Hvad er ligestilling? Og hvorfor er det vigtigt?

Ligestilling mellem kønnene er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed. Det er også afgørende for at opbygge et bæredygtigt, velfungerende samfund, hvor alle mennesker får mulighed for at trives, realisere deres potentiale og bidrage fuldt ud.

Men ligestilling er også et både komplekst og til tider kontroversielt emne. For hvad indebærer ligestilling egentlig? Hvad er de forskellige syn på det? Og hvorfor synes vi i KVINFO, det er så vigtigt?

Arbejdet for ligestilling har været en kontinuerlig rejse gennem generationer og på tværs af kloden, hvor især kvinder har kæmpet for at sikre lige rettigheder og muligheder. Det har bragt fremskridt som kvinders stemmeret, fri abort og lovgivning mod kønsbaseret vold og diskrimination.

Det arbejde fortsætter i dag, og det er KVINFOs mission at kvalificere samfundsdebat og -forandringer og at fremme ligestilling. Vi drømmer om et frit og ligestillet samfund, hvor strukturer, normer og stereotyper om køn ikke står i vejen for, at individet kan udfolde sit fulde potentiale.

Herunder giver vi korte svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om ligestilling. Hvis du gerne vil dykke længere ned i de her komplekse emner, så inviterer vi dig til at besøge vores sider om viden om ligestilling, konkrete anbefalinger til ligestillingsudfordringer – eller vores magasin Kønsformation, hvor du kan læse længere artikler om aktuelle ligestillingstematikker.

Hvad er ligestilling?

Der er flere forskellige definitioner på og forståelser af ligestilling. Hvad ligestilling er, hvordan man opnår det, og om vi har det i Danmark, er genstand for politisk debat.

Den Danske Ordbog definerer ligestilling således: ”det at give eller have samme stilling med hensyn til rettigheder, ansvar, social status el.lign.” Ligestilling er med andre ord princippet om at give mænd og kvinder lige muligheder, rettigheder og respekt i alle aspekter, herunder uddannelse, beskæftigelse, politisk deltagelse og familieliv.

Institut for Menneskerettigheder er ligebehandlingsorgan i Danmark og har ansvar for at fremme ligestilling og behandle klager fra ofre for forskelsbehandling. Institut for Menneskerettigheder definerer ligestilling sådan her: ”Det er et fundamentalt princip inden for menneskeretten, at alle skal behandles lige. Det betyder blandt andet, at kvinder og mænd skal have lige rettigheder og muligheder til at bestemme over deres eget liv.”

Hos KVINFO mener vi, at ligestilling indebærer ikke kun juridisk lighed, men også en dybere forståelse af nødvendigheden af at fjerne barrierer og stereotyper, der begrænser menneskers potentiale baseret på køn. Det handler om at skabe et samfund, hvor alle borgere har mulighed for at forfølge deres drømme og bidrage til samfundet uden at blive begrænset af deres køn.

Hvad siger dansk lov om ligestilling?

I Danmark er ligestillingsjuraen omfattende og forankret i både national lovgivning og internationale konventioner.

Blandt de væsentligste danske love er:

• Ligestillingsloven forbyder diskrimination på grundlag af køn uden for arbejdsmarkedet og forpligter alle offentlige myndigheder til at arbejde for ligestilling.
• Ligelønsloven forpligter arbejdsgivere til at give mænd og kvinder lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
• Ligebehandlingsloven forbyder diskrimination på baggrund af køn på arbejdspladsen – heriblandt seksuel chikane og anden chikane på baggrund af køn.

Hvis man er blevet udsat for diskrimination, kan man rejse en klagesag ved Ligebehandlingsnævnet. Man kan også ringe til Diskriminationslinjen hos Institut for Menneskerettigheder på 32 69 86 66.

Internationale aftaler om ligestilling

Udover de danske love er Danmark bundet af en række internationale aftaler, der forpligter regeringen til at fremme ligestilling mellem kønnene.

Blandt de internationale direktiver og konventioner, som Danmark er bundet af, finder vi:

• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gør, at man kan rejse en sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis man er blevet udsat for diskrimination af danske myndigheder.
• EU’s ligestillingsdirektiver stiller krav til blandet andet forbud mod seksuel chikane, øremærket orlov til fædre og tiltag til at skabe kønsbalance i bestyrelser. De er baggrunden for store dele af dansk lovgivning om ligestilling.
• FN’s Kvindekonvention forbyder al diskrimination mod kvinder og forpligter Danmark til at arbejde for ligestilling blandt andet i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i politik.
• Istanbulkonventionen (Europarådets konvention om vold mod kvinder og vold i hjemmet) forpligter  Danmark til at have samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, forbud mod psykisk vold, kvindekrisecentre og forebyggelse af voldtægt og partnervold.

Er ligestilling en dansk idé?

Ligestilling mellem køn er et grundlæggende princip i Danmark og er en af værdierne i Danmarkskanonen. Ligestilling vægtes desuden højt i Danmarks internationale engagement, hvor Danmark, ofte sammen med vores skandinaviske naboer, er med til at finansiere og advokere for ligestillingsindsatser i udviklingslande og i fora som FN og Verdensbanken.

Men ligestilling er ikke en idé, der er unik for Danmark eller Skandinavien. Ligestilling er nævnt allerede i præamblen til FN’s charter, som alle verdens lande har underskrevet, og ligestilling er et selvstændigt område i FN’s Verdensmål. På tværs af kloden arbejder regeringer, organisationer og aktivister for at opnå mere ligestilling mellem kønnene.

De grundlæggende principper er indskrevet i en lang række regionale og nationale aftaler og konventioner på alle kontinenter, herunder den første traktat for samarbejdet i EU, Rom-traktaten fra 1957 (Se derudover eks. Maputoprotokollen, Belém de Para-konventionen og ASEAN-deklarationen mod kønsbaseret vold.)

Historisk perspektiv på arbejdet for ligestilling i Danmark

Arbejdet for ligestilling i Danmark har rødder, der strækker sig tilbage i historien og har været en kontinuerlig rejse med frem- og tilbageskridt. Et af de tidligste og mest markante skridt hen imod ligestilling i Danmark var indførelsen af kvinders stemmeret i 1915, som skete efter årtiers kvindebevægelse. Denne milepæl blev fulgt af en række lovgivningsmæssige ændringer, der gradvist udvidede kvinders rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet, inden for uddannelse og i familielivet.

Af vigtige skridt kan nævnes ligelønsloven, indførelsen af fri abort, samt frigivelsen af p-pillen. I 1999 blev Danmarks første ligestillingsminister udnævnt. Samtykkeloven fra 2020 ses af mange som en af nyeres tids væsentligste skridt mod et mere ligestillet og frit samfund.

Ligestillingsarbejdet fortsætter

I løbet af 1960’erne og 1970’erne steg ligestillingsbevidstheden markant i Danmark, hvilket førte til en række politiske og sociale reformer. Ligestillingsloven fra 1978 var et betydningsfuldt skridt for bekæmpe diskrimination på grundlag af køn og skabe lige muligheder for mænd og kvinder.

Siden da har der været bestræbelser på at adressere udfordringer såsom lønforskelle, kønsstereotyper og ulige repræsentation i ledelsespositioner. I dag fortsætter ligestillingsarbejdet med at udvikle sig i takt med samfundets forandringer og nye udfordringer. Aktivister, politikere, organisationer og andre i Danmark og globalt arbejder sammen om at fremme ligestilling og sikre, at alle borgere har mulighed for at realisere deres potentiale uafhængigt af køn.

Hvorfor er ligestilling vigtig?

Der er forskellige måder at anskue dette spørgsmål på. Ligestilling er først og fremmest vigtigt, fordi alt andet er uretfærdigt; det strider mod den grundlæggende værdi, at alle mennesker skal have lige rettigheder og muligheder. Men ligestilling er også vigtigt, fordi det populært sagt kan betale sig. Samfund klarer sig simpelthen bedre, når der er ligestilling mellem kønnene. Det er således både den enkelte og hele samfundet, der vinder ved øget ligestilling.

Køn må ikke begrænse det enkelte menneskes frie valg af uddannelse eller erhverv. Alle skal have lige adgang til de steder, hvor beslutninger der berører deres liv tages, som eksempelvis den politiske sfære, civilsamfundsorganisationer og erhvervsliv.

Forskning viser, at samfund, der prioriterer ligestilling, oplever øget økonomisk vækst, da de udnytter deres arbejdsstyrke og talentmasse fuldt ud. Og samtidig sikrer ligestilling, at ingen bliver udelukket eller diskrimineret på grund af deres køn, hvilket er en grundpille for et retfærdigt, bæredygtigt samfund.

I Danmark har vi en rigtig solid lovgivningsmæssig forankring for ligestilling. I løbet af de seneste årtier er der gjort enorme fremskridt. Dette til trods er der stadig udfordringer, der skal tackles. Her er nogle af de mest presserende udfordringer:

Lønforskelle

Kvinder tjener stadig generelt mindre end mænd for samme arbejde. Det mest anvendte tal for lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark er bruttolønforskellen, og ifølge Danmarks Statistik var den på 12,3 procent i 2021. Bruttolønforskellen er den rå forskel på, hvad mænd og kvinder gennemsnitligt tjener i timen.

I snit tjener en mand altså ifølge Danmarks Statistik 100 kroner for hver 89 kroner og 5 ører en gennemsnitlig kvinde tjener. Det er der to hovedårsager til: Den ene er det såkaldt kønsopdelte arbejdsmarked, altså at mænd og kvinder arbejder i forskellige brancher. Den anden er den måde, vi værdisætter arbejde på. Du kan læse mere om lønforskelle her.

Sexisme og kønsstereotyper

Sexisme er en fordom eller diskrimination baseret på køn. Det er for eksempel sexisme, hvis en kvinde fravælges til en jobsamtale, fordi det skønnes, at hun snart skal have børn. Og det er sexistisk at tale nedladende om mænd, der græder eller viser følelser. Sexisme bygger på stereotype forestillinger om køn og er med til at begrænse mennesker af alle køn og seksuelle orienteringer socialt og kulturelt.

Traditionelle kønsroller og forventninger påvirker stadig både mænds og kvinders liv og valg, hvilket kan føre til ulige fordeling af arbejde og ansvar i hjemmet og på arbejdspladsen. Dette spiller også ind på uddannelses- og karrierevalg. Du kan læse mere om kønsstereotyper her.

Underrepræsentation af kvinder i ledelse og bestyrelser

Der er stadig lang vej igen for at sikre ligestilling i bestyrelser og ledelser i danske virksomheder. I 2023 var kun 17,5 procent af bestyrelsesmedlemmer og 16 procent af direktører i Danmark kvinder.

Mere end halvdelen af danske virksomheder har ingen kvinder i bestyrelsen, mens 0,2 procent af bestyrelser består udelukkende af kvinder. Dette til trods for, at al forskning viser, at kønsdiversitet i bestyrelser og ledelser øger virksomheders værdiskabelse, leder til større finansielt stabilitet og endda lavere CO2-udledninger. Dansk Industri kalder kønsubalancen i bestyrelser og ledelser for: ”en håndbremse på udviklingen i dansk erhvervsliv – en hindring for virksomheder og samfundet, der ikke formår at få alle tilgængelige talenter i spil.”

Seksuel chikane

Ligebehandlingsloven definerer seksuel chikane som “enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

MeToo-bevægelsen viste og viser med al tydelighed, at også når det kommer til seksuel chikane, er behovet for mere frie og ligestillede samfund yderst aktuelt og centralt. De mange vidnesbyrd samt de afledte undersøgelser, der er kommet frem de seneste år, har vist, at sexchikane forekommer inden for stort set alle fagområder og på alle niveauer af danske virksomheder, organisationer eller foreninger. De har ligeledes kastet lys over, at chikanen kan tage form af verbal chikane som vedvarende, seksuelt ladede kommentarer, berøringer, upassende opførsel i festligt lag og også grovere overgreb som for eksempel voldtægt.

Handler ligestilling kun om kvinder?

Ligestilling er ikke lig med at fremme ét køns muligheder på bekostning af et andets. Tværtimod handler det om at skabe lige muligheder for alle.  I Danmark – og i mange af de lande vi normalt sammenligner os med – er mænd overrepræsenteret i statistiker om selvmord, stofmisbrug og kriminalitet; alt sammen områder, som bør tages alvorligt som ligestillingsudfordringer.

KVINFO er med til at sætte fokus på og arbejde for at løse de kønsspecifikke udfordringer som mænd oplever i vores samfund. Vi markerer også hvert år Mændenes International Dag med et arrangement den 19. november.

Er ligestilling gået for vidt? 

Ligestilling, kvinders rettigheder og feminisme er i de seneste år blevet polariserende emner, der kan splitte folk på tværs af alder, uddannelse og politisk tilhørsforhold.

Hos KVINFO mener vi bestemt ikke, at ligestillingen er gået for vidt – tværtimod er der stadig lang vej igen for at skabe et fuldt ud ligestillet Danmark. Men vi anerkender, at nogle føler sig forbigået eller endda forfordelt i ligestillingens navn. Det er uheldigt, for ligestilling handler netop om at skabe mere ligeværdige, rige liv for alle mennesker – uanset køn.