Nordisk Kvindesagsmøde
Vi hilser Eder, Venner fra fremmede Lande!
Vi hilser Eder, Brødre og Søstre fra alle Danmarks Egne! Tak til hver Mand og Kvinde, der kom hid i denne Stund! Nu lysner det i Norden, nu dages det ogsaa for os Kvinder.
Venner der mødes fra fjern og nær, for at slutte sig sammen om den Sag, de tror paa, det er Varslet for den gryende Dag. - Det viser, at der er Livskraft i Kvindesagen, der vil give den Væxt, saa den kan strække sig vide om og slaa Rod overalt paa Jorden, hvor Civilisation og Humanitet har sat sit Mærke forrest.
Vel er den Skare endnu lille, der har Mod til fuldt ud at vedkende sig, at de vil kæmpe for Kvindens Ret til at leve Livet og dele Arbejdet og dets Frugt, ligestillet med Manden i Samfundet - med samme Ret og samme Ansvar ...
Vi Kvinder er faa, og vi er maaske endnu slet nok bevæbnede til at tage Kampen op for, hvad vi vil, fordi vore Vaaben, Aandens Vaaben, endnu ikke ere blevne slebne skarpe ved Brug, men et har vi, der bærer over tunge Veje og lange Dage - det er Troen paa, at vor Sag er sund og retfærdig.
Det er første Gang, at Kvindesagens Venner mødes her i Norden. - Gid det maa blive lyse, glade Dage, med Mindet om, at her blev Grundstenen lagt til et trofast Kammeratskab, et Sammenhold saa tæt og fast, at det kan løfte os over smaalige Partihensyn og personlige Uoverensstemmelser, hvor det virkelig gælder noget alvorligt i Fremtiden.
