EU valget-3 (1)
VELKOMMEN TIL webmagasinet KØNFORMATION. HER FINDER DU debatter, tanker, INTERVIEWS OG ANALYSER, OM KØN OG LIGESTILLING.

Holdninger til ligestilling og køn blandt kandidater til europaparlamentsvalget

KVINFO har undersøgt, hvordan kandidater til Europaparlamentet forholder sig ligestilling mellem køn. Vi har spurgt til hvilken rolle EU bør spille i dansk ligestillingspolitik og hvilke emner, de mener EU bør fokusere på. Vi har samtidig spurgt dem til deres deltagelse i ligestillingsdebatter samt syn på debatkulturen.

Vi præsenterer her resultaterne af undersøgelsen.

Hvor stor en rolle bør EU have i forhold til medlemslandenes ligestillingspolitik?

Overordnet ser EP-kandidaterne positivt på EU’s påvirkning af medlemslandenes ligestillingspolitik: 82 % mener, at EU skal sætte minimumsstandarder, som landene selv har en vis frihed til at udfylde. Kun 14 % mener, at EU ingen rolle skal spille for medlemslandenes ligestillingspolitikker.

 

EU valg 1

 

Størstedelen af kandidaterne mener, at EU har haft positiv betydning for fremskridt på ligestillingsområdet: 63 % mener, at der er gjort fremskridt, men at der er plads til forbedring. 9 % mener, at EU effektivt har bidraget effektivt til at forbedre ligestilling. Kun 5 % mener, at EU’s indsats har haft minimal effekt.

EU valg 2

 

Dog mener mange EP-kandidater, at der kunne være mere fokus på at inddrage ligestilling i EU-politikker. Henholdsvis 69 % og 67 % mener ikke, at kønsaspektet og intersektionalitet inddrages i en passende grad i EU-politikker. 53 % mener ikke, at EU fører en tilstrækkelig ambitiøs ligestillingspolitik.

EU valg 3

Flertal ønsker yderligere indsats for ligestilling

Et stort flertal, 71 %, mener, at der er behov for yderligere indsats for ligestilling i EU’s eksterne relationer, herunder udviklingspolitik. 85 % svarer desuden, at EU bør spille en aktiv rolle i at fremme ligestilling globalt.

 

EU valg 4
Eu valg 5

 

De adspurgte EP-kandidater ser abortlovgivningen i EU som den vigtigste dagsorden. Derudover rangerer diskrimination af seksuelle og etniske minoriteter samt samtykkebaseret voldtægtsbestemmelser højt – se illustration herunder.

Bemærk, at EP-kandidaterne her blot har kunnet angive op til fire ligestillingsdagsordener. Tallene siger altså blot noget om prioritering – og ikke om EU overhovedet bør beskæftige sig med disse dagsordener.

Som illustrationen på foregående side viste, er der faktisk bred opbakning blandt EP-kandidaterne til behovet for yderligere indsats mod kønsbaseret vold og chikane (67 %) og for ligestilling på arbejdsmarkedet (60 %).

 

Eu valg 6

Polarisering præger ligestillingsdebatten

74 % af EP-kandidaterne mener, at køn- og ligestillingsdebatten er polariserende og skaber splittelse. 48 % ser ikke debatten som veloplyst.

 

EU valg 7
EU valg 8

 

52 % af kandidaterne svarer, at de deltager aktivt og offentligt i ligestillingsdebatter.

36 % at de deltager sommetider, når emnet opstår.

8 % deltager ikke, men følger debatten.

4 % deltager ikke og følger for det meste ikke med i debatten.

 

Forskelle mellem kandidater fra røde og blå partier

EP-kandidaternes alder betyder kun i mindre noget for, om man ser et behov for en yderligere EU-indsats for ligestilling. Her spiller det mere ind, om kandidaten er fra de røde eller blå partier.

 

eu valg 9
EU valg 10

 

Vi har taget udgangspunkt i Altingets Politiske kompas.

Besvarelser fra Antal Pct.
Kandidater fra venstrefløj 37 71 %
Kandidater fra højrefløj 15 29 %
I alt 52 100 %