Drenge spiller fodbold. Piger laver perleplader.
Det er kønnede forventninger, som vi udsætter vores børn for, allerede mens de er helt små.
Det kan måske lyde helt uskyldigt. Men forskning viser, at forventninger til køn bidrager til den stigende mistrivsel, som er veldokumenteret i både skoler og dagtilbud.
To ud af tre pædagoger ser flere børn, der mistrives, end tidligere. Og i skolen viser de årlige målinger, at elevernes trivsel er i frit fald.
Begynder når børn er små
Helt ned i vuggestue- og børnehavealderen behandles børn forskelligt, ud fra deres køn.
Små drenge får mere hjælp til at komme i tøjet end små piger. Piger får derimod hurtigere hjælp til at løse konflikter end drenge.
Ofte er der blandt pædagogisk personale forventninger om, at piger er rolige, disciplinerede og omsorgsfulde, mens drenge typisk opfattes som mere aktive og udadvendte. Drenge bliver oftere irettesat sammenlignet med piger.
Børns Vilkår har i en undersøgelse påvist, hvordan kønnede forventninger til børn både skaber mistrivsel og medfører barrierer senere i livet.
Kønnede forventninger går især ud over de såkaldt følsomme drenge. Når drenge ikke lever op til stereotype forventninger om, hvordan man er en ‘rigtig dreng’, udelukkes de oftere fra leg af de andre børn. Undersøgelsen fra Børns Vilkår viser også, at voksne bliver mere irriterede på drenge, når de er kede af det, end på piger.
Forskelsbehandlingen går også ud over piger, som i daginstitutioner hyppigere bliver bedt om at dæmpe sig – selv om de beviseligt var mindre højlydte end drengene.
Fortsætter i grundskolen
Også i grundskolen har køn store konsekvenser for trivslen, viser undersøgelser.
Forskning viser, at lærere i grundskolen ligesom pædagoger i børnehaver møder drenge og piger forskelligt, og at dette ofte sker helt ubevidst. Kønnede forventninger til børn og unges opførsel kan dermed blive en selvopfyldende profeti.
Piger vurderer ofte egne faglige evner lavere end drenge, der typisk har en højere selvtillid i de fleste fag – uanset faktiske præstationer.
Omvendt opfatter lærere ofte piger som mere aktive i undervisningen, da de lettere lever op til de traditionelle normer og forventninger, der er til adfærd i skolen.
Børn og unge kæmper hver dag for at passe ind. Og jo ældre de bliver, des mere falder deres trivsel. I 8. klasse mistrives hver tredje pige og hver ottende dreng.
Der er store forskelle på, hvordan drenge og piger oplever forventninger i skolen. Mens pigerne oplever et voksende pres på udseende og faglige præstationer, oplever drenge presset som et krav om at være seje og ufølsomme.
En undersøgelse fra Børns Vilkår understreger, at både piger og drenge oplever det som vigtigt at være populær i skolen – og at det bliver man lettest ved at opføre sig som ‘rigtige’ piger og drenge.
Størst mistrivsel blandt LGBT+-elever
Undersøgelser viser, at LGBT+-elever mistrives markant mere end deres skolekammerater. Samtidig oplever de ofte både mangel på støtte og tryghed i skolen.
I hver klasse sidder typisk en-to LGBT+-elever. Og disse elever føler sig gennemsnitligt seks gange mere ensomme end deres klassekammerater.
Mobning og chikane rammer i langt højere grad LGBT+-elever. 40 procent af LGBT+-elever i grundskolen angiver, at de har udøvet selvskade.
Digitale advarselslamper
Forskning viser, hvordan børns store forbrug af digitale platforme bidrager til den udbredte mistrivsel. Blandt andet fordi, at algoritmer ofte trækker børn væk fra fællesskaber og faglig fordybelse og i stedet eksponerer dem for indhold, der kan være skadeligt.
Alt er dog ikke skidt ved sociale medier. De kan også for vores børn skabe nye muligheder for kontakt og deling af informationer.
Desværre skaber det så nye muligheder for seksuelle overgreb og krænkelser mod børn, uden fysisk kontakt mellem udøver og offer. Det kan for eksempel være trusler, grooming, grænseoverskridende henvendelser samt deling af billeder og videoer.
Forventninger til køn forstærkes online. Ud over strafbare krænkelser kan børn og unge også møde en mere stille og subtil sexisme – den som bor i sprog, kultur og normer.
Vi ved, at denne type sexisme er grobund for både mistrivsel og grovere krænkelser, og derfor skal vi tage den alvorligt.
I KVINFO undersøger vi netop digital hverdagssexisme. Hverdagssexisme er vanskeligere at identificere online end i den virkelige verden. Grænserne for, hvad der er tilladt at sige til andre, udviskes bag skærmen, og det er svært at navigere i for den enkelte.
Vi skal skabe mere trivsel
Unge og trivsel er et af KVINFOs prioriterede indsatsområder.
Formålet er at mindske mistrivsel blandt vores børn og unge både i dagtilbud og skoler, men også online.