LIGESTILLING I FORSVARET

Baggrund

I lyset af Ruslands invasion af Ukraine besluttede et flertal i Folketinget, at Forsvaret skal styrkes betragteligt over de kommende år.

Det sker samtidig med, at der er kommet større opmærksomhed på Forsvarets udfordringer angående ligestilling og køn. Forsvarets problemer med seksuel chikane er kommet til offentlighedens kendskab over de seneste år. Værnepligten er også gentagende gange blevet sat til debat, og flere partier er åbne for at udvide den til også at gælde for kvinder.

KVINFO ønsker at sætte fokus på kønsbalance, ligestilling i og bekæmpelse af sexisme og seksuel chikane i Forsvaret.

Viden

Andelen af kvindelige rekrutter i Forsvaret er tidoblet fra 2,6 procent i 2004 til 27 procent i 2021. Men kvinder falder fra, og der er blot 7,6 procent kvindelige officerer og ingen uniformerede kvinder i Forsvarets topledelse. Det står i kontrast til regeringens målsætninger om, at Danmark skal øge rekruttering, fastholdelse og karrierefremme af kvinder i Forsvaret og øge andelen af kvinder, der udsendes til internationale operationer og missioner.

Når Forsvaret forsat ikke i tilstrækkelig grad er lykkes med at fastholde kvinder, kan det skyldes, at Forsvaret er præget af en kultur, der ikke er inkluderende over for kvinder, og hvor seksuel chikane fortsat er udbredt. Ifølge Forsvarets egne undersøgelser har 8,1 procent af kvindelige ansatte på tværs af alle værn oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Forsvarets problemer med seksuel chikane blev tydelige for offentligheden, da blandt andet Foreningen Kvindelige Veteraner berettede om adskillige tilfælde af seksuelle krænkelser og overgreb i Forsvaret i 2019. Senest har TV 2-dokumentaren I Krig og Krænkelse fra juli 2022 beskrevet kulturen i Forsvaret og berettet om over 100 kvinders oplevelser med sexistisk adfærd og seksuelle krænkelser.

Det reelle omfang af seksuel chikane i Forsvaret er formentligt større, end Forsvarets egne undersøgelser viser. Det skyldes, at Forsvaret i sine undersøgelser stiller ét generelt spørgsmål om seksuel chikane; på trods af at forskning peger på, at der er risiko for underrapportering, hvis man spørger til overordnet seksuel chikane frem for at spørge til konkrete hændelser, der opleves krænkende. I stedet bør man stille flere spørgsmål, der undersøger forskellige former for seksuel chikane.

Ifølge forsvarsloven er formålet med det danske forsvar ”at fremme fred og sikkerhed” og ”at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne”. Vi ved fra undersøgelser af andre områder, at en kønsblandet gruppe giver større mulighed for at få succes. Det gælder også inden for Forsvarets arbejdsområde. FN-rapporter har vist, at når kvinder deltager i fredsforhandlinger og som medunderskrivere af fredsaftaler, øger det sandsynligheden for, at aftalerne bliver overholdt.

I 2000 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen lægger vægt på kvinders afgørende rolle i at skabe bæredygtig fred, og den sætter fokus på kønsbaseret vold i væbnede konflikter. Som det første land i verdenen lancerede Danmark en national handlingsplan for resolution 1325, og i 2020 udkom den fjerde handlingsplan. En evaluering af den seneste handlingsplan viser dog, at der er nogle mangler, når det kommer til at indtænke ligestilling i Forsvaret.

Anbefalinger

Forsvaret risikerer at gå glip af talent, som vi har brug for i det historiske løft af Forsvaret. Derfor anbefaler KVINFO, at:

• Folketinget afsætter midler i det kommende forsvarsforlig til at fremme ligestilling i Forsvaret.
• Folketinget ændrer værnepligtsloven, så værnepligten enten udbredes til også at omfatte kvinder eller afskaffes helt. Hvis kvinder og mænd skal indgå i forsvaret på lige vilkår, bør værnepligten være den samme uanset køn.
• Forsvarsministeriet igangsætter en ekstern undersøgelse, der skal indsamle mere viden om forekomsten af seksuel chikane og årsagen til, at frafaldet blandt kvindelige værnepligtige er større end blandt mandlige. Her kan KVINFO bidrage med at undersøge problemerne og sætte løsninger i gang i samarbejde med Forsvaret.
• Forsvarsministeriet iværksætter tiltag, der har særskilt opmærksomhed på rekruttering og fastholdelse af kvinder i Forsvaret. Her kan KVINFO bidrage med metoder til at få øje på organisationens blinde vinkler og iværksætte kulturforandringer, forebygge og håndtere sexisme og seksuel chikane samt fremme rekruttering og fastholdelse af kvinder i Forsvaret.
• Udenrigsministeriet gør arbejdet med kvinder, fred og sikkerhed til en hovedprioritet i Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd.
• Udenrigsministeriet indgår samarbejde med eksterne eksperter om at undersøge konsekvenserne af Danmarks sikkerhedspolitiske engagementers konsekvenser for piger og kvinder, som er et af målene i Udenrigsministeriets implementeringsplan for den nationale handlingsplan for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.
• Udenrigsministeriet styrker civilsamfundsinddragelsen i implementeringen af handlingsplan for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.