Viden
Georgien: Lang vej til ligestilling
Ruslands krig mod Ukraine har også påvirket Georgien.
Georgien har modtaget over 20.000 ukrainske flygtninge. Mange er ankommet via Rusland og Kazbegi-bjergene i det nordlige Georgien. De ukrainske flygtninge har fortalt om udbredte overgreb i russiske filtreringslejre, hvor de blandt andet bliver forhørt, fotograferet og får undersøgt mobiltelefoners indhold.
Også russere er de seneste måneder rejst til Georgien. Siden Putins ordre om en delvis mobilisering er de draget til nabolandet for at undgå værnepligt.
Anti-russisk stemning
Georgien er nogen grad præget af en anti-Putin og anti-russisk stemning. Tilstrømningen af russere vil sandsynligvis kun forværre spændingerne, da en del af de ankomne russere er flygtet fra værnepligten, men uden at have taget stilling til den russiske invasion af Ukraine eller imod Putin.
Organisationer i Georgien støttet af KVINFO forventer, at der kommer sociale spændinger mellem tilrejsende befolkningsgrupper og den georgiske befolkning. Der er eksempelvis allerede tilfælde, hvor barer og restauranter i Georgien nægter adgang for russere.
Georgiere oplever også stigende boligpriser, fordi flere kæmper om ledige lejligheder som følge af de nyankomne russere og ukrainere.
EU-kandidatur har lange udsigter
Mens finansielle institutioner i Georgien overholder de internationale økonomiske sanktioner mod Rusland, har reaktionen fra politisk side været fyldt med interne konflikter. Således har det georgiske regeringsparti kritiseret præsident Salome Zurabishvilis offentlige støtte til Ukraine.
Europa-Kommissionen fremhæver den politiske polarisering i Georgien som et af de vigtigste opmærksomhedspunkter, før Georgien kan opnå status som kandidat til at blive EU-medlem.
Europa-Kommissionen understeger også, at Georgien har et markant behov for at styrke ligestillingen mellem kønnene og bekæmpe vold mod kvinder og at sikre inddragelse af civilsamfundet i beslutningsprocesser på alle niveauer. Dette er i fokus i det arbejde, KVINFO støtter gennem vores georgiske samarbejdsorganisationer som led i Gender and Inclusion Programme under Udenrigsministeriet.
Lang vej til ligestilling
Ligestillingsarbejdet og -aktørerne i Georgien er ikke overraskende præget af krigen i Ukraine og fordrivelsen af ukrainere som beskrevet ovenfor.
Dertil kommer de økonomiske problemer, som er skabt af kønsgabet i georgiernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Verdensbanken anslår, at kønsgabet koster Georgien 11 procent af BNP.
Der er stadig store ligestillingsudfordringer i Georgien, men der ses også fremskridt. Betalt forældreorlov blev indført i georgisk lov i 2021, men der er fortsat forskel på kvinder og mænds pensionsydelser.
Kvinders politiske repræsentation er steget med 15 procent siden 2010, og andelen af kvinder i stillinger på ministerniveau er steget med næsten 10 procent.
Fremskridtene er dog langt fra tilstrækkelige. Mindre end 19 procent af landets parlamentsmedlemmer er kvinder – ifølge parlamentets hjemmeside er 26 kvinder og 112 mænd. I Global Gender Gap Index for 2022 rangerer Georgien som nummer 55, og i Centralasien-regionen er Georgien nummer tre. Georgiens kønsgab i estimeret arbejdsindkomst voksede i 2022.
Økonomi og vold i kølvandet på covid-19
Under covid-19-pandemien var 32 procent havde kvindelige arbejdere en periode med arbejdsløshed. Det har givet særlige udfordringer i fattige husholdninger, som er afhængige af kvinders indtægter.
Civilsamfundsorganisationer fra Georgien rapporterer om en stigning i antal tilfælde af vold i hjemmet i kølvandet på covid-19-pandemien og understreger det særligt aktuelle behov for internationalt samarbejde i forhold til køn, ligestilling og inklusion.
Lokale initiativer
Det internationale initiativ til fremme af god regeringsførelse og demokrati, Open Government Partnership, rapporterer om eksempler på god regeringsførelse i georgiske kommuner, hvor de lokale myndigheder er mere åbne over for sociale forandringer og nye initiativer.
I Ozurgeti har lokalbefolkningen fremlagt og stemt om budgetinitiativer, og Gori og Zugdidi har gjort det muligt for indbyggerne at prioritere en del af det lokale budget. En række kommuner er også begyndt at skabe rum for borgerdeltagelse, så lokalråd kan udarbejde planer og imødekomme borgernes ønsker og behov.
Denne stigende åbenhed giver også muligheder for ligestillingsinitiativer på lokalt niveau.
Med i FN’s Menneskerettighedsråd
På internationalt plan er Georgien blevet valgt ind i FN’s Menneskerettighedsråd for 2023-2025.
Dette er et vigtigt fremskridt for Georgien, som skete efter international kritik i 2021.
Vold mod LGBT+-personer
LGBT+-personer i Georgien er stadig udsatte i forhold til deres sikkerhed.
Blandt lyspunkterne kan nævnes, at et stigende antal georgiere er imod restriktioner på forsamlings- og ytringsretten for LGBT+-grupper. Det viser en nyere undersøgelse udført i samarbejde med UN Women. Der er også en stigende opfattelse af, at den georgiske stat ikke reagerer tilstrækkeligt på vold og diskrimination mod LGBT+-personer.
Omvendt er den såkaldte Anti Gender-bevægelse stadig aktiv mod LGBT+-personers rettigheder og kvinders ret til abort og prævention.
På trods af Georgiens ratificering af Istanbul-konventionen om at udrydde alle former for vold mod kvinder har samarbejdet mellem den yderste højrefløj og den georgisk-ortodokse kirke stadig betydelig gennemslagskraft. Det viser sig blandt andet i form af anti-pride-demonstrationer og den såkaldte Day of Unity and Holiness of the Family – et initiativ skabt i 2014 af den georgisk-ortodokse kirkes overhoved.
Det er også bekymrende, at den georgiske regering ikke har retsforfulgt nogen af de, som stod bag voldelige angreb på LGBT+-personer under forsøget på at gennemføre Pride i 2021. Dertil kommer premierminister Irakli Garibashvilis udokumenterede påstande om, at det store flertal af georgiere støttede disse angreb.