Hvordan kan civilsamfundet bedst bidrage til offentlige beskæftigelsesindsatser for indvandrere og flygtninge?
Hvad skal der til for, at samarbejdet mellem sektorer fungerer godt – og hvor er faldgrupperne?
Den 7. maj 2024 holdt KVINFO, Sammen om en jobb og Luckan Integration, en nordisk konference om ’The Potential of Civil Society in Migrant Labour Market Integration’.
Konferencen fokuserede på, hvordan civilsamfundet kan bidrage til de offentlige beskæftigelsesindsatser for indvandrere og flygtninge, og hvordan det gode tværsektorielle samarbejde ser ud.
I et nyt erfaringskatalog samler vi konferencedeltagernes anbefalinger på området.
I KVINFOs mentornetværk arbejder vi selv med at at støtte kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund i at komme i job eller uddannelse gennem mentorforløb.
Kvinder i job
Erfaringskataloget er resultatet af det større videns- og erfaringsprojekt, ”Kvinder i job”, mellem tre mentorprogrammer i tre lande i Norden – KVINFOs mentornetværk (Danmark), Sammen om en jobb (Norge) og FIKA, Luckan Integration (Finland).
Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd, og du kan læse mere om det her.
Andre deltagere på konferencen kom med erfaringer fra civilsamfundsorganisationer, offentlige myndigheder, boligsociale indsatser, private virksomheder og forskningsinstitutioner i de nordiske lande og resten af Europa.
Mange tak til de mange deltagere for værdifulde input, som vi håber kan komme andre til gode i beskæftigelses- og integrationsarbejdet.
Og mange tak til vores keynote speaker, Helle Hygum Espersen, chefanalytiker i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, for en indledende artikel til erfaringskataloget om forskellige formater i samarbejdet mellem civilsamfund, borgere og det offentlige.