Maskulinitet: Unge i Jordan udfordrer den traditionelle forståelse for at skabe positiv forandring for udsatte indbyggere.
”Vi har alle sammen de her stereotyper: Der er ting, mænd skal gøre for at blive anerkendt som mænd. De skal være stærke, og de må ikke vise følelser. De skal have denne specielle personlighed, før de er ’rigtige’ mænd. Men sådan behøver det jo ikke at være.”
Sådan siger Lamees Azaar, der for nylig var med i en gruppe af unge, som deltog i et kursus med overskriften ’Maskulinitet’ hos organisationen Ahel i Jordans hovedstad, Amman.
Kurset er en del af organisationen Ahels arbejde med at organisere og mobilisere unge mennesker i udsatte og marginaliserede dele af det jordanske samfund. Målet er, at de kan identificere problemer og skabe løsninger for dem selv og andre mennesker i deres lokalsamfund.
SNÆVRE NORMER FOR MANDEROLLER ER SÅ SMÅT PÅ VEJ VÆK
Idealer og normer dikterer stadig i høj grad, at mænd er stærke, handlekraftige og heteroseksuelle. Men forskningen udvider sit fokus og forståelsen for, at man kan være #mandpåmangemåder.
Læs mere om forandrede forståelser af maskulinitet på dette link.
FORSTÅ HIERARKIER OG AUTORITETER
Som noget nyt indgår spørgsmålet om maskulinitet og forståelse af begrebet som en del af organisationens arbejde.
”Kurset skal overordnet hjælpe samfundsforandringer på vej. I den del, som handler om maskulinitet, arbejder vi specifikt med ubalancer i magtstrukturer, vi udfordrer privilegier og skaber forståelse for, hvordan vi selv tænker om dem,” siger Suhail Abualsameed, der er ekspert i maskulinitet og står for Ahels kursus i emnet.
”Det er vigtigt at huske, at maskulinitet ikke i sig selv er positivt eller negativt. Vores omdrejningspunkter er hierarkier, autoriteter, diktaturer og den ovenfra og ned-ledelse, som mange lever under. Dét er problemet. Altså at maskulinitet bliver brugt på skadelige måder. Vi arbejder kort sat med at forstå begrebet og bruge det positivt,” siger han.
BLIVE AKTIVE AGENTER
Maskulinitetssessionerne hos Ahel blander undervisning med samtale og refleksion.
”Vi har for eksempel lyttet til hinandens historier om maskulinitet, hvor vi fortalte hinanden om vores refleksioner over, hvordan vi selv kan være aktive agenter, der skaber forandring i vores egne familier og blandt vores venner,” siger Lamees Azaar, der har deltaget i kurset i Amman.
”Hvis der for eksempel er forventninger til manden om at være stærk og ikke vise eller have følelser, så vil det reflektere sig i samfundet. Man vil se, at folk har psykiske problemer, fordi de ikke snakker om følelser. Så hvis samfundet – og vi alle sammen – forstår et begreb som dette ordentligt, vil man ikke udelukkende se det som noget dårligt at vise følelser,” siger Lamees Azaar.
MASKULINITET, SOCIAL ANSVARLIGHED OG KULTURELLE KOMPETENCER
Læs mere om Suhail Abualsameeds arbejde med forandring og maskulinitets-forståelse på dette link.
FOR BÅDE MÆND OG KVINDER
Kurset lægger samtidig vægt på, at forståelse for maskulinitet og begrebets dynamikker er et spørgsmål, som vedrører alle og ikke kun mænd.
”Det traditionelle blik på maskulinitet er, at det er bundet op på mænd – og så tænker man selvfølgelig også, at kurset nok kun er for mænd. Eller at hvis en kvinde er interesseret i kurset, er det fordi, hun hader mænd. At det må være fordi, man er imod mænd og vil have at kvinder skal bestemme. Men det er ikke sådan,” siger Lamees Azaar.
Også maskulinitetseksperten Suhail Abualsameed understreger, at spørgsmålet om forståelse af maskulinitet er relevant for alle køn.
”Det er ikke kun mænd, der er vokset op med snævre og stereotype opfattelser af maskulinitet. Det er kvinder også. Derfor skal alle være med i samtalen,” siger han.
Lamees Azaar tilføjer:
”Der er en voksende forståelse for, at maskulinitet ikke er meget snævert. For eksempel at kvinder også kan udvise maskulin adfærd,” siger Lamees Azaar.
AHEL OG KVINFO
Fra begyndelsen af 2020 samarbejder den jordanske organisation Ahel med KVINFO.
Projektet orienterer sig mod udsatte samfundsgrupper og fokuserer på at styrke deltagernes tanker og ideer om deres tilhørsforhold i samfundet.
KVINFO og Ahel fokuserer både på normer for maskulinitet blandt deltagerne samt at styrke unge, kvinder og organisationer. En af de centrale metoder hertil har Nisreen Haj Ahmed hentet på Harvard Kennedy School og handler om historiefortælling og organisering. Dertil kommer en anden metode GenderLAB, som er et redskab til at gå kritisk til samfundsbestemte normer, som KVINFO har udviklet i samarbejde med Copenhagen Business School. Du kan læse mere om GenderLAB ved at følge dette link.
Samarbejdet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under det danske Udenrigsministerium.
ENGAGEREDE OG MOTIVEREDE
Organisationen Ahel arbejder med marginaliserede mennesker i Jordan. Dette kursus er rettet mod beboere i hovedstadens udsatte områder og flygtninge fra blandt andet Syrien.
Trods de krævende omstændigheder disse mennesker lever med, viser de ifølge kursuslederen stor interesse.
”Der er af og til nogen modstand blandt kursister. Det er jo gamle forståelser, vi diskuterer. Men den unge generation er ret åben. De ønsker forandring og er villige til at se på alt muligt,” siger Suhail Abualsameed.
”Det er sådan set ikke anderledes end for alle andre mennesker. Måske nærmere modsat: Disse mennesker har selv oplevet, hvordan negativ maskulinitet – forstået som autokrati og diktatur – kan ødelægge deres liv med så voldsomme redskaber som konflikt og krig. De er dybt engagerede i og motiverede for forandring,” siger han.
Kursisten Lamees Azaar er enig:
”Jeg føler, at dette emne ville være godt for alle at tale om. Specielt forældre og den nye generation af mænd. Vi har jo alle sammen nogle tanker, som holde samfundet fast der, hvor det er i forvejen. Men når vi forstår tingere bedre, har vi lettere ved at ændre vores samfund.”
STADIG ET GRIMT ANSIGT
Kurset i Amman i Jordan er så vidt vides det første af sin art i forhold til at adressere og analysere negative maskulinitetsforståelser som en del af et bredere arbejde med at organisere mennesker for at skabe forandring i deres lokalsamfund.
Suhail Abualsameed er dog ikke i tvivl om, at det ville være relevant i mange andre sammenhænge:
”Behovet for at diskutere maskulinitet er ikke noget unikt for Jordan eller Mellemøsten. Det er over alt. Faktisk vil jeg tro, at den misogyni (kvindehad, red.), som den yderste højrefløj i Vesten udtrykker, måske er den kraftigste i disse år. Intet samfund har bevæget sig over på den anden side, så at sige. Den stereotype opfattelse af maskulinitet har muligvis fået en ny form, men når den viser sit ansigt, er det stadig grimt,” siger han.