Fortsættelsesasyler.
Som vore Læsere vil erindre, var et af Punkterne paa den bekendte „Madadresse” til Kommunalbestyrelsen Oprettelse af Opholdssted for Børn udenfor Skoletiden. Det er en af de Ting, der falder Kvinderne mest i Øjnene, at Børn i Kulde og i Slud, i Sol og i Støv er henvist til Gadens Opdragelse efter Skoletid. Ikke altid fordi Faer og Moer ikke gerne vil gøre det godt for de smaa eller maaské har kærlige og forstandige Ord til deres Børn, men fordi den haarde Nød tvinger begge Forældrene til tidlig at gaa bort om Morgenen og først komme træt hjem i den sildige Aftentime. Enten lukkes Hjemmets Dør bogstavelig talt af, og de smaa tvinges til at opholde sig paa Trapper og Gange, eller den viltre Leg med Latter og Støj frister Børnene til at blande sig blandt Kammeraterne paa Gaden, trods Faers og Moers Advarsel, hvor kaade og smudsige Ord allerede tidlig sløver og demoraliserer de ikke mindst begavede Naturer.
Det er derfor ikke underligt, at netop det Punkt i Adressen vakte stor Sympathi, og endskønt vi ikke tør smigre os med, at vi var Aarsag til, at en stor Kreds af formaaende Mænd og Kvinder straks efter Adressens Indgivelse til Magistraten udsendte en Henvendelse til den store Offentlighed om at yde Pengebidrag til ved privat Initiativ at oprette Fortsættelsesasyler, saa ser vi dog heri en Bekræftelse paa, at vort Forlangende paa de smaas Vegne var fuldt ud berettiget.
I Fredags havde vi saa den Glæde at overvære en af denne Komité arrangeret Basar, baade pragtfuld og rig. Adelen saa vel som vore Kunstnere af første Rang og det højere Bourgeoisi, Damer og Herrer, i travl Virksomhed for at yde deres bedste baade i Gaver og personligt Arbejde, for saa hurtigt som muligt for fattige Skolebørn at kunne bygge Opholdssteder med opdragende Tilsyn. Selv Landets højeste Damer med Dronningen i Spidsen holdt sig ikke for gode til at deltage baade som Givere af eget Arbejde og som gode Kunder paa Basaren.
Skønt vi ikke tror paa, at denne private Virksomhed er tilstrækkelig til tilnærmelsesvis at afhjælpe den store Trang, blev vi dog dybt greben af alle de venlige Tanker og al den travle Kærlighed, der her gav sig Udslag.
Inderligt og smukt tolkede Fru Nyrop ved Indvielsen i Holger Lerdals Prolog de hjemløse Børns sørgelige Kaar, naar de efter de travle Skoletimer kun havde den haarde Gade til Hjemsted. Vi, der var bleven plantede i en bedre Jordbund med Sol og Lys, - hvad om vi byggede de hjemløse Børn et Hus til Ly og Læ, for det Godes Fremgang hos Samfundets Stedbørn. - - -
Derefter vekslede forskellige Kunstnere. Hr. Zangenberg og Fru Emma Nielsen glimrede i „Folkesnak”. Hr. Schram og Hr. O. Poulsen fornøjede Folk med Scener af „Jakob von Thyboe”. Fru Oda Nielsen henrev Publikum med sine svenske Folkeviser, og man lod hende ingen Ro, før hun atter og atter havde ladet sig høre. - Folk spiste og drak i det indbydende Konditori, som om det gjaldt Livet. Der skulde jo Penge ind i Kassen, og der kom mange Penge ind allerede den første Dag.
Lørdag og Søndag fortsattes Basaren under stærk Tilslutning fra al Verdens Mennesker, fra de højeste Rangklasser indtil ganske almindelige, tarvelige Folk; enhver vilde give sin Skærv til det gode Formaal, nogle vilde desværre ogsaa gøre sig selv til gode, i det mindste taltes der om adskillige Tyverier, som var begaaede i Trængselen. Kongehuset gav som oftest Møde in pleno, og hvor dets enkelte Medlemmer viste sig, var der Jubel blandt de sælgende Damer. Ved Rouletten og ved Tombolaen var der god Afsætning næsten lige saa god som paa Fru Emma Nielsens Champagne, den, som den yndede Skuespillerinde solgte pr. Glas. Hver Gang Signalet lød, at Forestillingen paa Theatret skulde tage sin Begyndelse, fyldtes Salen til sidste Plads, og Programmet var baade righoldigt og afvekslende, Skuespillere og Skuespillerinder, adelige Damer og Herrer, alle samvirkede de til det fælles Maal. En Avis: „Rundtpaa Gulvet” gjorde stormende Lykke.
Basaren sluttedes Søndag Aften. Overskudet skal være efter Forventning.
Som Tekst til et Mindeblad fra Basaren har Chr. Richardt skrevet et Digt „Hjælpe-Hjem”, hvoraf vi hidsætte følgende Vers:
”Stimer der paa Torv og Vej
Børn i mer end lystig Leg,
Børn, som Skagen fra sig kaster,
Børn, men Voksne alt i Laster, -
hvem mon da er Skyld deri?
Blandt de Mange ogsaa vi!”
Gid Københavns Magistrat vilde tage sig dette til Indtægt.
