning af de bedste Personligheder i alle Klasser og Partier.
Ved hvilke Midler kommer vi frem ad denne Vej? Jeg haaber, at det her skal vise sig, at de sociale Oplysningsselskaber skal kunne gøre et Indskud af væsentlig Betydning. Ganske særlig, i hvis vi kan opnaa, hvad vi meget ønsker, virksom Medvirkning af Kvinderne selv.
Jeg tror ikke paa Sætningen om, at en under- j trykt Klasses Frigørelse skal være Klassens eget; Værk. De undertrykte kan, hvis Trældommen ikke har sløvet dem i altfor høj Grad, skrige Av og
give Underretning om, hvor Skoen trykker. Men for at faa Trykket fjærnet, maa der sættes Kræfter ind af dem, der kun føler Trykket af Adelskabets Forpligtelser.
