Landerapport
Køn og ligestilling i Moldova
Denne KVINFO-rapport er skrevet og offentliggjort i 2025
Moldova er det land i Europa, der pr. indbygger har taget imod det største antal flygtninge fra Ukraine på grund af Ruslands invasion.
Pr. 3. december 2023 husede Moldova 112.811 flygtninge fra Ukraine. De fleste flygtninge er kvinder og børn, og risikoen for kønsbaseret vold og menneskehandel er fortsat høj.
Ud over en høj forekomst af kønsbaseret vold er der manglende opmærksomhed på nye former for menneskehandel, kvinders og pigers uddannelsesmuligheder er begrænsede, og arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Kvinder har begrænset adgang til retssystemet, og der er ikke tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at fremme kvinders rettigheder.
Europa-Kommissionen anerkender, at Moldova har inddraget civilsamfundet i beslutningsprocessen, men opfordrer landet til at inddrage civilsamfundsorganisationerne mere i den politiske dialog, især i parlamentariske debatter og på lokalt niveau. Dette vil forhåbentlig være en mulighed for KVINFOs potentielle partnere i Moldova.
Kønsstereotyper og krydsdiskrimination
På trods af betydelige fremskridt gjort i Moldova de senere år for at fremme ligestilling mellem kønnene – herunder landets ratificering af Istanbulkonventionen i 2022 – er der stadig ulighed mellem kønnene, konservative kønsnormer og stereotyper. Det kan for eksempel ses på arbejdsmarkedet, hvor kvinder fortsat er underrepræsenterede på grund af vedvarende patriarkalske holdninger og dybt rodfæstede stereotyper.
Beskæftigelsesfrekvensen er særlig lav blandt sårbare kvinder, heriblandt kvindelige romaer, kvinder med handicap og kvinder i landdistrikterne, på grund af krydsdiskrimination.
Ifølge Amnesty Internationals landerapport om Moldova fra 2023 er diskrimination af åbne LGBTIQ+-personer hyppig, og homofobiske udtalelser fra religiøse aktivister og nogle embedsmænd er almindelige.
Ud over LGBTIQ+-personer udsættes minoritetspersoner, personer med handicap og roma-befolkningen for diskrimination, også på arbejdsmarkedet.
Høj forekomst af kønsbaseret vold
Kønsbaseret vold er udbredt i Moldova. I 2018 afslørede OSCE’s undersøgelse Well-being and Safety of Women, at næsten 40 procent af kvinderne i Moldova har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold.
Selv om der er sket fremskridt i de seneste år, er anmeldelser af kønsbaseret vold fortsat lav sammenlignet med den reelle forekomst. Dette hovedsageligt på grund af stigmatisering, men også på grund af manglende tillid til eksisterende juridiske institutioner og støtteinstitutioner.
En nyere undersøgelse fra Europarådet om Moldovas lovgivningsmæssige rammer og deres overensstemmelse med bestemmelserne i Istanbul-konventionen om beskyttelse af migranter, flygtninge og asylansøgende kvinder mod vold viser, at landet har skabt et solidt fundament for beskyttelse mod vold mod kvinder og vold i hjemmet. Dette er sket gennem lovændringer og indførelse af kønsbevidste praksisser.
Undersøgelsen konkluderer imidlertid, at der stadig er vigtige områder, der skal forbedres for fuldt ud at opfylde Istanbul-konventionens standarder og effektivt støtte migranter, flygtninge og asylansøgende kvinder, der er overlevende efter kønsbaseret vold. Disse vigtige områder omfatter anerkendelse af alle former for kønsbaseret vold og diskrimination som defineret i Istanbul-konventionen samt forenkling af adgangen til juridiske støttetjenester.
Moldova har forbehold over for artikel 59 (opholdsstatus) i Istanbul-konventionen. I hovedtræk betyder det, at indvandrede kvinder, hvis indvandrerstatus afhænger af en voldelig partner, risikerer at blive udvist, når de søger støtte.
Europa-Kommissionen har opfordret Moldova til at træffe yderligere foranstaltninger for at eliminere kønsbaseret vold som led i landets EU-tiltrædelsesproces.
Undersøgelse om digital vold
I juni 2024 offentliggjorde Europarådet en undersøgelse om digital vold mod kvinder i Moldova med det formål at undersøge Moldovas nationale rammer vedrørende den digitale dimension af vold mod kvinder.
Undersøgelsen identificerer et behov for forebyggende foranstaltninger, der adresserer internetnormer, kvindehad, hadefuld tale og toksisk brug af sociale medier. Disse forebyggende foranstaltninger bør omfatte alle digitale brugere af alle køn.
De vigtigste anbefalinger fra undersøgelsen omfatter økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer til en effektiv indsats mod online og digital kønsbaseret vold. Desuden fandt undersøgelsen, at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer i Moldova udviste betydelige begrænsninger i håndteringen af den digitale dimension af kønsbaseret vold.
Undersøgelsen understreger, at håndteringen af den digitale dimension af kønsbaseret vold kræver udvikling og implementering af omfattende og koordinerede politikker på alle regeringsniveauer, der involverer relevante agenturer, institutioner, NGO’er, civilsamfundsorganisationer og den private sektor.
Desinformation i medierne er fortsat en udfordring – især desinformation, der spredes online, og som er i stigning med det kommende valg.
I partnerprogrammet med Moldova vil KVINFO tilbyde partnersamarbejdsmuligheder for partnerne i Moldova for at bekæmpe og beskytte sig selv og de endelige modtagere mod digital kønsbaseret vold – i lighed med programmet med georgiske og ukrainske partnere sammen med den danske organisation Cybernauterne.