Køn og skole

”Når jeg bliver stor, vil jeg være…” Det kan umiddelbart lyde uskyldigt, når drenge i børnehaven drømmer om engang at blive soldat, håndværker eller astronaut, mens jævnaldrende piger sværmer om fremtidstiatler som prinsesse, sygeplejerske eller frisør. Men måske fremskriver børnene snarere nærmest profetisk det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked, der statistisk set venter dem.

For kønssocialisering starter tidligt. Køn er ikke alene en medfødt biologisk forudsætning – det er også en identitet, man lærer og opdrages til gennem omgivelsernes forventninger, normer og reaktioner på ens adfærd.

SMÅ BØRN DRØMMER KØNSSTEREOTYPT

Så det er ikke tilfældigt, at en OECD-undersøgelse fra 2021 viser, at hver fjerde pige og hver anden dreng allerede i femårsalderen forestiller sig et arbejdsliv, der stereotypt matcher ideen om typiske mande- og kvindejobs.

Hvor små piger er mest tilbøjelige til at tænke i retning af at arbejde med mennesker og omsorg, har drenge oftere fokus på transport og byggeri, og det minder i høj grad om kønsfordelingen på det danske arbejdsmarked.

Ifølge tal fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er hver anden kvinde beskæftiget inden for kategorien ‘offentlig administration, undervisning og sundhed’, mens hver fjerde mand arbejder med ‘handel og transport’, og hver tiende mand er ansat i ‘bygge- og anlægsbranchen’.

vilde DRENGE OG følsomme PIGER

Et af børns tidlige møder med mekanismerne i kønssocialisering er, når tv-skærmen viser, at Byggemand Bob er af hankøn, og at Gurli Gris leger sygeplejerske, mens lillebror Gustav leger kranfører. Eller når legetøjsbutikken er delt i en blå afdeling med legeværktøj og byggesæt og en lyserød afdeling med legemad og dukker.

Forskning viser, at i børnehaven har pædagoger tendens til at se på drenge som vilde, med behov for bevægelse og konkurrence, og piger som følsomme, ansvarlige og optaget af tætte relationer. Derfor er der også ofte forskel på hvilke lege aktiviteter drenge og piger inviteres ind i, og hvad der udløser ris og ros. Opfører et barn sig anderledes i adfærd eller tøj end andre børn af samme køn, bliver det ofte bemærket og irettesat af børnehavekammeraterne.

”Hvis ikke vi er opmærksomme på, hvilke forståelser af køn vi formidler til børnene, præger det den måde, børnene forstår sig selv og deres muligheder. Vi har opnået meget ligestilling i Danmark, men vi har stadig et meget kønsopdelt arbejdsmarked, og de unges valg af uddannelse er stadig meget kønnet. Når man kigger ind i daginstitutionerne, tænker man, at børnene socialiseres tidligt til at tænke på sig selv på en meget bestemt måde”” siger forsker ved Københavns Professionshøjskole Kira Saabye Christensen, der sammen med tre kollegaer står bag forskningsrapporten ”Køn i Børnehaven” fra 2023.

UDYGTIGE DRENGE OG PRESSEDE PIGER

I skolen fortsætter kønssocialiseringen, og i den offentlige debat runger fra tid til anden et ekko af stereotype kønsbetegnelser om ’de tabte drenge’ og ’12-tals-piger’.

Statistikken viser ganske rigtigt, at drenge over en bred kam taber kampen om de høje karakterer. I 2023 ved 9. klasses afgangseksamen stod der i gennemsnit 7,7 på pigernes karakterblad og 7,0 på drengenes. Denne karakterforskel er på bare et årti mere end fordoblet. Drengene er også overrepræsenterede i børnehavernes skoleudsættelser, omgængere i 0. klasse, ligesom tre ud af fire elever i segregeret specialundervisning er drenge.

Omvendt er piger generelt mere pressede i skolen end drenge. Ifølge Børns vilkårs nylige undersøgelse ”Børn og unges livskvalitet” er 19 % af pigeelever på tværs af klassetrin ikke glade for hvem de er, mod 8 % af drengene. Samtidig føler halvdelen af pigerne i 9. klasse sig for tykke og har lavt selvværd.

PÆDAGOG VERSUS produktINGENIØR

Videre i uddannelsessystemet fordeler kønnene sig også skævt. Trods årtiers tiltag for at øge ligestillingen er der fortsat størst sandsynlighed for, at unge kvinder vælger det almene gymnasium, stx, og senere tager en professionsuddannelse i et traditionelt omsorgsfag eller en humanistisk videregående uddannelse.

Unge mænd foretrækker derimod handelsgymnasiet, hhx, eller den tekniske pendant, htx, og fortsætter helst på en videregående uddannelse inden for naturfag, teknologi eller handel. Mens 28 % af unge mænd vælger erhvervsskoler, gælder det kun 11,5 % af de unge kvinder. Når forældre tages med på råd om uddannelsesvalg vil kun 18 % anbefale en erhvervsuddannelse til deres døtre, mod 30% til deres sønner. Af dem der vælger en erhvervsskoleuddannelse, går ni ud af ti også på en kønsdomineret uddannelse, der er karakteriseret ved, at mindst 60 procent af eleverne har samme køn.

I 2020 var der således på 127 af de videregående universitetsuddannelser mindst to tredjedele kvindelige BA-studerende, mens mænd var i samme overtal på 107 BA-uddannelser, og blandt nye studerende på landets sygeplejeuddannelser var der i 2022 kun 8 % mænd.

Så Alma vil altså med største sandsynlighed få en studenterhue med rødt bånd og blive sygeplejerske, Anton vil formodentlig få en blålig studenterhue og læse videre til produktingeniør, mens Asger hælder til at blive slagter eller smed frem for SOSU-assistent, der derimod godt kunne være Aidas drømmeuddannelse.

KØNSforestillinger FORKLARER SKÆVHED

I en årrække har en af forklaringerne på uddannelsessystemets kønsskævhed været, at grundskolen er blevet feminiseret, og at der ikke er plads til den raske, vilde dreng, som ikke kan sidde stille. Dén myte har forskningen aflivet. En anden forklaring har lydt, at de kønnede forskelle på læring og kompetencer udelukkende skyldtes hjerneforskelle mellem drenge og piger. Det er ligeledes blevet afvist af international forskning.

En af forklaringerne på det kønsskæve uddannelsessystem er nok snarere, at børn og unge præges af omverdenens forestillinger om hvad drenge og piger kan – ikke mindst i skoletiden.

”Der er nødt til at være en bevidsthed omkring, hvordan forestllinger om køn kommer til at virke aktivt i en undervisningssituation. Forestillinger om køn kommer bl.a. til udtryk, når en lærer deler eleverne op i drenge- og pigegrupper eller bruger udtryk som ”tøsefnidder” og ”tøsedrenge” siger uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard. Hun efterspørger politisk handling, der kan professionalisere læreres syn på drenge- og pigeelever, og sikre at alle elever får mulighed for at udleve deres fulde læringspotentiale.

SÆT KØN PÅ SKEMAET

Politisk handling har der været i Norge og Sverige. Her har man i lovgivningen formuleret, at selve formålet med grundskolen også er at fremme ligestilling og modvirke kønsstereotyper. I Sverige er ordet ’ligestilling’ desuden nævnt 25 gange i curriculum-beskrivelserne af indhold i forskellige fag, ligesom ordet ’køn’ er nævnt 45 gange.

I Danmark står der modsat intet om hverken at fremme ligestilling eller at modvirke kønsstereotyper i hverken folkeskoleloven eller i bekendtgørelsen for læreruddannelsen. I de nuværende Fælles Mål, der fastsætter bindende mål for, hvad elever skal lære i den danske grundskole, bruges ordet ’ligestilling’ slet ikke, mens ordet ’køn’ kun anvendes ni gange og primært i forbindelse med seksualundervisning og kroppenes forskellighed.

Det opfordrer KVINFOs direktør, Henriette Laursen, Folketinget til at ændre, i forbindelse med den igangværende reform af folkeskolen:

”Når nu vi ved, at kønssocialisering starter tidligt, og at børn i høj grad præges af, hvilke forventninger og normer de møder også i skolen, er det vigtigt at sætte tidligt ind. Vores klare anbefaling er at justere loven, så ligestilling tilføjes som en del af skolegangens grundformål. De nye beskrivelser for skolens fag bør også indeholde nuanceringer af stereotype forventninger til køn. Derudover bør man ruste lærere til opgaven ved, at de allerede under deres uddannelse eller i efteruddannelser, får viden og værktøjer om emnet i stil med det, der sker i faget Køn, seksualitet og mangfoldighed på pædagoguddannelsen,” siger Henriette Laursen.