Viden
Barsel og forældreorlov
Fordelingen af orlov til pasning af nyfødte børn har stor indflydelse på ligestillingen mellem kvinder og mænd. Dels naturligvis for, hvem der passer det lille barn og tager sig af de huslige pligter. Men også i forhold til forældrenes karriere, løn og pensionsopsparing.
I Danmark tog kvinder 89,1 procent af den samlede orlov og mænd 10,9 procent i 2019, ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Den helt korte udgave af orlovsreglerne
I Danmark har forældre ret til tilsammen 52 ugers betalt orlov ved barnets fødsel og i tiden derefter.
Orloven giver altså ret både til fravær fra job og til barselsdagpenge.
Nogle overenskomster giver ret til fuld løn i orlovsperioden. I de tilfælde får arbejdsgiveren barselsdagpengene som refusion.
Skæv barsel koster for både kvinder og mænd
Den meget skæve fordeling koster kvinder dyrt i løn, karriere og pension.
Forskning viser, at i Danmark udvikler kvinders og mænds indkomst sig stort set parallelt indtil fødslen af det første barn. Så falder kvinder bruttoindkomst næsten 30 procent. Fødslen af det første barn påvirker ikke mænds indkomst. Læs mere om sammenhængen mellem køn og ligeløn via dette link.
Mænd taber derimod i familien, hvor de for eksempel kunne have fået en stærkere tilknytning til barnet, hvis orloven havde været mere lige fordelt.
Nye regler retter op på skævheder
Den 2. august 2022 trådte nye barselsregler i kraft. De har til formål at ændre den meget skæve fordeling af orloven mellem kvinder og mænd og ”skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien” og samtidig give mere fleksible vilkår til soloforældre og regnbuefamilier.
Den helt store og meget omdiskuterede forskel er, at i familier med to forældre har hver forælder nu fået ret til 24 ugers betalt orlov, uanset forældrenes køn.
Heraf er 11 uger øremærket. Det vil sige, at de ‘forsvinder’, hvis den pågældende forælder ikke tager disse 11 ugers orlov.
De resterende 13 uger kan overføres til den anden forælder, hvis begge forældre er enige om det. Selvstændige og studerende er undtaget øremærkningen.
Den fødende forælder har derudover ret til fire ugers graviditetsorlov i tiden op til fødslen.
Overblik: Køn og arbejde
Mænd får hurtigere nyt job end kvinder. Kvinder er højere uddannet end mænd. Kvinder og mænd deler barsel og forældreorlov meget ulige.
Få overblik over disse og andre kønsforskelle på arbejdsmarkedet hos beskæftigelsesministeriet.
Bedre vilkår for regnbuefamilier og soloforældre
Den ny barselsordning skaber mere fleksibilitet for regnbuefamilier og soloforældre end de tidligere regler.
Regnbuefamilier får mulighed for at overdrage en del af orloven til andre medforældre, og soloforældre kan overdrage orlov til nærtstående familiemedlemmer, sådan at den enlige forældre kan blive aflastet i den første tid med barnet.
Denne regel træder dog først i kraft 1. januar 2024, ”af hensyn til Udbetaling Danmarks implementering af de nye regler”.
Reglerne ændrer ikke på, at soloforældre har to ugers mindre orlov end familier med to retlige forældre. Soloforælderen har altså også nu ret til 46 ugers betalt orlov samt fire ugers betalt graviditetsorlov.
Lige orlov skal give ligestilling
De nye barselsregler indførtes som følge af et EU-direktiv, der pålægger alle EU-lande senest i 2022 at give både far og mor øremærket ret til mindst to måneders orlov med betaling.
Tre erklærede formål med EU-direktivet er at:
- “bidrage til at opnå ligestilling mellem kønnene ved at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet”
- “tilskynde til en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem mænd og kvinder”
- “mindske forskellen i mænd og kvinders indkomst og løn”.
Tidligere øremærkning
Et kort blik på den tidligere barselslovgivning:
Far havde øremærket ret til to ugers betalt fædreorlov. Mor havde øremærket ret til 14 ugers betalt barselsorlov samt fire ugers betalt graviditetsorlov.
Derudover havde forældre ret til 32 ugers betalt forældreorlov, som de frit kunne fordele mellem sig.
Medmor i en lesbisk forældrekonstellation havde samme rettigheder som far i en heteroseksuel konstellation. Andre medforældre var ikke nævnt i loven.
Soloforældre havde ret til 46 ugers betalt orlov samt fire ugers graviditetsorlov.
Forældre, som adopterer, havde ret samme antal betalte orlovsuger som andre forældre.
Klik her, hvis du vil læse mere om de tidligere barselsregler.
Ønsker om mere øremærkning
Efter flere års debat om øremærket barsel indgik et politisk flertal i oktober 2021 en aftale om implementeringen af EU-direktivet i Danmark. Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet.
SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet havde på forhånd stillet krav om mere øremærket orlov end i EU’s minimumskrav.
Men der var ikke politisk flertal for mere endnu mere øremærkning. Resultatet blev det, som Venstre betegnede som en ”minimumsimplementering” af EU-direktivet.
Island går forrest
Danmark er det land i Norden, som har mindst øremærket barsel. Sådan er det nu, og sådan var det også, før de nuværende regler trådte i kraft.
Island er det land i verden, der har mest øremærket barsel: 20 uger er øremærket til hver af de to forældre.
Lidt mere specifikt har hver islandsk forælder ret til seks måneders betalt orlov, hvoraf seks uger kan overføres til den anden forælder, hvis begge er enige om det. En tilsvarende fordeling gælder for regnbuefamilier, mens soloforældre har ret til 12 måneder, altså samme mængde orlov som familier med to forældre.
Allerede i 2000 indførte Island en såkaldt 3-3-3-model: Tre måneders øremærket orlov til far, tre måneders øremærket orlov til mor og tre måneder til deling. På baggrund af gode erfaringer vedtog et enigt islandsk parlament at udvide den øremærkede barsel til fire måneder gældende fra 2020 og 20 uger gældende fra 2021.
Islandske fædre tager lang orlov
Blandt de positive effekter af øremærket orlov i Island er, at børn har fået en væsentlig tættere tilknytning til deres far, uden at det er sket på bekostning af tilknytningen til deres mor. Fædrenes mere aktive rolle inden for børneomsorgen har også været med til at fremme kvinder og mænds ligestilling på det islandske arbejdsmarked.
Før indførelsen af øremærket orlov i Island tog kun et mindretal af de nybagte fædre orlov.
Efter loven trådte i kraft, kom andelen i løbet af få år op over 80 procent. Helt lige er fordelingen mellem mor og far dog ikke: Islandske fædre tager cirka 30 procent af den samlede orlov. Det samme gælder i øvrigt i Sverige.
Klik her for at læse mere om de gode erfaringer med øremærket barsel i Island.