”Jeg blev simpelthen så skuffet. Jeg var ellers virkelig entusiastisk – og så sagde hun bare, at jeg skulle lade være.”
Nidal Abu Saada husker den dag, han som stor dreng spurgte ind til sin skoles økonomiske forhold og fik en kontant afvisning af skolelederen: Det er ikke din opgave, lød det. Den oplevelse står i skarp modsætning til, hvad han senere oplevede, da han kom med i Jordans børneparlament.
”Dét var et trygt sted for mig at dele mine ideer. Folk, der viste ærlige interesse for mine holdninger og ideer. Det hjalp mig til at kunne præsentere mine ideer for samfundet,” siger han.
Deltager i demokrati og politik
I børneparlamentet samledes 490 børn i alderen 12-17 år om at lære om politik, samfund, rettigheder og lovgivning på børneområdet. Og ikke mindst om at nære deres lyst til og mulighed for at forstå og styrke deres egne rettigheder og i det hele taget blive en del af det politiske liv i landet.
Den nu 18-årige ingeniørstuderende Nidal Abu Saada var ikke i tvivl om, at han gerne ville deltage i parlamentet. Føromtalte oplevelse med skolelederen var en medvirkende årsag.
”Det var den dag, jeg besluttede mig for at holde op med at arbejde for ingenting, holde op med at spilde tiden på folk, der er ligeglade med mig, med mine idéer og mit arbejde,” siger han.
Desillusioneret demokrati
I Nidal Abu Saadas tilfælde blev desillusionen til et aktivt tilvalg af at engagere sig i samfundslivet. Sådan er det langt fra for alle jordanere.
Valgdeltagelsen i Jordan ligger på 30 procent eller mindre. Der står ”ikke frit” øverst på internationale analyser af landets demokrati, politiske rettigheder og frihedsrettigheder. Og en nylig lov mod onlineforbrydelser betegnes som et værktøj til begrænsning og straf af kritik og modstand.
Den situation er baggrunden for at, at organisationen Jordanian Women’s Union (JWU) skabte børneparlamentsprojektet: for at skabe et kvalificeret grundlag – og entusiasme – i den unge generation for at ændre situationen.
Levede erfaringer med demokrati
JWU’s rationale bag børneparlamentet er, deltagelse i samfundslivet må have rod i levede erfaringer med at undersøge demokratiske principper, ligestilling og deltagelse i praksis.
Det er målet, at når børnene med tiden bliver voksne, får stemmeret og kan deltage i diskussioner eksempelvis på uddannelsesinstitutioner, så kan deres erfaringer fra børneparlamentet både styrke deres engagement og give dem konkrete værktøjer at tage fat i, sådan at de kan deltage meningsfuldt og med rod i forståelse for menneskerettigheder.
JORDANIAN WOMEN’S UNION
Jordanian Women’s Union (JWU) og KVINFO har gennem mange år samarbejdet om blandt andet stærkere rettigheder for alle jordanere og bekæmpelse af vold mod kvinder.
Arbejdet er finansieret af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).
Jordanian Women’s Union etablerede det første børneparlament i 1996 og arbejder nu med et nyt børneparlamentsprojekt.
Børn af alle baggrunde
De knap 500 børnepolitikere kom fra alle Jordans distrikter. Blandt deres opgaver var at sammenligne den jordanske børnelov fra 2022 (Child Rights Law) med den internationale Børnekonvention, som Jordan ligesom næsten alle verdens andre lande har ratificeret.
Det løftede deres vidensgrundlag. Det har også åbnet et fællesskab for dem, som opfattes som både stærkt og inspirerende.
”Vi var 200 børn samlet, da jeg var med på den første konference. Så mange børn sammen! Vi fik chancen for at tale sammen, lægge vores forskelligheder til side. Wauw! Jeg fik nye venner, og jeg følte, at vi virkelig kan gøre noget, når vi er sammen på kryds og tværs af baggrunde, meninger, og hvor vi kommer fra i landet,” siger Besan El‑Mazraawi, der var 16 år, da hun kom med i børneparlamentet i 2022.
”Det betød også meget for mig, at vi var sammen på kryds og tværs. Der var halv-halv-deltagelse af piger og drenge, der var folk fra byer og landområder, og der var folk med handicap. Det gør en forskel at prøve at være i sådan en blandet gruppe i forhold til at forstå, hvilke behov der findes her i landet,” supplerer Nidal Abu Saada, der selv var 15 år, da han blev en del af parlamentet.
Bliver hurtigt voksne
Når teenagere i Jordan mødes på denne måde, er det hverken mere slik eller senere sengetider, der er på dagsordenen.
”Det er ikke dér, de børn er – eller vi var. Det handlede om mere basale behov,” siger Besan El‑Mazraawi, der i dag er 19 år gammel og læser psykologi.
Hendes børneparlamentarikerkollega, Mohammed Almansi, uddyber:
”Mellemøsten er et geografisk område fuld af konflikt og af overtrædelser af menneskerettighederne. Det tvinger børn til at opføre sig og tage ansvar som nogen, der er meget ældre og modne, end de egentlig er. Det er ikke noget, børn selv vælger her i Jordan. Man er tvunget til det.”
”Det gør, at man holder op med at være barn meget tidligt, selv om man aldersmæssigt stadig er ung. Det er også tydeligt, når børn fra sådan nogle omstændigheder mødes i børneparlamentet,” siger han.
Den tredje tidligere børnepolitiker er enig i betragtningen:
”Sådan oplever jeg det også. Børn taler som voksne. Jeg gik selv kun i tredje klasse, da jeg blev meget optaget af at vide mere om samfundet og forsvare børns rettigheder,” siger Nidal Abu Saada.
Børnelov med plads til forbedring
Den jordanske børnelov havde været mere end 20 år undervejs, da den blev vedtaget i 2022. Den ses som et fremskridt for børns rettigheder ved blandt andet at sikre retten til uddannelse og sundhed.
Men den ses også som et meget bredt og ukonkret formuleret dokument. Eksempelvis beskytter den børn mod narko og udnyttelse i slaveri og tiggeri men uden at klarlægge, hvordan det skal ske.
Samtidig stiller blandt andet internationale rettighedsorganisationer spørgsmålstegn ved loven, fordi den ikke regulerer en række afgørende problematikker. Børneægteskaber indgås eksempelvis stadig i Jordan. Aldersgrænsen for at blive gift er ifølge den såkaldte Personal Status Law 18 år, men der gives særlige tilladelser til giftermål ned til 15 år.
Ligesådan har børn af jordanske mødre og udenlandske fædre færre rettigheder til blandt andet uddannelse, arbejde og sundhedsydelser. Og de kan ikke arve jordansk statsborgerskab fra deres mødre, kun fra deres fædre, ifølge landets indfødsretslov. Jordan har en af verdens højeste andele af udlændinge i landet – omkring 30 procent – hvilket gør dette spørgsmål relevant for en stor del af befolkningen.
Børn, der hjælper børn
Jordanian Women’s Union – organisationen bag projektet – har løbende bragt børnepolitikernes forslag videre til samarbejdspartnere og ind i det politiske system i Jordan.
”I mine øjne er det nærmest en ny vision for, hvad politik kan være: at forbinde børn og den officielle politik her i landet,” siger Mohammed Almansi, der i dag er 18 år og studerer journalistik.
”For mit eget vedkommende ville jeg gerne arbejde med selve spørgsmålet om børns rettigheder – og det vil jeg stadig. Og gøre det sammen med de børn, som bor i Jordans mere marginaliserede områder. Man bliver nødt til at komme tæt på for at kunne forstå de virkelige behov og for at kunne hjælpe hinanden på den bedste måde,” siger han.
Fortsætter demokratiarbejdet
De tre jordanere er nu blevet for gamle til at deltage i børneparlamentet. Det forhindrer dem dog ikke i at fortsætte deres demokratiarbejde: De har meldt sig som koordinatorer og skal blandt andet være med til at organisere den første konference for næste kuld af børneparlamentarikere.
For Nidal Abu Saada er det i sig selv en inspiration:
”Når man fortæller børn om rettigheder, så kan de forstå deres egne behov ud fra den ramme. Det er som en lille flamme, der lyser op,” siger han.
Mohammed Almansi siger:
”Jeg føler et vist ansvar over for næste gruppe af børneparlamentarikere. For at de også får chancen for at forme deres personlighed i forhold til at lære om politik og samfundsforhold – og chancen for at opleve at være i børneparlamentets meget inkluderende rum.”
Alle børn fortjener det
Også Besan El‑Mazraawi ser det som afgørende, at børn forstår deres rettigheder og har mulighed for at at arbejde med dem:
“Børn ved bedst, hvad børn har brug for. Hvis der er for mange led i diskussionerne, så går børns behov tabt,” siger hun, der ønsker, at mange flere børn kan få chancen for at komme med i et børneparlamentsprojekt:
”Mange af mine venner og kolleger spurgte, om de kunne komme med. Det ville jeg ønske, de kunne. Alle børn fortjener muligheden for at være med i den slags samtaler,” siger hun.
