Landerapport
Køn og ligestilling i Armenien
Denne KVINFO-rapport er skrevet og offentliggjort i 2025
Armeniens vigtigste politiske spørgsmål og bekymringer drejer sig om sikkerhed – især forholdet til nabolandet Aserbajdsjan og det omstridte område Nagorno-Karabakh.
Siden september 2023 har den armenske regering rapporteret om en tilstrømning af 100.631 nye flygtninge, hvoraf kvinder og piger udgør 50 procent. I 2023 blev hele familier tvangsforflyttet til Armenien. Dette har krævet og kræver fortsat kønsspecifikke indsatser.
Lokale kvindeorganisationer har været og er fortsat i spidsen for arbejdet med at yde støtte til og imødekomme fordrevne kvinders og pigers behov.
Mangler bæredygtig finansiering
Ud ovennævnte nødhjælpsindsats har Armenien behov for en langsigtet indsats for at løse andre menneskerettighedsspørgsmål.
Relevante menneskerettighedsspørgsmål i Armenien omfatter vold i hjemmet, diskrimination mod personer med handicap samt vold og diskrimination mod mennesker på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet.
I Armenien er der ret gode muligheder for civilsamfundet, og civilsamfundsorganisationer (CSO’er) er i stigende grad involveret i statslige beslutnings- og politikudformningsprocesser.
I Armenien er der kun få feministiske mainstreambevægelser, og kvinderettighedsgrupper og -organisationer er normalt afhængige af kortvarige, offentlige tilskud.
Feminist- og kvindebevægelsen har behov for støtte til at udvikle bæredygtige finansieringsmodeller for at kunne reagere på de kønnede problemer, der opstår som følge af konflikten. Men der er også behov for at skabe langsigtede strategier for at forbedre kønsretfærdighed og modvirke den anti-kønsbevægelse, der er støt stigende i regionen.
Beskyttelse mod kønsbaseret vold
Selv om Armenien styrkede sin lov om vold i hjemmet i 2024 og dermed tog vigtige skridt i retning af at adressere huller i beskyttelses- og ansvarlighedsforanstaltninger, har landet endnu ikke ratificeret Istanbulkonventionen.
Beskyttelsen af kvinder er fortsat ineffektiv, fordi domstolsafgørelser ofte annullerer politiets hasteindgreb.
Der er kun to krisecentre for overlevende efter vold i hjemmet i Armenien, med en samlet kapacitet på 24 kvinder plus deres børn. Krisecentrene er konstant fyldte.
FN’s komité for afskaffelse af diskrimination mod kvinder har opfordret de armenske myndigheder til at udrydde vedvarende kønsstereotyper inden for retsvæsenet og retshåndhævelsen, kriminalisere enhver form for kønsdiskrimination og garantere grundige undersøgelser af alle sager om vold i hjemmet.
LGBTIQ+-diskrimination og stigmatisering
Diskrimination af LGBTIQ+-personer og social stigmatisering baseret på en persons reelle eller formodede seksuelle orientering og/eller kønsidentitet er almindeligt udbredt i Armenien. LGBTIQ+-personer udsættes ofte for diskrimination, marginalisering, angreb og mobning.
Mange LGBTIQ+-personer undgår at anmelde hadforbrydelser mod dem af frygt for at blive diskrimineret eller ydmyget, hvis deres seksuelle orientering eller kønsidentitet bliver offentligt kendt.
LGBTIQ+-personer kan anmode om fritagelse fra militærtjeneste, hvor de ofte møder homofobisk chikane og vold. For at opnå denne fritagelse skal de diagnosticeres med ”homoseksualisme” eller ”transseksualisme”. Denne ”diagnose” registreres i det fælles elektroniske sundhedsinformationssystem og medfører en risiko for, at personerne udsættes for diskrimination, når de søger sundhedsydelser.
Kvinder i politik og i job
Selv om der er sket nogle forbedringer i, hvordan kvinders lederskab opfattes i samfundet, fortsætter stereotyperne om kvinders rolle i politik. Kvinders involvering i politik er stadig relativt lav på trods af en betydelig stigning i antallet af kvindelige parlamentsmedlemmer. Andelen er steget fra 9,9 procent i 2017 til 35,5 procent i 2023. Der er kun to kvindelige ministre, og ingen af de regionale guvernører i Armenien er kvinder.
En væsentlig faktor, der bidrager til kvinders lave repræsentation på arbejdsmarkedet, er deres ulønnede huslige opgaver. Antallet af kvinder i alderen 25-49 år, der ikke deltager i arbejdsstyrken, er steget siden 2021, hvor kvinder udgjorde 70 procent af dem i denne aldersgruppe, der ikke arbejdede. I 2022 var denne procentdel steget til 82 procent blandt de 25-29-årige og 80 procent blandt de 25-49-årige. Dette afspejler tydeligt kønsstereotyper i Armenien, hvor mænd ses som hustandens ledere og primære indkomstmodtagere, mens kvinder ses som ansvarlige for at styre hjemmet.