« Tilbage til søgeresultaterne
Festen for vor Formand
Festen den 20. Marts forløb paa den fornøjeligste og mest harmoniske Maade. Ca. 100 Kvinder og Mænd deltog. Trafikminister Høgsbro holdt Festtalen, og Fru Bojsen-Møller svarede med en hjærtelig og vittig Tale. Mange andre tog Ordet, og der blev sunget tre Sange, skrevet til Aftenen. Der indløb en Mængde Telegrammer. Naturligvis fra D. Kv. Sf’s Kredse - ogsaa fra den kun tre Dage gamle Kreds i Fredericia - fra adskillige Venner, deriblandt Bjørnstjerne Bjørnson og hans Hustru, fra Københavns Kvindevalgrets Forening, fra Kvindelig Læseforening og et saalydende:
400 Kvinder og Mænd, der er samlet til Fest, sammen med Medlemmer af Regering og Rigsdag, i Anledning af den i Dag stiftede Organisation af Venstrereformpartiet paa Sjælland, beder Dem modtage Forsamlingens Hyldest og Tak for det betydningsfulde Arbejde De som Formand for Dansk Kvindesamfund har udført til Fremme af Venstres store Programsag: Almindelig Valgret for Kvinder og Mænd.
Lige idet Bladet gaar i Trykken modtager Redaktionen fra Fru Bojsen-Møller en Tak, som hun gerne vil have frem i „Kvinden & Samfundet” til de mange, som hædrede hende paa hendes
70-aarige Fødselsdag. Hendes Tak kom for sent til at komme med denne Gang; men den kommer næste Gang.