Kære alle sammen, velkommen!
Velkommen til alle her i salen og til jer der kigger med på skærmen. Et særligt velkommen til vores sponsorer, BUPL, Djøf, DM, Finansforbundet, HK og IDA.
Tak for, at I helt tydeligt viser, at I også er engagerede i arbejdet for ligestilling og menneskerettigheder.
Mens misinformation og polarisering stiger, har vi mere end nogensinde brug for at være sammen i aften. Jeg håber at I går hjem klogere, rørte oprørte og fulde af tro på, at vi med viden og stærke fællesskaber kan fastholde og styrke ligestilling og menneskerettigheder.
Rigtig hjertelig velkommen!
Vi er gået for langt
Forleden sad jeg over noget mad og talte om, hvordan USA’s præsident slår ned på al politik om mangfoldighed og minoritetsbeskyttelse. Og ligefrem forbyder initiativer for diversitet, ligestilling og inklusion. Hvordan retten til abort indskrænkes, ikke kun for amerikanske kvinder men også for verdens mest udsatte kvinder.
Til min overraskelse var der én ved bordet der mente, at det går tilbage for den her dagsorden, fordi vi er gået for langt. Os der arbejder for ligestilling er gået for langt.
Vi har bedt om for meget. Bedt om for mange rettigheder til for mange mennesker. Om for meget retfærdighed. Fyldt for meget.
Ligestilling er gået for langt, mener hver femte mand. En tidligere ligestillingsminister har ligefrem været bekymret for, om beskyttelse af minoritetsrettigheder kunne være en trussel mod kvinders rettigheder.
Nej da.
Og nogen mener nok, at de ikke engang kan gå til bageren og købe en kagemand uden, at snuble over pronominer mellem romkuglerne.
Jeg er endnu ikke snublet.
En del af et langt større billede
Kan man gå for vidt? Jeg synes, at det går for langsomt.
Kan man bede om for meget retfærdighed? Og betyder flere rettigheder til nogle, færre til andre?
Jeg tror ikke, at den udvikling, vi ser i USA – med tilbageskridt, polarisering og misinformation – skyldes, hverken vores eller andres arbejde med at opnå ligestilling, mere retfærdighed eller flere rettigheder.
Den udvikling vi ser i USA er en del af et langt større billede.
Det er den samme udvikling, som har ført til forbud mod kønsforskning i Ungarn, anti-abortlovgivning i Polen og anti-LGBT+ lovgivning i Uganda. Det er også den udvikling, der har ført til Argentina, Tyrkiet og Ruslands arbejde for at opretholde en såkaldt ’naturlig orden’ med traditionelle familieværdier.
Og det er den samme udvikling, som for ganske nylig også viste sig i vores naboland Holland. Den hollandske regering annoncerede, at de nu skærer kraftigt i alle projekter relateret til kvinders rettigheder og ligestilling mellem køn i verdens fattigste lande. Holland først, lød det.
Anti-gender-bevægelsen
Det er en udvikling vi under ét kalder Anti-gender-bevægelsen.
Det er en bevægelse, som er vokset frem som en af de mest markante trusler mod kvinders og LGBT+-personers rettigheder i Europa og resten af verden.
Bevægelsen, der har rødder i konservative, religiøse og nationalistiske miljøer, i Vatikanet og i MAGA-land, har vundet terræn på tværs af grænser – og Danmark er ingen undtagelse.
Vi må ikke være naive. Ikke tage fejl, men tage bevægelsen meget alvorligt. For den er velorganiseret og velfinansieret og har reelt været i gang siden verden for 30 år siden vedtog Bejiing Platform for Action, hvor ligestilling og kvinders rettigheder blev gjort til et globalt princip.
Vi må ikke være naive. Og vi må heller ikke lade os splitte.
Vi skal huske, at angreb på både kvinderettigheder og LGBT-rettigheder er et angreb på menneskerettigheder. Og vi skal huske at indskrænkning af de rettigheder er et angreb på demokratiet. Der skal ikke kunne skubbes en kile ind mellem kvinderettigheder og LGBT+-rettigheder. Vi står sammen.
I Danmark ser vi også politikere flirte med anti-gender bevægelsen. De skal vide, at de ikke bare er antifeminister, når de vender øjne af kvinder, minoriteter og andre marginaliseredes rettigheder. De skal vide, at de ikke bare er anti-feminister, når de koger ligestilling ned til noget, vi allerede har for meget af. De skal vide, at de reelt modarbejder danske og demokratiske værdier.
Et politisk ansvar
Det er i høj grad et politisk ansvar at slå ring om vores rettigheder, i en polariseret og usikker verden.
Når rettigheder for kvinder, transkønnede og andre minoriteter indskrænkes eller forsøges indskrænket, er det ofte et varsel om, at andre demokratiske rettigheder også er på tilbagetog.
Anti-gender-bevægelsen skal mødes med viden og robuste argumenter.
For i Danmark vil vi ikke følge denne trend fra USA. Vi vil stå i modsætning til USA og anti-gender-bevægelsen. Det har vi gjort med abortlovgivningen. Den som netop nu styrkes i Danmark.
Det skal vi være stolte af og værne om. Vi skal værne om vores rettigheder og vores demokrati. Vi skal videre af den vej.
Henriette Laursen er direktør i KVINFO. Hun holdt talen den 8. marts 2025 ved KVINFOs fejring af Kvindernes internationale kampdag på Nørrebro Teater i København.