« Tilbage til søgeresultaterne
Bogtrykker Michael Jensen
Vort Blad har lidt et stort Tab, idet dets Bogtrykker, Michael Jensen, døde den 14. Marts.
Denne Mand havde en usædvanlig Kærlighed til sit Fag og fandt en stadig Glæde ved sit Arbejde.
Det er et Tab for vort Blad, at han er borte, baade fordi han udførte sit Arbejde med stor Dygtighed og med en aldrig svigtende Nøjagtighed og Samvittighedsfuldhed, og fordi hans store Imødekommenhed og Interesse for Bladet gjorde det let og fornøjeligt at arbejde sammen med ham.