Fredag den 8. marts fejrer KVINFO som altid kvindernes internationale kampdag i Vega. Det bliver en aften med både fest, musik, teater og stand-up – samtidig med at vi sætter vigtige politiske emner på dagsordenen.

Kvindernes internationale kampdag er en festdag, som KVINFO hvert år ser frem til med stor spænding og glæde, og som ikke kunne lade sig gøre uden støtten for vores meget generøse sponsorer:

AkademikerPension, Dansk Industri, Finans Danmark, Serviceforbundet, Finansforbundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne, Djøf, IDA, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne, HK, BUPL og DM.

ET OPGØR MED DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Alle vores sponsorer er organisationer, der ikke bare på kvindernes internationale kampdag, men i deres generelle daglige virke har dedikeret sig til at arbejde med ligestilling og diversitet, både i egne rækker og i det bredere samfund. Vi har bedt dem dele deres bekymringer og tanker om de fremskridt og udfordringer, de ser på ligestillingsområdet.

På spørgsmålet om, hvilke konkrete ligestillingsmæssige udfordringer de ser i samfundet såvel som i deres egen organisation, peger flere på, at vi i Danmark stadig har et meget kønsopdelt arbejdsmarked med store kønsmæssige skel i forhold til både løn, barsel og adgang til ledelsesstillinger og forfremmelser.

Arbejdsmarkedet har mange kønsmæssige opdelinger, og de fleste af de 14 organisationer er enige om, at det er en af de helt store udfordringer på ligestillingsområdet både på deres eget felt og i en bredere samfundsmæssig kontekst. DI nævner som eksempel, at kun en tredjedel af heltidsansatte i den private sektor er kvinder, og det ”udfordrer ligestillingen i erhvervslivet, da rekrutteringsgrundlaget for danske virksomheder er meget snævert set ud fra et ligestillingsperspektiv.”

Et andet eksempel kommer fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA): “Det er et kæmpe problem, at nogle brancher stort set kun kan rekruttere fra den ene halvdel af arbejdsstyrken. Det gør det svært at skabe diverse arbejdspladser, som er til gavn for alle medarbejderne, og vi mister både talent og kompetencer.”

UBEVIDST BIAS

Ud over forskellen på løn og repræsentation på arbejdsmarkedet, er der også stor forskel på, hvordan man behandles eller værdisættes på arbejdsmarkedet alt efter, hvilket køn man tilhører.

Forperson i BUPL, Elisa Rimpler, fremhæver som eksempel: ”Pædagogers arbejde med at sikre omsorg, trivsel og udvikling for alle børn og unge bliver stadig ikke anset som værdiskabende i sig selv – til trods for at vi ved, hvor afgørende det er for børn og unges liv på både kort og lang sigt.”

Et andet eksempel kommer fra forbundsformand i Serviceforbundet John Nielsen. Han peger på, at selv det at få anerkendt kvinders arbejdsskader kan være en udfordring: ”For eksempel har frisører anmeldt 1.400 arbejdsskader, men 99,7 procent er blevet afvist, fordi deres arbejde ikke er kraftfuldt nok.”

DET STARTER ALLEREDE I SKOLEN

Flere nævner, at fundamentet for det kønsopdelte arbejdsmarked allerede starter i skolerne. Camilla Gregersen, forperson i Dansk Magisterforening (DM), beskriver, hvordan DM her aktivt arbejder for at skabe forandring:

”Der er et ekstremt kønsopdelt uddannelsessystem, som medfører et kønsopdelt arbejdsmarked.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) uddyber:

“Der er stadig mange ubeviste bias, der skaber kønsbarrierer i uddannelsesvalget og dermed også nogle meget kønsopdelte uddannelser – både i forhold til om unge kvinder i mindre grad vælger en erhvervsuddannelse, men også at hvis det gør, så er det typisk de samme retninger, for eksempel malerfaget. Det gør det næsten umuligt at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked, og det er selvfølgelig også en selvforstærkende effekt.”

STIGENDE POLARISERING

Flere af organisationerne fortæller KVINFO, at de ser en stigende polarisering som en af de største barrierer for ligestillingens fortsatte fremskridt, både på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

Lederne udtaler blandt andet, at “ligestillingsdebatten bliver mere og mere polariseret. Ligestilling er et fælles anliggende og ikke et nulsumsspil. Ligestilling handler om os alle sammen – kvinder, mænd og alle derimellem.”

Polariseringen af ligestillingsdebatten viser sig ifølge DJØF blandt andet ved en tiltagende idé om, at ligestillingsdebatten i Danmark er gået for vidt – også selv om der er mange reelle ligestillingsproblematikker, vi stadig langt fra er i mål med.

DJØF ser meget alvorligt på det, de kalder “bekymrende tendenser, som kræver en vidensbaseret offentlig debat. Vi har alle – uanset køn – meget at vinde ved et mere ligestillet samfund.”

ANSVAR FOR KOMMENDE GENERATIONER

Også næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen, har polarisering som et bekymringspunkt og mener, at det er et fælles ansvar for de kommende generationer ikke at videreføre skadelige strukturer og kulturer:

”[Vi bør tage] et aktivt valg om ikke at videregive en accept af sexisme og ulighed, men i stedet videregive erkendelsen af mangfoldighedens styrker til vores børn, unge og hinanden. Her er kønskamp, polarisering mellem kønnene og stereotype opfattelser af køn gift.”

ANERKEND PROBLEMET

Det kan være svært at arbejde konkret med ligestilling inden for og uden for arbejdspladsen, hvis vi har en opfattelse af, at vi allerede er i mål. Det mener Socialpædagogerne, der ser den største ligestillingsmæssige udfordring i Danmark i, at vi ”tror, at vi har ligestilling, selv om det ikke er tilfældet.”

Denne pointe går igen hos flere af vores sponsorer. Blandt andet undrer DJØF sig over, at vi Danmark fortsat tænker på os selv som et ligestillingsmæssigt forgangsland, når virkeligheden er, at vi halter langt bagefter blandt andet de andre nordiske lande, som vi typisk sammenligner os selv med:

“Hvis vi skal opnå reel ligestilling, er vi nødt til at råbe op om, at vi stadig har en række store udfordringer, når det gælder ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Ligeløn, lige repræsentation i direktioner/bestyrelser og seksuel chikane er alle eksempler på områder, hvor der fortsat er en del at gøre.”

Denne pointe vækker genklang hos HK’s forbundsformand, Anja C. Jensen. Hun peger på, at dette sker blandt andet ud fra en misforståelse af, at vi ikke længere har nogen væsentlige ligestillingsproblemer, hvilket ”medfører en debatkultur, der i høj grad diskvalificerer oplevelser af diskrimination og uligestilling som samfundsproblemer, fordi udfordringerne individualiseres – underforstået, at det er din egen skyld, hvis du ikke får den løn, du burde, hvis du ikke selv kan sige klart fra, eller hvis du peger på uretfærdigheder – og husk så lige, at der er andre, der har det værre.”

BARSELSREFORMEN ER VEJEN FREM

Næsten alle sponsorer fremhæver den nye barselsreform med øremærket barsel til mænd og medforældre som en af de største ligestillingsmæssige fremskridt på det danske arbejdsmarked inden for de seneste ti år.

Finans Danmarks udtrykker det således:

“Når mænd får bedre mulighed for at tage ansvar for et få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, skaber det bedre rum for, at kvinder også får større frihed til at vælge det arbejdsliv, de ønsker.”

Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen, beskriver det således:

“Vi håber at [barselsreformen] kan styrke fars relation og rolle i forhold til barnet og samtidig påvirke mors arbejdsliv, løn og livsindkomst positivt. Det giver også mænd en helt anden naturlighed og legitimitet i forhold til at gå til chefen og få anerkendt sit ønske om barsel.”

VI ER STADIG IKKE I MÅL

Der er altså en positiv indstilling til den øremærkede barsel blandt vores sponsorer, men også en bevidsthed om, at vi ikke er i mål blot ved at ændre på lovgivningen.

Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA, påpeger blandt andet, at der er visse samfundsmæssige og normative strukturer, der står i vejen for, at fædre reelt har adgang til og mulighed for at bruge deres øremærkede uger:

“For eksempel det forhold, at virksomheder stiller krav til medarbejderes anciennitet, før de kan få udbetalt løn under barslen.”

ET OPGØR MED KULTUR OG NORMER

Det er ikke alting, man kan lovgive sig ud af. Visse dele af ligestillingsarbejdet handler om et konkret opgør med de kulturer og normer, vi lever med.

Sådan lyder det fra DA om deres bekymring for det fremadrettede ligestillingsarbejde:

“Det kræver, at alle kræfter i samfundet – både individuelt og kollektivt – arbejder aktivt med at ændre de indlejrede kulturer, som vi har i dag.”

Finansforbundets Steen Lund Olsen supplerer:

”I Danmark bryster vi os af, at vi er et samfund, hvor man som barn, ung og voksen har samme muligheder for at indfri sit potentiale uanset køn, etnicitet, alder, religion, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse. Det skal vi tage alvorligt, ved at række ud til hinanden og handle på det.”