”Krigen vil vise sig at være en hjælp for os i forhold til ligestilling og kvinders rettigheder.”

Det spektakulære udsagn kommer fra Lyubov Maksymovych. Hun er direktør i organisationen Women’s Perspectives – en af de tre civilsamfundsorganisationer, som KVINFO arbejder sammen med i Ukraine. Maksymovych er på besøg i København sammen med kolleger fra de tre organisationer, og de er efter eget udsagn kommet lidt på fode igen efter krigens første chok og de efterfølgende måneder med tegn på voldsom stress.

Maksymovych uddyber hvad hun mener med, at krigen vil være en hjælp:

”Havde det ikke var for krigen, så ville vi Ukraine ikke havde underskrevet Istanbul-konventionen. Regeringen var reelt imod, at vi skulle tiltræde konventionen. Men så kom krigen og et meget tydeligere behov for at være en del af det vestlige, internationale samfund, og så lykkedes det,” siger hun.

Istanbul-konventionen er Europarådets konvention fra 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

EU-alliance styrker ligestilling

Både Women’s Perspectives og de to andre organisationer, Ukrainian Women’s Fund og Insight, arbejder alle med køn og kvinderettigheder. Women’s Perspectives’ fokus er på kønsbaseret vold og kvinders muligheder på arbejdsmarkedet og i offentlige beslutningsorganer, mens Ukranian Women’s Fund især koncentrerer sig om at støtte kvinderettigheder og ligestilling i alle dele af det ukrainske samfund. Insight er Ukraines førende LGBT+-organisation, der blandt andet har en omfattende rådgivningsservice.

Før krigen brød ud for et år siden, havde de tre organisationer og store dele af det ukrainske civilsamfund i det hele taget rigeligt at gøre. Landets politiske og alliancemæssige bevægelse i retning af Centraleuropa og EU skabte en situation, hvor døren til arbejdet med rettigheder og mod diskrimination blev mere åben end tidligere.

Ligestilling og kvinders rettigheder under pres

Organisationerne begyndte da også blot et par måneder inde i krigen og kigge fremad – til en tid uden bombardementer, alarmer, spærretid og med et genetableret civilt styre af landet. Blandt andet ved at lægge pres på de krigsråd, som har afløst Ukraines svar på by- og regionsråd.

De ønsker blandt andet, at politikker og forordninger inddrager ligestilling og kønsperspektiver.

”Det er afgørende, at vi ikke overser kvindeperspektivet nu og i den kommende genopbygning,” siger Nadiia Artemieva fra Ukrainian Women’s Fund.

”Vi har tidligere haft kvinder repræsenteret i mange beslutningsorganer, men det har vi ikke nu, hverken i humanitære spørgsmål eller i spørgsmål om krigsretten,” siger hendes Lyubov Maksymovych fra Women’s Perspectives.

Kvindelige beslutningstagere er flygtet

”I mange år har vi haft masser af kvindelige beslutningstagere. Men nu er de flygtet eller fordrevet internt. Vi har en kæmpe opgave i at finde ud af, hvordan vi kan støtte dem, når de skal i gang med deres arbejde igen,” siger Nadia Artemieva fra Ukrainian Women’s Fund.

Lyubov Maksymovych fra Women’s Perspectives udpeger spørgsmålet om ligestilling og køn som det helt centrale i tiden efter krigen:

”Ligestilling har aldrig været vigtigere, end den bliver, når krigen er slut. Krigen rykker ved alle tænkelige strukturer og positioner. Jeg er meget bekymret for, hvordan det kommer til at gå til den tid. Lige nu er vi i en ’hård’ situation. Det er særdeles svært at have en samtale med myndighederne om tekniske kønsindikatorer for eksempel, eller om forventninger og krav til kønnene,” siger hun.

Nye opgaver

Samtidig har krigen givet organisationerne helt nye opgaver. Ukrainian Women’s Fund’s program for psykosocial støtte til kvinder blev for eksempel straks fuldstændig oversvømmet af forespørgsler. Organisationen, der har hjemme i Lviv i den vestlige del af landet, åbnede som en helt ekstraordinær aktivitet et herberg for de kvinder og børn, som flygtede til byen fra de østlige dele af landet, hvor der har været, og er, flest kamphandlinger.

”Med udenlandsk finansiering fik vi mulighed for at yde endnu mere gratis psykologisk støtte. I de første måneder var det behovet størst. det største behov. Nu ser vi et nyt, dominerende behov, som handler om forsørgelse, og hvor vi rådgiver kvinder om for forretningsudvikling. Vi er i en periode med mange store og forskellige behov,” siger Olesia Bondar, direktør i organisationen.

Også LGBT+-organisationen Insight oplevede en drastisk stigning i efterspørgslen efter rådgivning og sikkerhed, ikke mindst fra transpersoner, efter krigen begyndte. De oplevede blandt andet chikane ved landets grænser, når de forsøgte at rejse ud af landet.

”I en krigssituation skal vi gøre alt muligt nærmest på en gang. Men en ting er vigtig i sig selv hele tiden, og det er skabe safe spaces for personer med særlige behov,” siger Taisiia Gerasimova fra Insight.

Ukraine rangerer som nummer 39 ud af 49 europæiske lande på listen over staternes behandling af LGBT+-personer, det såkaldte Rainbow Europe-index.

Krigs-orientering blandt feminister

Det store spørgsmål – med foreløbig usikre svar – er, hvordan krigen på længere sigt kommer til at påvirke ligestilling i Ukraine. Som beskrevet var der forandring i gang, allerede før Rusland invaderede landet. KVINFOs samarbejdspartnere beskriver det daværende ukrainske miljø for ligestilling, feminisme og kvinderettigheder som ”stærkt” og i høj grad orienteret mod Europa.

”Men vi kan konstatere, at vi har et andet perspektiv nu i forhold til europæiske feminister. Ukrainske feminister er ikke ’for fred’ nu. I 30 år var feminismen pro-fred. I de forskellige kriser, Ukraine har været igennem, var ’læg våbnene’-retorikken fremherskende. Det var, mens spørgsmålene om at kæmpe, var interne. Det er helt anderledes nu. Vi kan ikke bede vores mænd lægge våbnene i den nuværende situation,” siger Olesia Bondar fra Ukrainian Women’s Fund.

Forskelle mellem by og land

FN’s udviklingsorganisation, UNDP, placerede Ukraine som nummer 77 ud af 191 lande på det såkaldte Human Development Index (HDI) i 2021. Hvad angår ligestilling står det mindre godt til: Her placerer Ukraine sig som nummer 49 ud af 190 stater ifølge FN.
Placeringerne dækker over forholdsvis store forskelle mellem by og land, fortæller repræsentanterne fra de ukrainske organisationer.

”Billedet er ret komplekst. I landsbyerne kendte kvinder slet ikke til de mange organisationer, som arbejder for ligestilling og kvinders rettigheder tidligere. Det er lidt anderledes nu, fordi mange organisationerne er begyndt at uddele humanitær hjælp. Alt fra mad til tæpper. Det at komme i kontakt med hinanden via den humanitære situation har gjort spørgsmål om ligestilling mere nærværende for kvinder i landområder,” Ukrainian Women’s Funds Olesia Bondar.

Brug for europæiske krav til Ukraine

En del af forklaringen på de geografiske forskelle – og de generelle ligestillingsudfordringer – er ifølge rettighedsorganisationerne den indflydelsesrige ortodokse kirke.

Den repræsenterer det dominerende trossamfund i Ukraine, og organisationerne ser kirken som en modstander snarere end en samarbejdspartner.

”Kirken har meget stor indflydelse, især i landsbyer. Men også på nationalt og internationalt plan er den stærk. Kirken var for eksempel stærkt imod, at vi skulle underskrive Istanbul-konventionen,” siger Olesia Bondar.

”Måske mister kirken lidt af sin vægt og magt nu, fordi der er presserende humanitære behov, som sætter folk i kontakt med rettighedsarbejdet,” siger Taisiia Gerasimova fra Insight.

Iryna Trokhym, der er projektleder og medstifter af Womens’ Perspectives, understreger, at både hjælp og krav fra EU og Europa er afgørende nu og fremover:

”Vi har brug for, at Europa kræver, at Ukraine som stat arbejder med kvindeperspektiver og rettigheder, både nu og fremover,” siger hun.

KVINFOs arbejde i Ukraine er finansieret af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram.