Mentee portrætter-1 hvid2

Disha, Fartun, Fardowsa og Yousra
har haft en mentor.
Læs, hvad de har fået ud af det her

Hvad forventer vi af dig som mentor?

Som mentor skal du have et godt kendskab til det danske arbejdsmarked og/eller uddannelsessystem.

Du skal også være interesseret i at lære en anden kvinde at kende og afsætte tid til at mødes med hende over flere gange.

I mentorforløbet arbejder mentee og mentor sammen om at styrke mentees mulighed for at komme i job eller uddannelse.

ERFARINGER OG NETVÆRK

Som mentor bruger du dine egne erfaringer og ofte også dit eget netværk i dit forløb med mentee. Mange mentorer i KVINFOs mentornetværk er aktive på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution samt i foreninger og som frivillige. Herigennem har mentor ofte et bredt netværk, som kan komme mentee til gavn.

Både praktiske erfaringer og undersøgelser viser, at mentees baggrund, uddannelse, netværk og motivation blot er noget af det, som spiller ind på mulighederne for at få et job. Det er også vigtigt, at mentee finder ud af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer – og får snakket med mentor om de uskrevne regler.

I visse tilfælde er det muligt at indgå et mentorforløb med fokus på sociale mål, hvis mentee først og fremmest har brug for at forbedre sine danskkundskaber og få støtte til at opbygge nye sociale kontakter og netværk.

FRA FIRE TIL 12 MÅNEDER

Før mentee og mentor begynder at mødes, bliver de sat sammen – matchet – af den lokale mentorkoordinator. Koordinatoren har stor erfaring med mentorforløb og kender de lokale forhold og muligheder.

Mentee og mentor mødes en eller to gange om måneden i en periode på fire til 12 måneder. På møderne taler de om erfaringer med jobsøgning, uddannelse, ansættelsessamtaler, arbejdskultur og jobmuligheder.

Klik her for at læse om fire mentees, som er kommet videre i job, praktik eller uddannelse efter et forløb i KVINFOs mentornetværk.