BESKÆFTIGELSE ER NØGLE TIL AT BEKÆMPE NEGATIV SOCIAL KONTROL

Den helt afgørende positive virkning af beskæftigelse skyldes flere faktorer. Først og fremmest har et job meget stor betydning for kvinden selv. Lønindtægten forbedrer samtidig hendes forhandlingskraft i familien. Lønindtægten er også hendes nøgle til økonomisk uafhængighed og dermed mulighed for at genetablere sig, såfremt hun vælger at bryde ud af et ægteskabet. Derudover får kvinden med et job bedre mulighed for at udvikle sine danskkundskaber og opbygge et netværk med mennesker uden for familien.

Fik selvtillid

Et job kan også modvirke den negative sociale kontrol ved, at familien oplever, at kvindens lønindtægt giver familien et økonomisk løft. Derudover har familien ikke-økonomiske fordele af, at hun går på arbejde.

I KVINFO-undersøgelsen refererer en fagprofessionel for eksempel til, hvordan en datter reagerede, da hendes mor havde fået arbejde: ”Det er fantastisk, at min mor er kommet i job, for nu skal jeg ikke være mor for hende og tage mig af alting. Nu kan hun selv og hun har fået selvtillid,” sagde hun.

Gode og ikke-så-gode jobs

Findes der gode jobs og mindre gode jobs? Normalt vil de fleste af os have svært ved at acceptere, at nogle jobtyper bliver karakteriseret som dårlige.

Men hvis vi vil gøre noget godt for de kvinder, som er underlagt negativ social kontrol og ønsker sig et job, er vi nødt til at skelne mellem gode og mindre velegnede former for beskæftigelse.

Reelt lønnet arbejde virker bedre end ulønnet praktik. Som tidligere nævnt giver en lønindtægt kvinden mulighed for at vise sin familie, at hun med sit job styrker familien økonomisk. Lønnet arbejde giver hende en økonomisk forhandlingskraft imod negativ social kontrol – og bedre mulighed for at bryde ud af et kontrollerende forhold, hvis det er det hun ønsker.

Praktik kan være et skridt på vejen til et lønnet arbejde. Det anerkender fagfolk, som KVINFO har interviewet. Men de fremhæver, at mange kvinder er frustreret over igen og igen at blive sendt ud i praktik, uden udsigt til en ansættelse og en reel løn.

Gode jobs giver kolleger

Et job med mulighed for at forbedre danskkundskaber og opbygge netværk er også klart at foretrække. Således er et job som social- og sundhedshjælper eller pædagogmedhjælper bedre end et job, hvor man primært arbejder alene – for eksempel med rengøring på hotelværelser eller på et kontor, før de andre ansatte møder ind.

Hvis arbejdsdagene tilbringes sammen med kolleger, har det samtidig større potentiale i forhold til kompetenceudvikling og til at møde andre kvinder, som kan være rollemodeller.

Fleksibilitet og rummelighed

Fleksibilitet og rummelighed på arbejdsmarkedet er både nødvendigt og godt. Egentlig gælder det jo for os alle på arbejdsmarkedet, selv om det måske af og til kan opleves som en HR-floskel.

Hvis vi vil fremme beskæftigelsen blandt kvinder underlagt eller i risiko for negativ social kontrol, er vi nødt til at forholde os fleksibelt og rummeligt til de særlige forhold, som gør sig gældende for dem.

Et fuldtidsjob er normen for de fleste her i Danmark. Det er også det, som et flertal i Folketinget ny vil indføre gennem nyttejobs til den målgruppe, som vi beskæftiger os med her.

37 timers nyttejob kan være en forhindring

Men hvis politikere, jobcentre og arbejdsgivere udelukkende tænker i fuldtid og 37 timers arbejdsuge, bliver det mere vanskeligt at hjælpe kvinder udsat for negativ social kontrol.

Langt fra alle kvinder udsat for negativ social kontrol kan arbejde 37 timer om ugen – og slet ikke mens eller lige efter, at den negative sociale kontrol pågår. Det kan skyldes fysiske eller psykiske helbredsproblemer, eller at de har mange børn og opgaver i hjemmet.

Her kan et deltidsjob både være en vej ind på arbejdsmarkedet og en vej ud af den negative sociale kontrol. Ligesådan er det centralt, at de timer, som kvinden bruger på for eksempel danskundervisning og foreningsliv, også tæller med i arbejdstiden. Det er aktiviteter, som bryder isolationen og styrker kvindens netværk.

”En mor med fire små børn, kan måske kun arbejde tre dage om ugen. Så hvis det handler om at få de kvinder i job, bliver man nødt til at forholde sig til, at de er en del af en helhed i hjemmet, der skal fungere,” siger Camilla Sichlau fra projektet Perspektiv på Jobcenter København i KVINFOs undersøgelse. Hun uddyber:

”De kan måske starte med små skridt ind på arbejdsmarkedet, hvorefter det bliver nemmere efterfølgende at udvide timetallet.”

I KVINFOs mentornetværk har vi også gode erfaringer med denne pragmatiske måde at hjælpe kvinder tættere på arbejdsmarkedet. Mentorforløbene er som regel kendetegnet af mange mindre milepæle, som over tid og i kombination hjælper den enkelte i job.

Helhedsorienteret tilgang

Kvinder er ikke blot ofre for den negative sociale kontrol, men kan også være med til at udøve den. Mænd og drenge kan også være udsat for negativ social kontrol, men så handler det sjældent om at forhindre dem i at tage et job.

I denne tekst er fokus på kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og udsat for negativ social kontrol. Her opfordrer fagprofessionelle, som KVINFO har interviewet, til beskæftigelsesindsatser med en helhedsorienteret tilgang til at støtte kvinder med at komme ud af negativ social kontrol og i job eller uddannelse.

Job kan være en vej ud af negativ social kontrol, men i nogle tilfælde kan voldsproblematikker være nødvendige at håndtere, før det er realistisk at hjælpe kvinden i job.

Beskæftigelsesindsatser kan også med fordel fokusere på hverdagsmestring og arbejdsidentitet og gerne med inddragelse af familien. Specielt i familier med høje forventninger til husarbejde og familiepasning.

Hvis man kan få familien og manden til at støtte kvindens tanker om at finde et job i stedet for at modarbejde hende, vil det yderligere fremme hendes lyst til at komme i arbejde.

Vil gerne arbejde

Myten om den mellemøstlige husmor, som helst vil gå derhjemme og passe børn, mand og hjem, holder sjældent. Ensomhed, social isolation og lavt selvværd præger mange kvinder, som er uden job og underlagt negativ social kontrol.

Forestillingen om, at kvinderne generelt ikke har lyst til at arbejde, modbevises også af undersøgelser. Således viser en undersøgelse fra Als Research, at 94 procent blandt etniske minoriteter i Danmark mener, at det er vigtigt at have et arbejde, så man kan forsørge sig selv. Dette gælder i nogenlunde lige høj grad kvinder og mænd.

Samfundet har klare fordele ved at hjælpe flere kvinder med minoritetsbaggrund frem til et job. Det giver flere skatteindtægter, færre udgifter til offentlig forsørgelse og færre sundhedsrelaterede udgifter som følge af den negative sociale kontrol.

Men vi har også brug for kvinderne på de mange arbejdspladser, som har svært ved at besætte ledige stillinger. Selv om kvinderne er forskellige, har en stor del af dem noget, som arbejdsgiverne mangler desperat:

”Virkelig mange af kvinderne har husmorkompetencer, der flugter med job i det offentlige som omsorgsarbejde, køkkenarbejde og så videre,” siger Camilla Sichlau i KVINFOs undersøgelse.

Vi skal ikke blot se på kvindernes udfordringer. Vi skal også åbne øjnene for, at de i den grad har noget at byde på, som vi mangler på vores arbejdspladser.

Forebyggelse, opkvalificering og bedre samarbejde

I den nye rapport om negativ social kontrol og beskæftigelse kommer KVINFO med en lang række konkrete anbefalinger til regeringen, til kommunerne, til professionshøjskolerne og til arbejdsgivere og virksomheder.

Det handler blandt andet om nye forebyggelsesindsatser, uddannelse af fagprofessionelle og styrket samarbejde med organisationer, som arbejder med og har kontakt til personer udsat for negativ social kontrol.

Anbefalingerne skubber i retning af, at fagprofessionelle og vi som samfund bliver bedre til at identificere, forebygge og bekæmpe negativ social kontrol. Samt hvordan vi kan inddrage beskæftigelse i kampen mod negativ social kontrol, så vi opnår to gode ting på en gang: At vi bekæmper negativ social kontrol og fremmer beskæftigelsen.

Negativ social kontrol kan være så problemfyldt og vanskeligt at forholde sig til, at man fristes til at lukke øjnene. Måske også fordi man nødig vil ses som fordomsfuld og stigmatiserende.

Men at ignorere problemet hjælper ikke dem, som er udsat for negativ social kontrol.

I begyndelsen af denne tekst fortalte Yasmin om negativ social kontrol i en familie, som ville forhindre hende i at arbejde. Og selv om Yasmin endte med at bryde med sin mand, advarer hun mod at tro, at alle kvinder er parat til at bryde med familie og kultur.

Det må vi acceptere, lyder anbefalingen fra Yasmin:

”Man skal ikke redde kvinden. Man skal empower hende, så hun selv kan skabe sin verden.”