Har du lagt sex på hylden siden i tirsdags, da aftalen om den kommende samtykkelovgivning blev præsenteret? At dømme efter flere kommentarer og vurderinger i medierne gør loven det rigtig svært at have samleje, hvis man ikke vil risikere at få sig en voldtægtsanklage. En enkelt professor, Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet, gik så vidt som til at sige, at sex nu som udgangspunkt er ulovligt.

Det er ikke en vurdering, KVINFO kan skrive under på. Nærmest tværtimod.

Den nye lov kommer til at understrege, at sex i alle situationer forudsætter, at begge parter har lyst og er med på netop dét. Den udrydder den nuværende gråzone, hvor manglen på nej kan forstås som et tavst ja.

Fra vold og trusler til samtykke

Som loven lyder i dag, er det voldtægt, hvis der bliver brugt vold eller trusler om vold, eller hvis et samleje gennemføres, selv om offeret var ude af stand til at sige nej. Ellers er det ikke voldtægt.

Med den kommende lov er det voldtægt, hvis samlejet gennemføres, uden at begge parter har givet samtykke.

Det vil altså sige, at et: ”Jamen, jeg troede, du var med på den,” ikke længere fungerer som bortforklaring. Ifølge den gamle idé skal offeret protestere (og, viser retssager, i praksis i øvrigt også gerne gøre (voldsom) fysisk modstand), før der er tale om voldtægt. Med den nye bestemmelse skal ’den aktive person’ sikre sig, at den anden giver samtykke. Ellers er det voldtægt.

Dyneløfteri

En af de heftige diskussioner de seneste måneder har været, om en samtykkelovgivning også løfter dyner blandt gamle ægtefolk. Det kan man svare ja til.

Ved præsentationen i tirsdags sagde justitsminister Nick Hækkerup: ”Onsdagssex vil også kunne være voldtægt.”

Ministeren bruger her kæle-/øgenavnet for forestillingen om, at par med mange års samliv på bagen praktiserer en form for vanesex om onsdagen, når børnene er til gymnastik, hvor den ene ligger passivt hen og uden at der bliver talt om lyst og villighed med ord eller handlinger. Altså uden nogen form for samtykke og på onsdage, hvor den ene halvdel af samlivet hellere ville være fri.

Den slags er det slut med, hvis man vil undgå at kunne blive anklaget for voldtægt, når den nye bestemmelse træder i kraft.

Frys bliver bedre beskyttet

En anden vigtig konsekvens af den kommende samtykkelovgivning er, at de mange ofre for voldtægt, som ’fryser’, mens overgrebet finder sted, bliver anerkendt som det, de er: Ofre for voldtægt.

Op imod 70 procent af de mennesker, som bliver udsat for voldtægt, gør ingenting. De hverken skriger, kradser, sparker, slår eller bider fra sig. De ligger dødsens stille i chok eller i et bevidst eller ubevidst forsøg på at beskytte sig selv eller blive så lidt skadet som muligt. I fagsproget kaldes denne form for passivitet tonisk immobilitet eller ufrivillig lammelse.

Med den nuværende voldtægtsbestemmelse er disse 70 procent dårligt beskyttet: Manglen på modstand kan gøre det overflødigt for gerningspersonen at bruge vold eller true, og så er der ifølge paragraffen ikke tale om voldtægt.

Flere retssager, måske flere domme

Kommer loven til at vende bevisbyrder, retssager og domfældelser på hovedet?

Først spørgsmålet om retssager og domsfældelser, hvor man kan svare to ting til: Nej. Eller: Det ved vi ikke endnu.

England og Sverige har begge samtykkebaseret voldtægtslovgivning (svenskerne kalder det frivillighed men det er en lang historie, man ikke skal lade sig snyde af). I England er antallet af anmeldelser steget dramatisk fra 12.000 ved indførelsen i 2003 til 55.130 i 2019-2020.

Helt anderledes ser det ud med antallet af domme. I 2019-2020 blev 1.439 dømt, mens tallet i 2003 var 629. Der er altså betragteligt færre dømte nu i forhold til antallet af anmeldelser. Om det har noget at gøre med samtykkeprincippet er dog tvivlsomt.

Sverige har langt kortere og helt anderledes erfaring i forhold til domfældelse ud fra samtykke. Princippet blev indført i 2017, hvor der faldt 190 domme. Det tal var sidste år kommet helt op på 333, viser en opgørelse fra svenskernes version af Det Kriminalpræventive Råd fra juni i år.

Tydeligt at ’det var en voldtægt’

I Danmark er der foreløbig en formodning om, at antallet af anmeldelser kommer til at stige. Det kan skyldes, at hele opløbet til den politiske aftale har gjort spørgsmålet om voldtægt mere fremtrædende i medier og mange danskeres hverdag.

Det kan også skyldes, at den nye lov gør det nemmere for ofre at se i øjnene eller genkende, at de har været udsat for et overgreb. Den nuværende lovs vægt på vold og trusler er en af grundene til, at nogle voldtægtsofre ikke ser sig selv som voldtægtsofre, fordi overgrebet skete uden slag, spark, reb eller skrig. Er der tvivl, skal der ske frifindelse.

Her skal det med i fortællingen, at modsat hvad der somme tider ser ud til at være opfattelsen, så sker næsten ingen voldtægter lige pludselig og mellem fremmede. Myten om voldtægt som en tildragelse blandt fremmede i en busk eller en nattesort gyde er: en myte. Det sker kun i 10 procent af voldtægter i Danmark.

Uændret bevisbyrde

Hvordan skal retten dog dømme i voldtægtssager, når samtykke bliver en realitet? Spørgsmålet er blevet gentaget utallige gange siden i tirsdags.

Svaret er ikke særlig kompliceret: Ligesom nu.

Indførslen af samtykke i voldtægslovgivningen ændrer ikke på bevisbyrden. En anklaget er fortsat uskyldig indtil det modsatte er bevist. Anklagemyndigheden skal fortsat løfte bevisbyrden, altså vise uden for enhver rimelig tvivl, at der er foregået en kriminel handling, før retten kan dømme skyldig.

Voldtægtssager er i dag komplicerede at dømme i. For nok støttes de involveredes forklaringer ofte af objektive omstændigheder – altså tøj, sengetøj, blod- og sædpletter – men der sjældent er vidner til stede, som kan kvalificere de involverede parters beskrivelse af det, som skete. Sådan vil det fortsat være, når samtykke bliver en realitet i dansk strafferet.

Langt, bredt pres

Den kommende samtykkelov er nok blevet analyseret men også fejret, lige siden den blev annonceret tirsdag klokken 15.45 i Justitsministeriets gårdhave.

Statsministeren kaldte den ”en vigtig strukturel sejr for ligestillingen i Danmark” i et Instagramopslag på dagen.

Det er justitsministeren og retsordførerne for Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der har forhandlet den på plads.

Forud er gået flere omgange forhandlinger, en straffelovskommissionbetænkning og flere års fortalerarbejde fra både individuelle aktivister, juridiske og voldtægtseksperters vurderinger og anbefalinger fra et bredt udsnit af danske rettighedsorganisationer. Fra KVINFO over Amnesty International til Danner. Fra Black Lives Matter over Sex & Samfund og Kvinderådet til DareGender, LGBT+ Danmark, Everyday Sexism Project, LGBT+ Danmark og Dansk Kvindesamfund – og måske også dig, der læser denne tekst netop nu.

Frihed, lighed og seksuel selvbestemmelse

Mens den faktiske praksis på området stadig ligger ude i fremtiden, kan aftalen muligvis allerede nu begynde at virke uden for retssalene. Både ved at styrke ligestilling i seksuelle relationer, som Statsministeren skrev, og ved at sætte streg under, at sex også har nær forbindelse med personlig frihed og selvbestemmelse.

Juraprofessor ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, siger det sådan her til Information:

»Der ligger et vigtigt signal i at gennemføre en samtykkebaseret lovgivning, fordi straffeloven skal bruges som løftestang til at påvirke seksualmønstre og opfattelse af kønsroller. Og meget tyder på, at det i høj grad er tiltrængt, når man ser på statistikkerne og undersøgelser, der er foretaget om, hvordan der forekommer overgreb, som opleves sådan af den ene part, men ikke af den anden.«

Hans tidligere kollega, nu professor emerita Eva Smith, så i onsdagens P1 Orientering frem til samtalerne mellem forældre og deres store børn om sex, signaler og opmærksomhed:

”Fordi ellers, så kan det ende galt. Og det er også sådan, at der er slet ikke er noget ved sex, hvis begge parter ikke er interesserede i det. Hvis den udvikling kunne komme, sådan at unge mennesker i højere grad var opmærksomme på, at det her, det skal vi altså være fælles om, ellers er det no go, så ville der virkelig være udrettet noget.”

Hvis du trods ovennævnte juraprofessors advarsel drister dig til at have sex igen, så står det dig frit at give samtykke på nøjagtig den måde, du har lyst til: Brug ord, lyde eller handlinger, for eksempel. Omvendt skal du have opmærksomheden på højt niveau, når du skal sikre dig, at din partner samtykker. Du kan tage en printer med i sengen, hvis du synes, det er praktisk eller frækt.

Du kan også lytte, kigge, mærke eller simpelthen spørge.