« Tilbage til søgeresultaterne
Arbejdskaar for Kvinder i Samarbejde med Mænd
Kvinderne i Jernbane- Telegraf- og Post-Etaterne,
(Fortsat.)
Efter nu at have gennemgaaet Lønningsforholdene for hver af de enkelte Etater, skal vi se lidt paa, hvad der er fælles for dem.
Her er da først og fremmest Pensionen. Kvinderne er pensionsberettigede i samme Forhold som Mænd med tilsvarende Lønninger, dog med den Undtagelse, at Mændene kan sikre deres Hustruer Enkepension, medens Tanken om at de gifte Kvinder skulde kunne skaffe deres Mænd Pension vel nok vil blive mødt med et Smil. Derimod ligger det jo ret nær, at den gifte Kvinde kunde ønske at sikre sine Børn noget, hvis hun selv falder fra som hel eller delvis Forsørger; men Realiseringen af et saadant Ønske maa sikkert i høj Grad betragtes som Fremtidsmusik.
Det er, som „Kv. og Sf."s Læsere maaske vil erindre fra Artikler den Gang af Frk. M. Petersen, ikke længere siden end i 1905, at man indenfor Telegrafetaten fik det tidligere Forhold ændret, i Følge hvilket Forlovelse eller i hvert Fald Ægteskab var en Ting, som en kvindelig Telegrafist ikke maatte tænke paa, hvis hun vilde beholde sin Stilling. Nu er det tilladt det kvindelige Personale i alle tre Etater at gifte sig. Uden iøvrigt her at komme ind paa det omfattende Spørgsmaal om det heldige eller uheldige i gifte Kvinders Arbejde udenfor Hjemmet, maa det dog for det enkelte Menneske betragtes som et Fremskridt, at det nu er muligt f. Eks. for en mandlig og en kvindelig Telegrafist at gifte sig paa et Tidspunkt, hvor de ikke vil kunne leve af Mandens Gage, medens de fælles Indtægter sikrer dem et ret godt Udkomme. I Tilfælde af Svangerskab kan den gifte Kvinde i 2 Maaneder lade sin Tjeneste udføre ved Vikar. Er hun ikke naaet saa højt i Lønningsskalaen, at hendes Gage er tilstrækkelig til at betale Vikarlønnen, faar hun Hjælp dertil, medens paa den anden Side et eventuelt Overskud tilfalder hende. Ved længere Fraværelse end 2 Maaneder af ovennævnte Grund maa hun give Afkald paa Gagen. De Kvinder, der ved Giftermaal søger deres Afsked, faar, i alt Fald ved Telegrafvæsenet, et Afskedsgratiale.
Som det fremgaar af det forudgaaende, er der ret væsentlige Uoverensstemmelser i Kvindernes Arbejdskaar i de tre Etater.- Jernbaneetaten er mest konservativ, her etableres en særlig Klasse for Kvinderne. Telegrafvæsenet giver, om man saa maa sige, Mænd og Kvinder en fælles Start, medens Alderstillægene er højere for Mændene, selvfølgelig af Hensyn til Manden som eventuel Familieforsørger. Endelig realiserer Postetaten Kvindesagsidealet: Samme Løn for det samme Arbejde.
Det maa imidlertid ikke glemmes, at Lønningsforholdene for alle tre Etater i denne Rigsdagssamling er blevet lagt i Hænderne paa en Kommission, der skal stille Forslag gaaende ud paa at bringe større Ensartethed til Veje i Lønforholdene i disse beslægtede Etater og i Toldetaten, hvor Kvinderne imidlertid hidtil kun undtagelsesvis har været ansat*). Denne Kommission har i Modsætning til visse andre Kommissioner faaet den Opgave at ende sine Overvejelser hurtigst muligt, og det er sandsynligt, at næste Rigsdagssamling vil bringe Ændringer i de nuværende Forhold.
De forskellige Etater har hver sin faglige Forening, der bl. a. ogsaa søger at varetage Personalets Tarv i Lønningsspørgsmaal, og til disse Foreninger har det kvindelige Personale ogsaa Adgang, ligesom det i hvert Fald er repræsenteret i Bestyrelserne for Jernbane-foreningen og Telegrafisternes Forening. Det vides, at der fra et Fællesudvalg fra Etaternes Foreningsbestyrelser er indgivet en Indstilling til ovennævnte Kommission, men hvad denne Indstilling, som naturligvis ogsaa berører Kvindernes Kaar, gaar ud paa, er foreløbig en Hemmelighed. Det er jo givet, at ved denne Indstilling vil det meget komme an paa, hvorledes Mændene i de paagældende Etater ser paa Berettigelsen, dels af Kvindernes Ansættelse i al Almindelighed, dels af deres Ønsker om at opnaa de bedst mulige Arbejdskaar. Her er det jo nok saaledes at nogle ser med Uvilje paa „Kvindekonkurrencen", medens andre ser mere frisindet paa Forholdet. Indenfor Postetaten, hvor Kvinderne jo er bedst stillede, kan der fra mandlig Side høres Røster om, at Kvinderne i Følge deres svagere Konstitution ikke kan anvendes f. Eks. ved den meget anstrengende og enerverende Tjeneste ved de bevægelige Postkontorer, eller hvor der.fordres lang Nattjeneste. Som Følge heraf skulde Kvinderne faa, om ikke Sinekureposterne, saa dog de Stillinger, i hvilke Arbejdsforholdene er behageligst. Herimod kan imidlertid anføres, at f. Eks. Tjenesten ved de bevægelige Postkontorer giver Ekstraindtægt i Form af „Køre-penge", og dernæst at den mandlige Administration har det i sin Magt at belønne Mændene for deres maaske mere anstrengende Tjeneste ved at give dem bedre Avancementsforhold end Kvinderne, hvilket jo i de andre Etater, hvor Kvinderne længe har tjent, tilfulde har været Tilfældet.
Det maa i ethvert Fald haabes, at de Overvejelser, der for Tiden finder Sted, maa føre til, at Forholdene for Kvinderne i de tre store Etater stadig maa udvikle sig i samme Spor som hidtil, nemlig i Retning af Fremskridt.
Louise Neergaard.
Efterskrift.
Fru Professorinde Ch. Klein har gjort mig opmærksom paa, at Forfatterinden Mathilde Fibiger i 1869 var Bestyrer af Telegrafstationen i Nysted. Dette vil maaske interessere „Kv. og Sf."s Læsere, saa meget mere som en nærmere Undersøgelse viser, at Mathilde Fibiger var den første statsansatte, kvindelige Telegrafist,
L. N.
*) Der findes f. T. i Toldetaten 12 kvindelige Kontorister med fra 200-900 Kr. aarlig. Disse, der tidligere var privat ansat, er nu i Følge Lønningsloven af 1904 statsansat ligesom deres mandlige Kolleger (Ligestilling m. H. t. Lønning), og kan avancere til Toldfuldmægtige med en Maksimumslønning af 2350 Kr.
