KVINFO har undersøgt, hvordan kandidater til Europaparlamentet forholder sig ligestilling mellem køn. Vi har spurgt til hvilken rolle EU bør spille i dansk ligestillingspolitik og hvilke emner, de mener EU bør fokusere på. Vi har samtidig spurgt dem til deres deltagelse i ligestillingsdebatter samt syn på debatkulturen.
Vi præsenterer her resultaterne af undersøgelsen.
Hvor stor en rolle bør EU have i forhold til medlemslandenes ligestillingspolitik?
Overordnet ser EP-kandidaterne positivt på EU’s påvirkning af medlemslandenes ligestillingspolitik: 82 % mener, at EU skal sætte minimumsstandarder, som landene selv har en vis frihed til at udfylde. Kun 14 % mener, at EU ingen rolle skal spille for medlemslandenes ligestillingspolitikker.
Overblik
KVINFO har sendt spørgeskema til 169 kandidater til europaparlamentsvalget – alle med offentlige e-mailadresser.
52 kandidater har svaret på det fulde spørgeskema.
Svarprocenten er 31 %. 42 % af besvarelserne kommer fra kvinder, 54 % fra mænd og 4 % fra personer
med anden kønsidentitet.
Vi har taget udgangspunkt i Altingets Politiske kompas.
| Besvarelser fra | Antal | Pct. |
| Kandidater fra venstrefløj | 37 | 71 % |
| Kandidater fra højrefløj | 15 | 29 % |
| I alt | 52 | 100 % |
Størstedelen af kandidaterne mener, at EU har haft positiv betydning for fremskridt på ligestillingsområdet: 63 % mener, at der er gjort fremskridt, men at der er plads til forbedring. 9 % mener, at EU effektivt har bidraget effektivt til at forbedre ligestilling. Kun 5 % mener, at EU’s indsats har haft minimal effekt.
Dog mener mange EP-kandidater, at der kunne være mere fokus på at inddrage ligestilling i EU-politikker. Henholdsvis 69 % og 67 % mener ikke, at kønsaspektet og intersektionalitet inddrages i en passende grad i EU-politikker. 53 % mener ikke, at EU fører en tilstrækkelig ambitiøs ligestillingspolitik.
Flertal ønsker yderligere indsats for ligestilling
Et stort flertal, 71 %, mener, at der er behov for yderligere indsats for ligestilling i EU’s eksterne relationer, herunder udviklingspolitik. 85 % svarer desuden, at EU bør spille en aktiv rolle i at fremme ligestilling globalt.
De adspurgte EP-kandidater ser abortlovgivningen i EU som den vigtigste dagsorden. Derudover rangerer diskrimination af seksuelle og etniske minoriteter samt samtykkebaseret voldtægtsbestemmelser højt – se illustration herunder.
Bemærk, at EP-kandidaterne her blot har kunnet angive op til fire ligestillingsdagsordener. Tallene siger altså blot noget om prioritering – og ikke om EU overhovedet bør beskæftige sig med disse dagsordener.
Som illustrationen på foregående side viste, er der faktisk bred opbakning blandt EP-kandidaterne til behovet for yderligere indsats mod kønsbaseret vold og chikane (67 %) og for ligestilling på arbejdsmarkedet (60 %).
Polarisering præger ligestillingsdebatten
74 % af EP-kandidaterne mener, at køn- og ligestillingsdebatten er polariserende og skaber splittelse. 48 % ser ikke debatten som veloplyst.
52 % af kandidaterne svarer, at de deltager aktivt og offentligt i ligestillingsdebatter.
36 % at de deltager sommetider, når emnet opstår.
8 % deltager ikke, men følger debatten.
4 % deltager ikke og følger for det meste ikke med i debatten.
Forskelle mellem kandidater fra røde og blå partier
EP-kandidaternes alder betyder kun i mindre noget for, om man ser et behov for en yderligere EU-indsats for ligestilling. Her spiller det mere ind, om kandidaten er fra de røde eller blå partier.
