« Tilbage til søgeresultaterne
Det jyske Kvindestævne
Da Fru Ingerslev, Jerne, foreslog Afholdelsen af en jysk Fest for Fru Jutta Bojsen-Møller, vandt Tanken straks varm og udelt Tilslutning fra alle Sider. Mange af „Dansk Kvindesamfund " s Medlemmer, som har været Fru Møllers trofaste Kampfæller i en Aarrække, vilde overordentlig gerne fejre hende ved en Fest i Silkeborg, i hvis umiddelbare Nærhed, Sejling Præstegaard, Fru Møller tilbragte Aarene 1857 til 74.
Ikke uden Betænkelighed paatog Silkeborgkredsen sig at arrangere det fornødne. Men man tog fat med Energi. Det blev besluttet at forbinde Festen med et Forhandlingsmøde for Medlemmer fra hele Jylland og et offentligt Møde. Et Indkvarteringsudvalg paa 12 Medlemmer valgtes, og et Par Dage efter kunde Forretningsudvalget - Fru Bjerregaard, Fru Kirkegaard og Undertegnede - sende Meddelelse til alle jyske Kredse om, at Silkeborgkredsen paatog sig gratis Indkvartering af alle udenbys Medlemmer, som vilde deltage i det 2 Dages Stævne.
Søndag den 21. April afholdtes saa Festmiddagen med 112 Deltagere, næsten alle Kvinder og de allerfleste udenbys. Den egentlige Festtale for Fru Møller holdtes af Fru Ingerslev; der blev holdt ca. 30 Taler Fru Møller takkede for den varme Hyldest, som mødte hende fra alle Sider. Derpaa fortalte hun paa sin egen uimodstaaelige Maade en Række Erindringer fra sit Ophold her paa Egnen, om Omgangen med C. Hostrup, der den Gang var Præst i Silkeborg og hendes Mands gode Ven, stadig interesserende Forsamlingen og fremkaldende Udbrud af Munterhed.
Forhandlingsmødet Mandag Formiddag. Ca. 80 udenbys Medlemmer havde givet Møde, og følgende Kredse var repræsenterede: Aalborg, Aarhus, Odder, Horsens, Tørring, Hjortsvang, Uldum, Fredericia, Esbjerg, Ringkøbing, Herning, Gjellerup, Lemvig, Holstebro, Thisted, Skive, Kjellerup, Skanderborg, Ry og Silkeborg. Fru Bjerregaard, Silkeborgkredsens Formand, aabnede Mødet, og Seminarieforstanderinde Frk. Th. Lang valgtes til Ordstyrer. Fru Nelly Hansen indledede derpaa en Forhandling om Agitationen i Jylland, og foreslog at danne et Agitationsudvalg, der skal søge nye Kredse oprettede og bistaa ældre Kredse, bl.a. ved at skaffe dem Foredragsholdere, naar de henvender sig til Udvalget derom. Fru Bojsen-Møller sluttede sig ganske til denne Plan og tegnede sig straks for et Bidrag paa 50 Kr. til Agitationen. Mange Talere havde derpaa Ordet, og Forhandlingen sluttede med, at Forslaget blev enstemmig vedtaget. Til Medlemmer af Agitationsudvalget valgtes Fru Laursen, Aarhus, Fru Ingerslev, Jerne, Fru Tolderlund, Thisted, Fra Wolff, Lemvig og Fru Nelly Hansen, Silkeborg. - Mandag Eftermiddag foretoges en Udflugt pr. Damper. Om Aftenen af hold l es et stort offentligt Møde med Taler af Fru Jutta Bojsen-Møller, Fru Pastorinde Blauenfeldt, Kørup og Redaktør Helge Hostrup. Salen var aldeles overfyldt, og mange maatte gaa uden at kunne komme ind.
Dermed sluttede dette første jyske Kvindestævne, som - ikke mindst ved Hædersgæsten, Fru Jutta Bojsen-Møllers inspirerende Nærværelse - indgød Deltagerne nyt Mod og ny Energi til Arbejdet for vor Sag.