Folketingsvalget i onsdags giver en fremgang på fem procent i andelen af kvindelige medlemmer i forhold til det seneste valg for fire år siden. Andelen af kvindelige mandater er nu på 38,9 procent, mens mændene står for 61,1 procent.

Fordelingen mellem mandlige og kvindelige kandidater er dermed næsten på niveau med valget i 2011, som med 39,1 procents kvindelige medlemmer var det mest ligestillede Folketing nogensinde.

”Vi er så tæt på et acceptabelt niveau, hvor 40 procents repræsentation må være et minimum. Det må være sidste gang, vi ligger under det tal. Så kan vi både komme i nærheden af at opfylde Verdensmål 5 om, at kvinder skal deltage fuldt i ledelse og beslutninger – og ikke længere være det eneste nordiske land, som aldrig har haft en balanceret kønsfordeling,” siger KVINFO’s direktør, Henriette Laursen.

Markante partiforskelle

SF topper listen over antal valgte kvinder. Partiet kommer i folketinget med 14 mandater, hvoraf 11 er kvinder. Det er en andel på hele 78,6 procent.

I den modsatte ende af skalaen ligger Liberal Alliance, der ingen kvinder har blandt sine fire medlemmer, og Alternativet, som har 20 procent kvinder blandt de fem MF’ere.

Kvinder bliver valgt oftere end mænd

Valget bekræfter samtidig den tendens, som forskere har peget på gennem en årrække: At kvinder oftere end mænd opnår valg.

I år var 35 procent af de opstillede kvinder, mens 39,1 procent af medlemmer af det nye Folketing altså er kvinder. Det er en forskel på 12 procent i favør af mere lige repræsentation.

Skæv kønsfordeling hos de største partier

Det har Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Venstre tilsyneladende ikke tænkt i, da de valgte deres kandidater.

Venstre opstillede blot 28 kvinder ud af sine 92 kandidater. 15 af dem blev valgt, altså 54 procent.

I Socialdemokratiet er billedet næsten lige så klart: Af 94 opstillede var 26 kvinder, og 12 af dem blev valgt. Det svarer til 46 procent.

”Det er så tydeligt, at det er partierne, der allerede ved opstilling af kandidater skal arbejde med at sikre en ligelig repræsentation. Vælgerne slutter helt klart op om en balanceret kønsfordeling,” siger Henriette Laursen.

Fremgang for etnisk repræsentation

Også fordelingen af Folketingsmedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk går i retning af en mere balanceret repræsentation.

Ved dette valg fik otte kandidater, som har en eller to forældre med ikke-dansk baggrund adgang til Danmarks lovgivende forsamling. Det svarer til 4,6 procent.

Hvis man kigger på nye folketingsmedlemmer med ikke-vestlig baggrund, så er procentdelen næsten den samme: 4 procent – svarende til 7 MF’ere – har en eller to forældre med ikke-vestlig baggrund. Det er en firedobling i forhold til Folketingets sammensætning før valget.

“Beslutningerne bliver bedre i et folketing der er mangfoldigt sammensat og som i højere grad repræsenterer baggrundsbefolkningen. Derfor er det et opmuntrende resultat,” siger KVINFO’s direktør, Henriette Laursen.