« Tilbage til søgeresultaterne
Fru Thomasine Lie
Fru Thomasine Lie,
vor folkekære Digter, Jonas Lies trofaste og meget begavede Hustru, er netop død, 74 Aar gammel.
I hende har Norge mistet en af sine „store" Kvinder, der trods hun førte et stille og tilbagetrukket Liv, dog har gjort sin Indflydelse gældende udover Landets Grænser.
Det er som sin Mands uundværlige Medhjælp, at hun har virket. Jonas Lie siger selv om hende:
„Det bedste og mest vellykkede, jeg har skrevet, er blevet til under hendes Aand og Indflydelse. Hun kunde vist gerne have sit Navn som Medarbejder paa Titelbladet."
Uden Samarbejde med Fru Thomasine havde Jonas Lie næppe givet os saa ypperlige Skildringer af norske Hjem, norsk Familieliv og af sande, ægte Kvindeskikkelser, som vi nu finder i hans Digtning. Fru Lie inspirerede ham og kritiserede ham; hun brugte baade Vidskelæder og Saks. Hun havde jo saa mangesidige Anlæg, klar Forstand. Dybde og Alvor i Følelsen, kunstnerisk Sans og dertil udpræget selvstændig Opfatning. Hun var sin Mands jævnbyrdige, aandelige Fælle. Naar derfor Jonas Lie arbejdede med en Bog, lukkede de to sig inde paa hans Værelse den hele Dag, og hvis man fik Fru Thomasine til at komme ud et Øjeblik, saa varede det ikke længe, før der inde fra Arbejdsværelset lød: „Kommer du ikke snart igen, Thomasine?"
Deres Datter sa’ en Gang: „Far og Mor synes, at de aldrig faar talt sammen, men faktisk er de da virkelig knapt faa Minutter skilt fra hinanden".
Men nu er hun borte, og den gamle Digter sidder ensom nede i den lille Kystby Fredriksværn, hvor de havde bygget en koselig, lun Rede til sin Alderdom, og hvor Fru Thomasine lige til det sidste arbejdede baade i Køkkenet og i Haven. Overalt hvor hun var, i Rom, i Paris eller i Norge skabte hun et Hjem, ikke alene for Familien, men ogsaa for saa mange andre; altid havde hun Hjertet paa rette Sted, altid var hun villig til at hjælpe. Ved hendes Raare lød der derfor Tak baade fra høj og lav.
Kristiania, Oktober 1907.
