« Tilbage til søgeresultaterne
Arbejdskaar for Kvinder i Samarbejde med Mænd
I en Artikelrække vil vi søge i store Træk at give en Oversigt over ovenstaaende Emne, idet vi gaar frem efter følgende Plan: Stats- og kommunal Tjeneste, Handel, Industri og Haandværk. Materialet har vi til Dels indsamlet i Fællesskab, men den enkelte er iøvrigt ansvarlig for den af Vedkommende signerede Artikel.
Louise Neergaard. Astrid Paludan-Müller.
Kvinderne i Jernbane- Telegraf- og Post-Etaterne,
De i 1902-1903 gennemførte nye Lønningslove for Jernbane- Telegraf- og Post-Etaterne forbedrede i en betydelig Grad de i disse Etater ansatte Kvinders Kaar. Foruden den rent øjeblikkelige Fordel, som de dengang ansatte Kvinder opnaaede, blev der, i alt Fald til Dels, givet Kvinderne Avancementsmuligheder, som de ikke tidligere havde haft, og som jo ikke alene er et Pengespørgsmaal men tillige i høj Grad betinger den Arbejdsglæde, der følger med Udsigten til at kunne naa frem ved et godt og samvittighedsfuldt udført Arbejde. Det bør her fremhæves, at den nuværende Trafikminister, Høgsbro, har været Kvinderne i de ham underlagte Etater Jernbane og Telegraf, særdeles velsindet, og Kvindesagens Venner vil være ham taknemlig for, at han som Minister i Praksis har vist, at han bevarede sin tidligere Interesse for Kvindesagen.
I det følgende skal gives en Oversigt over de specielle Forhold vedrørende Kvindernes Stilling i hver af de nævnte Etater, medens de fælles Vilkaar anføres under eet til Slut.
Ved Statsbanerne er for Tiden fast ansat ca. 150 Kvinder som Assistenter, Telegrafister, Skrivere, Billettrykkere, og Elever. Af disse 150 er 52 Assistenter, og i denne Klasse?, er efter Vedtagelsen af indeværende Aars Finanslovforslag, den 1. April d. A. yderligere 28 rykket op. Det er først i de sidste Par Aar, at det er bleven fast Regel, at de kvindelige Skrivere og Telegrafister, der egner sig for Forfremmelse, avancerer til Assistenter. Den første kvindelige Assistent udnævntes i 1893. de næste 7 i 1897, i 1904 var man naaet til 16, et Tal der altsaa nu har naaet det femdobbelte. Siden 1. Januar 1906 antages ikke flere kvindelige ”Skrivere« og »Telegrafister« (disse havde fra 480-1200 Kr. aarlig); men Kvinderne bliver lige som de unge Mænd antagne som Elever og forfremmes fra denne Klasse til Assistenter.
Begyndelseslønningen for saavel mandlige som kvindelige Elever er 480 Kr. aarlig, stigende med 60 Kr. aarlig, for Kvindernes Vedkommende til 840 Kr., medens de mandlige Elever kun naar til 720 Kr., men ogsaa har 2 Aars kortere Elevtjeneste, idet en Overgangsstilling, Underassistent, for deres. Vedkommende er skudt ind mellem Elev og Assistent. De kvindelige Assistenter, der altsaa for Fremtiden naar denne Klasse efter 7 Aars Elevtjeneste, har fra 960-1860 Kr. aarlig, den mandlige Assistentklasse (incl. Underassistenter) 800-2460 Kr. Et Plus til Lønningen er Frirejserne, for Underklasserne paa 3. Kl., for Assistenterne paa 2. Kl.
Den største Del af de ved Statsbanerne ansatte Kvinder benyttes ved Kontorarbejde, særlig ved Revisionen, hvor de mandlige og kvindelige Skrivere og Assistenter væsentlig har samme Arbejde. Hidtil er ingen ved Statsbanerne ansat Kvinde naaet højere end til Assistent.
Foruden de ovenfor nævnte fast ansatte Kvinder i Statsbanernes Tjeneste, bør imidlertid nævnes den ret talrige Skare af Ledvogtersker, samt som noget nyt Bestyrerskerne af Ekspeditionsstederne (Stationerne) paa den ny Viborg-Herningbane. Disse Kvinder staar i et ejendommeligt Tjenesteforhold til Statsbanerne, idet deres Stilling som Regel er afhængig af, at de er gifte med Jernbanefolk, og de staar udenfor Lønningsrammerne. Ledvogterskerne passer deres Bestilling i Kraft af Mandens Ansættelse som Banearbejder. Vederlaget bestaar i Fribolig for Familien i et Vogterhus, paa særlig befærdede Banelinjer faar Ledvogtersken et yderligere Vederlag af indtil l Kr. pr. Dag. Stations-bestyrerskerne ved Viborg-Herningbanen er gifte med Baneformænd, men derudover forlanges der ingen særlig Foruddannelse af dem. Vederlaget for Hustruens Gerning bestaar, foruden af fri Bolig paa Stationen, i en vis Procentandel af Ekspeditionsstedets Bruttoindtægt, men da Banen endnu ikke har været aaben et Aar, kan der intet bestemt siges om, hvor meget denne Pengeløn vil andrage, dog bliver dette næppe mere end 2—300 Kr. Stillingen som Ledvogterske, hvormed der dog er forbunden et Ansvar, er jo alt andet end vellønnet, og der blev i Anledning af de kvindelige Ansættelser ved Viborg-Herningbanen skrevet en Del i Bladene om „Sparesystemet"; dog maa det fremhæves, at Stationsbestyrerskerne intet Ansvar har for Togekspeditionen (Sikkerhedstjenesten).
Af Statstelegrafens ved Stationstjenesten beskæftigede 329 Telegrafister er 102 kvindelige og af 62 Medhjælpere (vordende Telegrafister) er 42 Kvinder, hvilket med andre Ord vil sige, at Kvinderne snart vil udgøre Halvdelen af Statens praktiske Telegrafister. Begyndelses-lønningen, 800 Kr., er ens for begge Køn, ligesom den afsluttende Eksamen, der fordres af Medhjælperne, forinden de kan blive Telegrafister; Mændene faar imidlertid 300 Kr. Kvinderne kun 200 Kr. i Alderstillæg hvert fjerde Aar, indtil de har naaet en Slutningslønning af henholdsvis 2600 Kr. og 2000 Kr. Arbejdet er det samme for de mandlige og kvindelige Telegrafister.
Skønt der har været ansat Kvinder ved Statstelegrafen siden 1864, er der hidtil ikke bleven udnævnt en eneste kvindelig Overtelegrafist; derimod indtraf for nogle Maaneder siden den for de kvindelige Telegrafister meget vigtige Begivenhed, at en af deres Kolleger udnævntes til Bestyrer af Telegrafstationen i Varde. Det mere nærliggende Avancement til Overtelegrafist vil vel ogsaa komme med Tiden, selv om der næppe foreløbig er Udsigt til, at Kvinderne vil blive overvættes talrige i de overordnede Stillinger. Som Kuriosum kan nævnes, at ved Stats-telegrafens Jubilæum for et Par siden blev en kvindelig Telegrafist, Frk. Blom, dekoreret med Fortjenstmedaillen i Sølv saavidt vides den første Dekoration, der er tildelt en Kvinde i Danmark, - ikke for kunstnerisk eller filantropisk Virksomhed, ej heller for Druknedes Redning eller ædel Daad, men for lang og god Tjeneste, for hvilken jo de fleste mandlige Ridderkors uddeles.
Ved Postvæsenet har der ganske vist altid været nogle enkelte kvindelige Postmestre (i smaa Embeder); men det er først ved Postvæsenets Lønningslov af 1902, at Postetatens Kvinder, der før væsentlig var privat ansatte af Postmestrene, har faaet almindelig Adgang til regelret Uddannelse (samme Fageksamen som Mænd) og Statsansættelse paa nøjagtig samme Vilkaar baade med Hensyn til Begyndelsesgage og Alderstillæg, som Mændene. Der er ganske vist endnu kun 28 statsansatte kvindelige Postassistenter med Lønninger fra 600-1000 Kr.; men der er næppe Tvivl om, at dette Antal hurtig vil forøges ret betydeligt. Avancementet fra Postassistent til Postekspedient (Lønning 1100 Kr., stigende hvert 4. Aar med 300 Kr. indtil 2600 Kr.) vil foregaa regelmæssigt efter Anciennitet ligesom for Mændenes Vedkommende. Hidtil er kun l Kvinde naaet op i Postekspeditionsklassen, medens der i Øjeblikket findes 2 kvindelige Postmestre (i Esrom og Svaneke med henholdsvis 2000 og 1200 Kr. aarlig).
Ifølge et i denne Rigsdagssamling vedtaget Lovforslag træder fra 1. Novbr. d. A. en lignende Ordning i Kraft for Postvæsenet som ved Statsbanerne med Hensyn til Personalets Uddannelse gennem en Elevklasse, der da faar samme Lønning som Statsbanernes Elever.
I Postvæsenets Underklasser er Kvinderne ogsaa repræsenterede. Der findes for Tiden 67 kvindelige Landpostbude og 86 kvindelige Brevsamlere (Bestyrere af Brevsamlingssteder, smaa Postkontorer paa Landet). I begge Klasser er Kvinderne lønnede som deres mandlige Kolleger. For Landpostbudenes Vedkommende retter Lønnen sig efter Arbejdstidens Længde, Timeantallet varierer fra 2 - 10 Timer, med en Gennemsnitsløn af ca. 25 Øre i Timen.
Et Landpostbud med f. Eks. 6 Timers Hverdagstjeneste og 3 Timers Søndagstjeneste har en aarlig Løn af 525 Kr. Hveranden Søn- og Helligdag har Landpostbudene fri. og deres Tur udføres for Statens Regning. Landpostbudene har for ikke længe siden faaet Pensionsret, og dette antages at ville medføre en væsentlig Nedgang i Ansættelsen af kvindelige Landpostbude, idet disse næppe vil kunne udholde den ofte anstrængende Tjeneste i al Slags Vejr saa længe som Mændene. Brevsamlerne lønnes med fra 120-850 Kr. aarlig efter Antallet af Breve, Pakker, etc., dog saaledes at Lønnen ved Oprettelsen af et nyt Brevsamlingssted i Reglen kun vil udgøre 100 Kr. aarlig. Brevsamlerne har ingen Pensionsret.
Louise Neergaard. (Fortsættes).
