« Tilbage til søgeresultaterne
De kommunale Hjælpekasser
Vor Stilling til Partierne.
Frk. Astrid Lund fortjener Tak, fordi hun har sat Fingeren paa, et Punkt af stor Betydning, nemlig Spørgsmaalet om Dansk Kvindesamfunds Stilling til Partierne.
Det er jo altid blevet stærkt fremhævet, at vi bør holde os udenfor Partierne, og det med god Grund. Dansk Kvindesamfund bør staa uafhængig og kan ikke indlade sig paa at tjene noget enkelt Parti. Men deraf følger ikke, forekommer det mig, at hver den, som gaar ind i D. Kv. Sf., skal forpligte sig til at være uden politisk Mening. Alle politiske Partier har sikkert allerede deres Tilhængere indenfor D. Kv. Sf., og det vilde heller ikke være godt andet, thi det modsatte vilde blot bevise, at vi endnu er uden Interesse for politiske Spørgsmaal.
Saavidt mig bekendt, har man overalt gjort den Erfaring i andre Lande, at Kvinderne ingen Vegne kommer, naar de ikke virker igennem Partierne. Vi kan alle se, at Partipolitik medfører Vanskeligheder, og at den ofte her i Landet drives paa en alt andet end nobel Maade, men der synes foreløbig ikke at være nogen anden Vej mulig, hvis man vil sætte noget igennem, end at virke gennem Partierne. I hvert Tilfælde er det givet, at D. Kv. Sf.’s smaa Kredse ude i Provinserne ikke vil kunne sætte en selvstændig Liste igennem ved det foreslaaende Valg til Hjælpekasserne, og jeg er ogsaa af den Mening, at det i det hele vilde være uheldigt at prøve derpaa.
Naar Dansk Kvindesamfund blot undlader at støtte noget enkelt Parti, da vil vi kunne bevare vor Uafhængighed. At de enkelte Medlemmer paa eget Ansvar slutter sig til Partierne og selvstændigt agiterer for at faa Kvinder ind i Hjælpekassernes Bestyrelse, forekommer mig, ligesom Frk. Astrid Lund, at være den heldigste Løsning paa Spørgsmaalet.
Imidlertid vilde on nogenlunde ensartet Optræden af Kredsene sikkert være heldig, og det er derfor ønskeligt at faa Sagen uddebatteret i Medlemsbladet, medens Tid er.
Kolding, Oktober 1907.
Johanne Lund Jakobsen.
Hjælpekasseloven og Kvinderne.
Frk. Astrid Lund fortjener Tak - ogsaa af Mændene - fordi hun (i „Kv. og S f." Nr. 17, Pag. 135) kalder paa Kvinderne og siger, at man ikke for tidlig kan tage fat paa Arbejdet for et godt Valg i Marts 1908.
Dog maa jeg, som mandlig Kvindesagsven og nogenlunde kyndig i Forholdstalsvalgmaader, advare imod hendes Raad: „En Kvinde som Nr. l paa alle Lister!" Et sligt Løsen vil støde de mandlige Vælgere og derfor skyde Kvindernes Sag.
I Modsætning dertil maa jeg tilraade en Fremgangsmaade, hvorved der undgaas al Strid om Rækkefølgen af kvindelige og mandlige Kandidater. Dog ydes derved Sikkerhed for, at ogsaa Kvinder kan blive valgte, i Fald de kan faa et forholdsvis stort Antal Stemmer. Rækkefølgen bestemmer Vælgerne ved selve Afstemningen, det vil sige: den endelige, den afgørende Rækkefølge. Forslaget er ikke oprindelig mit. Det stammer fra den af vistnok alle Proportionalister som den største nulevende anerkendte Professor, Dr. Hagenbaeh-Bischoff. Han meddelte mig det i sit Hjem i Basel den 21. September 1903 (se Forordet til mit lille Skrift: Forholdstalsvalg med D’Hondts Fordelingsmaade, Kbhvn. 1904, Olaf O. Barfods Forlag).
Det tilraades i Kvindeforeninger at prøve den Fremgangsmaade, og dersom den staar sin Prøve, at indgive Adresser til Indenrigsministeren (som jo skal udstede et Reglement i Henhold til Hjælpekasseloven) om deri at indføre denne Fremgangsmaade. Reglementet behøver - Redaktionen forbeholdt - næppe at indeholde andet end følgende:
Regler for Forholdstalsvalg.
l . De foreslaaede Kandidater grupperes under Ordstyrerens Ledelse paa to eller flere Lister, hvilke mærkede med Bogstaverne A, B, C o. s. v. langsomt og tydeligt oplæses.
Kandidaternes Rækkefølge paa en Liste er ligegyldig.
Ingen Kandidat kan stilles paa flere end en Liste. Vil en Kandidat ikke stilles paa Liste med nogen anden, betragtes hans Navn som Liste for sig.
2. Stemmesedlen maa kun indeholde Navnet paa en af de opstillede Kandidater.
Ved at stemme paa en Kandidat, stemmes tillige paa hans Liste.
3. Efter at Stemmerne er optalte, ordnes Kandidaterne paa hvor Liste for sig efter Stemmetallene.
Summen af Kandidaternes Stemmetal paa samme Liste er Listens Stemmetal.
Paa Grundlag af Listernes Stemmetal opgøres Valget paa D’Hondts Fordelingsmaade.
Denne Fremgangsmaades Fortrin haaber jeg at faa Lejlighed til at paavise praktisk ved et Forsøg i Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds Mandag den 18. November Kl. 8. Men det skader ikke at prøve Forslaget forinden, ogsaa andensteds.
Fredrik Bajer.
