« Tilbage til søgeresultaterne
Valgene i Finland 15. og 16. Marts 1907
Valgdagene, den 15. og 16. Marts, var straalende smukke med Solskin paa Vintersne. Aa, denne første Morgen! Mon vi nogen Sinde vil kunne glemme, hvad vi følte, da vi vaagnede med den Tanke: „I Dag har vi Ret til at gaa til Valgurnen!" De fleste var saa utaalmodige, at de allerede om Morgenen straks begav sig paa Vej og saaledes kom til at staa i Kø i flere Timer.
I det Valglokale, hvor jeg befandt mig, stod lige bag mig et ungt Par af Haandværkerstanden. Medens de ventede,, smaasnakkede de hyggeligt om Familieanliggender, om Børnenes Skolegang og Klæder m. m. Men her ind imellem gav Manden sin Hustru halvhøjt de sidste Formaninger: „Husk nu, at Stemmesedlen skal stemples - og husk, at du ikke maa sætte dit Navn paa den" o. s. v. Lidt fra mig stod en gammel Kvinde, døv, næsten blind, hun kunde ikke skrive, og hun gik paa Krykker. Men stemme vilde hun. Venlige Hænder skaffede hende en Feltstol, og denne flyttedes efterhaanden frem med Skaren. Det var et spændende Øjeblik, da vi endelig traadte ind i Valglokalet; Navnet raabtes op, man fik sin Stemmeseddel og stod snart foran den lille Pult, der var omgivet af en Skranke; man satte „den røde Streg". Derpaa skulde den sammenlukkede Seddel stemples, og Vejen gik nu til Valghandlingens Leder, til hvem man opgav sit Navn, og saa endelig kunde Stemmesedlen lægges i Urnen der - i Parenthes sagt - saa højst prosaisk ud og mest lignede en Mælkejunge, kun med den Forskel, at den var firkantet og blev smallere opefter.
De fleste Steder paa Landet flagedes der til Ære for Dagen. Hvor Folk havde Heste og Vogn, stilledes Køretøjet ofte til deres Raadighed, der boede langt fra Valglokalet. Kvinder valgtes i de fleste Valgkredse. Mange gamle Kvinder græd af Glæde over at faa Lov at være med at vælge Landets Lovgivere. Skønt der var mange af Kvinderne, som var meget uvidende, saa viste de dog, hvor de havde faaet en fornuftig og tilstrækkelig lang Undervisning i Valgloven og var blevet sat ind i de forskellige Partiers Programmer, stor Sikkerhed og en rolig, fast Optræden ved Valgene. Naturligvis var der alligevel adskillige gamle Damer, der illustrerede den kvindelige Raad- og Hjælpeløshed, der er blevet til Ordsprog i Folkemunde; men dette betyder lidet, sammenlignet med den glædelige Kendsgerning, at Kvinderne over alt deltager i stort Antal; flere Steder var de i Majoritet. Der foreligger ikke officielle Angivelser desangaaende; men af forskellige Avisnotitser anfører jeg følgende:
Mænd. Kvinder.
Helsingfors...................... 12.684 16.900
Ekenæs......................... 388 614
Tavastehus...................... 756 1.122
Joensun ........................ 1.045 560
Willmanstrand................... 336 384
Nystad.......................... 428 696
Hangö........................ 731 839
Heinola......................... 214 295
Björneborg....................... 2.233 3.056
Kuusankaski Brug................ 280 267
Kuusanniemi By................. 92 94
Konsula By..................... 276 224
Jorkis.......................... 179 168
Miohikkäla...................... 812 699
Wirolakti........................ 1.696 1.650
Wehmasby...................... 181 123
Disse Tal er naturligvis kun spredte Angivelser, men de viser i det mindste Retningen. Hvor en altfor stor Forskel til Skade for Kvinderne findes i Antallet af mandlige og kvindelige Vælgere, beror denne sandsynligvis paa, at en noget strængere religiøs Bevægelse gør sig gældende og holder Kvinderne tilbage fra „at blande sig i denne Verdens Sager". Glædelige Undtagelser findes dog. Saaledes svarede f. Eks. en stærkt religiøs Kvinde paa Spørgsmaalet, om hun virkelig vilde stemme: „Ja vist vil jeg stemme! Jeg vil bruge min Stemmeret til at værne om det dyrebareste, jeg ejer: min Religion, mit Hjem, mit Fædreland". Flere Steder saa man gamle, syge eller Krøblinger, der af deres Børn, Børnebørn eller andre unge kørtes til Valgstedet paa smaa Slæder. Husbonden gav beredvilligt sine Folk Tid og Lejlighed til at være med. En Tjenestepige sagde til sin Madmor: Tror Fruen, at der findes en eneste Kvinde, som ikke nu benytter sig af sin Stemmeret til at faa Brændevinen skaffet af Vejen?"
Følgende Kvinder valgtes til Medlemmer af Landdagen*) :
Af det svenske Parti: Frk. Dagmar Neovius.............. 4,509
Af det finske Parti:
Alexandra Gripenberg............. 27,585
Frk. Hilda Kakikoski.............. 20,411
Gaardmandskone Evelina Ala-Kulju. ... 6,942
Fru Hedvig Gebhard.............. 4,859
Pastorinde Liisi Kivioja............
Folkeskolelærerinde Frk. Ida Vemmelpaa
Af det ungfinske Parti:
Fællesskolebestyrerinde Frk. Ludna Hagman.............. 6,085
Forberedelsesskolelærerinde Frk. Alli Nissinen............. 5,220
Af Agrarpartiet:
Folkeskolelærerinde Frk. Hilma Hasanen 5,608
Af det socialdemokratiske Parti:
Folkeskolelærerinde Fru Hilja Pärssinen 29,276
Red. af det socialdemokratiske Kvindeblad
„Tyoliäsnainen", Frk. Mina Sillanpaa 20,484
Socialistagitatorer bl.a. arbejdende Kvinder:
Syerske Frk. Reinholdsson....... 14,969
Fru Huotari................. 11,685
Fru Raunio.................. 11,042
Frk. Aalle................... 6,869
Fru Laine................... 5,593
Frk. Kilpiäinen............... 4,628
Fru Kanervo
Af de hernævnte Kvinder er Frk. Hagman en af Fællesskolens tidligste Forkæmpere, samt Stifter og Formand for Kvindesagsforbundet „Unionen", desuden Forfatter. Frk. Kåkikoski er født Folketaler og en fremragende politisk Skribent. Fru Gébhards Omraade er Andelssagen og Nationaløkonomien: hun er en ivrig Forkæmper for Forbudslove for Kvindearbejde. Frk. Räsänen har udgivet en lovende Novellesamling og gode Smaaskrifter i Afholdssagens Tjeneste. Frk. Nissinen skriver Børnebøger m. m. og er Redaktør af Tidsskriftet „Emäntälekti". Fru Kivioja, Fru AlaKulju og Frk. Vemmelpaa er gode Folketalere, Frk. Neovius Forstanderinde for en Skole i Helsingfors; de har deltaget ivrigt i den politiske Propaganda. De socialdemokratiske Kvinder er kendte for deres Arbejde for det socialdemokratiske Partis Ideer.
Saaledes er Antallet af de valgte Kvinder 19. Den Kendsgerning, at omtrent en Tiendedel af Landdagens 200 Medlemspladser saaledes vil blive beklædt af Kvinder, maa vistnok af Kvindesagens Venner først og fremmest betragtes som en Hyldning af Kvindesagens Principer. Det Tilskud, disse Kvinder kan give til Landdagen - uerfarne, som de alle er, de fleste med kun ringe Kundskaber, kan i og for sig denne første Gang næppe blive af saa stor Betydning som den glædelige Omstændighed, at Kvinderne har deltaget saa talrigt i Valgene. Thi det viser, at de ikke var uværdige til at faa Stemmeret, men at Finlands Kvinder alt i alt har forstaaet at værdsætte deres store, nye, dyrebare Rettighed.
Det vilde være urigtigt at nægte, at der fandtes Skyggesider ved dette Valg til vor første Et-kammerlanddag. Men Skyggesiderne tilhører snarere Partiernes end Kvindernes Historie.
Alexandra Gripenberg.
*) Der foreligger ingen offentlig Beretning, hvorfor Talopgivelserne ikke er fuldstændige.
