Libanon forsøg
Nidaa Alaychi has just started a sewing course. She hopes to open her own small business.
VELKOMMEN TIL webmagasinet KØNFORMATION. HER FINDER DU debatter, tanker, INTERVIEWS OG ANALYSER, OM KØN OG LIGESTILLING.

UDDANNELSE SKABER EN VEJ UD AF VOLDEN FOR KVINDER I LIBANON

Af Mathilde Nordenlund, Journalist / KVINFO

 

Glitrende festkjoler, tasker med sirlige syninger langs lynlåsene, cowboybukser og børnetøj hænger langs væggene.

Rummet er fyldt af en ta-ta-ta-ta-ta-lyd fra symaskiner, der sætter sting i stofferne i hver deres rytme. Lyset i undervisningslokalet er skarpt, så det er til at se den tynde tråd, der igen og igen skal trådes gennem symaskinenålens smalle øje.

”Vi er lige startet, så i dag syer vi den her lange hvide kjole, vi kan bruge til at bede i. Den er simpel, men der er stadig nogle detaljer her omkring kraven, der er lidt svære,” fortæller Sibil Saleh, der bor i Tripoli i det nordlige Libanon.

En del af de 15 kvinder, der er ved at lære at sy omkring hende, kommer fra de syriske flygtningelejre i Tripoli-regionen. Andre er som Sibil Saleh libanesere, der bor i lokalområdet. Nogle af kvinderne er gift, andre er fraskilte, og nogle er enker.

Men fælles for dem alle er, at de har oplevet kønsbaseret vold eller er i risiko for det. Oftest fra deres mand, men i nogle tilfælde fra en bror, en far eller andre i deres lokalsamfund.

Libanon 1.2 620x418 kopi 2-1
Sibil Saleh hopes in the long run to be able to make a living from sewing.

Samtidig er de her alle sammen for at lære et nyt håndværk.

”Jeg er blevet skilt fra min mand og bor hos min bror med mine tre børn. Vi overlever kun, fordi han forsørger os,” siger Nidaa Alaychi.

Hun blev gift, mens hun var i gang med sit andet år på universitetet og fik derfor aldrig gjort sin uddannelse færdig. Siden er hun flyttet fra børnenes far, men i dag har hun ikke sin egen indkomst.

”Jeg håber, det her kan være min vej til at tjene mine egne penge. At jeg kan blive i stand til at åbne min egen lille forretning og blive økonomisk uafhængig, så jeg kan hjælpe mine børn og mig selv.”

KVINFOS INTERNATIONALE ARBEJDE

foregår i lande med udtalt mangel på ligestilling, og hvor arbejde med køn og ligestilling er et vigtigt og effektivt indsatsområde for at skabe mere frie og lige samfund. Vi arbejder i Marokko, Tunesien, Egypten, Jordan og Libanon i den såkaldte MENA-region og i Ukraine og Georgien.

Arbejdet foregår på mange forskellige måder. Lige fra samarbejde om at drive kvindekrisecentre til at rokke ved forestillinger og traditioner, som låser kønnene fast i stereotype forestillinger.

Læs mere her.

UDDANNELSE GIVER REELLE VALG

Siden 2021 har KVINFO og ligestillingsorganisationen ABAAD, med støtte fra Novo Nordisk Fonden, arbejdet mod kønsbaseret vold i de mest udsatte regioner Libanon. Det gælder blandt andet Tripoli, som ligger i den nordlige del af landet op mod den syriske grænse.

Projektet støtter både den nødvendige, akutte hjælp – hvor kvinder udsat for vold kan få beskyttelse og behandling på ABAADS krisecentre – og indsatser, som skal hjælpe på længere sigt. Som for eksempel syundervisningen.

”De fleste kvinder her er afhængige af deres mand, som er den eneste, der tjener penge. I dag bliver mange kvinder hos aggressoren, fordi de ikke har nogen muligheder. De kan ikke forsørge sig selv, de har ingen grundlæggende uddannelse, de er ofte analfabeter. De har brug for at lære nogle nye færdigheder, så de får flere valgmuligheder og kan træffe deres egne beslutninger,” siger Manar Ajami, der underviser på holdet.

Foruden syning kan kvinderne gennem ABAAD også tage opkvalificeringsworkshops i blandt andet bagning, sundhedspleje, metalarbejde og madlavning.

Efterfølgende får de et uddannelsesdiplom, der er anerkendt i resten af landet, så de kan søge arbejde med det i hånden eller prøve at starte deres egen lille forretning eller kooperativ.

FLERE KRISER GØR KVINDERNE MERE UDSATTE

Målet for ABAAD er, at kvinderne, som gennemfører programmet, er mere rustet til at tage deres egne beslutninger og får en større tro på sig selv.

”Det er ikke, fordi skilsmisse nødvendigvis altid er svaret. Vi ser også eksempler, hvor mere selvtillid og en ekstra indkomst i husholdningen betyder, at der er ro og plads til at rette op på det forhold, de er i. Det er deres beslutning. Men de får flere valgmuligheder i deres liv, så de kan flytte og klare sig selv, hvis de har brug for det. Hvis de tror på sig selv og kan forsørge sig selv, bliver det et reelt valg,” siger områdeleder i ABAAD North, Abdallah El Hassan.

Som han udtrykker det, bliver arbejdet desværre kun mere nødvendigt i øjeblikket.

Libanon 1.3 620x418 kopi 2-1
Abdallah El Hassan, Area Coordinator for ABAAD ind the northern part of Lebanon.

Corona-nedlukningerne fik volden i hjemmene til at stige i Libanon – som i resten af regionen og herhjemme.

Men også den økonomiske krise har øget volden i hjemmene. Siden 2019 har tårnhøje inflationsrater kastet store dele af den libanesiske befolkning ud i fattigdom.

 

 

Selv basale fødevarer er blevet mange gange dyrere end for bare få år siden, og 91 procent af de syriske familier og 55 procent af de libanesiske lever nu ifølge FN under fattigdomsgrænsen. Et kilo tomater koster let flere procent af en månedsløn nu, som en af kvinderne på holdet fortæller.

”Den økonomiske krise betyder, at vi både ser en stor stigning i mængden af kønsbaseret vold, men også nye typer. For eksempel en stor stigning i tilfælde, hvor mændene nægter kvinderne penge eller forhindrer dem i at gå ud. Simpelthen berøver dem basale behov og friheder,” siger Abdallah El Hassan.

ABAAD og KVINFO

Siden sommeren 2021 har KVINFO arbejdet sammen med ABAAD – Resource Center for Gender Equality mod kønsbaseret vold i Libanon.

ABAAD er en FN ECOSOC-akkrediteret organisation, der sigter mod at opnå ligestilling mellem kønnene som en væsentlig betingelse for bæredygtig social og økonomisk udvikling i MENA-regionen.

Partnerskabet har været med til at udvide ABAADs arbejde med at støtte og tilbyde akut beskyttelse og socioøkonomisk hjælp til piger og kvinder, som har været udsat for kønsbaseret vold eller er i risiko for at blive det.

Samtidig har partnerskabet fokuseret på aktiviteter, der styrker kvindernes forståelse for kønsbaseret vold og deres muligheder for levebrød på længere sigt. Deriblandt opkvalificerings-workshops.

Projektet orienterer sig mod syriske flygtninge og deres sårbare værtssamfund i to af de mest udsatte distrikter – Tripoli i den nordlige del af Libanon og Bekaa i det østlige Libanon.

Ifølge FN’s Udviklingsprogram og VASyR (The Vulnerability Assessment of Syrian Refugees in Lebanon) er flygtninge- og værtssamfundene i Qobbeh i Tripoli og Qab Elias i Bekaa nogle af de mest sårbare.

KVINFO og ABAAD’s arbejde i Libanon er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

”JEG KAN SE EN VEJ FOR MIG SELV”

Rundt mellem symaskinerne går snakken livligt, og flere griner af de fejl, de får lavet undervejs. Denne dags undervisning er snart slut, og flere begynder at gøre status på dagens projekt.

”Den er da blevet ret rynket i kanten?” spørger Sibil Saleh grinende, da hun prøver sin færdige, hvide kjole.

Inden de startede på syundervisningen, har mange af kvinderne nemlig fulgt hinanden gennem nogle af de psykosociale aktiviteter, som ABAAD laver ved siden af opkvalificeringsaktiviteterne på Women and Girls Safe Spaces i Tripoli.

Det er en lang række workshops, der begynder med undervisning i kønsbaseret vold, selvrespekt, selvrealisering og identifikation af ens følelser og senere bygger ovenpå med diskussioner om social konformitet, økonomisk selvstændighed, sundhed og juridiske rettigheder.

”Mange af kvinderne her i gruppen er blevet misbrugt og udsat for vold, og det har betydet meget, at vi er en gruppe. Vi har fået det bedre sammen,” siger Sibil Saleh. Nidaa Alaychi supplerer:

”Jeg er kommet til at lære mange kvinder at kende her; ikke kun libanesiske, men også syriske, og vi er blevet venner. Nogle af os drikker kaffe hjemme hos hinanden, vi går ud sammen, og jeg håber det fællesskab også betyder, at vi kan støtte hinanden i fremtiden.”

For Nidaa Alaychi har det længe været svært at se, hvordan hun kunne give sine børn og sig selv et mere stabilt og sikkert liv. Som skilt kvinde i hendes del af Libanon er mulighederne ikke så mange, fortæller hun, og hun har haft svært ved at tro på, at det ville blive meget bedre.

Men hun oplever, at undervisningen og diskussionerne med de andre om mental sundhed har gjort hende stærkere.

”Jeg har fået det bedre og er blevet mere klar over, hvad jeg vil, og hvordan jeg kan klare de her tider. Jeg føler mig mere selvstændig. Jeg har fået en vej i livet, og jeg kan se mig selv gå på den vej for første gang længe,” fortæller hun.

BRUG FOR ARBEJDSKRAFT

Den økonomiske krise har selvfølgelig ikke gjort det nemmere at gå ud og åbne sin egen forretning. Men der er sektorer, som stadig har brug for arbejdskraft, fortæller underviser Manar Ajami.

”Uddannelserne i projektet er udvalgt efter en analyse i lokalsamfundene af, hvilke fag der er brug for lige nu.”

Efter den tekniske undervisning i for eksempel syning følger undervisning i salg og økonomi. Dermed lærer kvinderne, hvad produktionen koster, og hvordan de kan prissætte deres produkter og lægge en salgsplan.

”Vi oplever, de kan bruge det, de lærer. For nylig var der en her fra kurset, der tog kontakt til en organisation efterfølgende, hvor hun fik arbejde med at reparere tøj. Vi ser også, at en del kvinder fra det tidligere hold starter små forretninger, som de driver hjemmefra, hvor de reparerer eller syr nyt,” siger Manar Ajami.

Libanon 1.4 620x418 kopi 2-1
Manar Ajami, teacher at the upskilling class in sewing.

Nidaa Alychi håber, hun bliver en af dem, der kan leve af at sy i fremtiden.

Hun begynder at pakke sine ting sammen, mens hun kigger rundt på udstillingerne af de tidligere holds kreationer på væggene. En mannequindukke ved siden af hendes plads bærer en smuk, brun aftenkjole, og hun lader fingrene løbe ned langs pallietkanten i den åbne ryg.

”Jeg har meget at lære endnu, men jeg håber, at jeg når at lære at sy kjoler. Så vil jeg sy og reparere kjoler for mine kunder i fremtiden,” siger hun.

GØR OP MED VOLD SOM EN DEL AF HVERDAGEN

International chef i KVINFO, Lene Steffen, håber også, at opkvalificeringen kan hjælpe kvinderne på den lange bane.

”Projektet demonstrerer på fin vis sammenhængen mellem den humanitære indsats og det mere langsigtede udviklingsperspektiv. Dels yder ABAAD akut hjælp til kvinder, der oplever vold og samtidig støttes kvinderne med kompetencer, der gør dem mere økonomisk uafhængige, og dermed giver dem flere valgmuligheder fremadrettet.”

Gennem projektet håber KVINFO desuden at blive klogere på årsagerne til og omfanget af vold og antifeministiske tendenser i det hele taget. Det er globale problemer, som KVINFO både møder i arbejdet i Danmark og i hele MENA-regionen, hvor partnerorganisationer som ABAAD arbejder mod konservative patriarkalske normer.

”KVINFO vil gerne bidrage til at forebygge vold og gøre op med accepten af vold, som en del af hverdagen. Vi ved også, at det er vigtigt at starte der, hvor kvinderne er – at møde dem i øjenhøjde med akut hjælp, når der er brug for det. Og så tilbyde støtte, som på sigt kan hjælpe kvinderne til at træffe deres egne valg om fremtiden, for eksempel ved at blive mere økonomiskuafhængige og ved at tale om stereotype kønsnormer og retten til et liv uden vold,” siger Lene Steffen.