« Tilbage til søgeresultaterne

Kjøbenhavns kommunale Styrelse

Af: A. Hvass

« Se emneord

Af Borgerrepræsentant, Overretssagfører A.  Hvass.

(Fortsat fra Nr. 21.)

Magistratens 2. Afdeling,

Borgmester Jensen, har under sig Ledelsen af Stadens økonomiske og finansielle For­hold; Borgmesteren for denne Afdeling kaldes derfor ofte i daglig Tale Finansborgmesteren.

Den væsentligste Del af Stadens Indtæg­ter oppebæres gennem 2. Afdeling, i første Række Skatterne, der sorterer under Di­rektoratet tor Skattevæsenet.

Byens samlede Skatteindtægt udgør c. 14 Mill. Kr., der i store Træk fordeler sig paa følgende Maade:

Arealskatten beregnes efter Gulvfladen i samtlige be­boede Lejligheder uden Hensyn til Ejendom­mens Beliggenhed og indbringer ..........                      c. 3.700.000 Kr.

Ejendomsskylden, der er paalagt efter

Ejendom­mens Værdi i Handel og Vandel, andrager                 c. 1.000.000 —

Grundskatten,   der   udfindes   gennem   Grundens

Værdi    og    Bygningens Assurancesum, udgør      . .               c. 1.800.000 —

                                                                                                          ______________

                                                                                           At overføre c. 6.500.000 Kr.

                                                                                                Overført c. 6.500.000 Kr

Endvidere:

Brolægningsskat   ........                                                                       c.   100.000 —

Skat af Vand til Næringsbrug, Ekstrahaner,

Springvand m. v.......                                                                              c.   720.000 —

Bidrag af de bebyggede Ejendomme til Brand­væsenet                c.  420.000 —

                                                                                                            ______________

                                                                                                                  c.7.740.000 Kr.

Disse Skatter, der alle hvile paa de fa­ste Ejendomme, og som atter paavirker Størrelsen af Huslejen, er medvirkende Aarsag til, at denne i København er høj­ere end i Provinserne, hvor kun en rin­gere Procent af Skatten erlægges gennem Huslejen, medens den langt overvejende Del udredes gennem den personlige Skat, beregnet efter Formue og Lejlighed.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget et Forslag om en ny Skat paa Stigning af Grundenes Værdi, naar denne ikke skyldes Ejerens personlige Arbejde; men Re­geringen har endnu ikke taget Stilling til dette Forslag, der skal forelægges Rigs­dagen.

Den vigtigste personlige Skat er Indkomstskatten, der med 21/2 pCt. paalignes Borgernes Indtægt. Den skatteydende aarlige Indkomst anslaas til c. 150 Mill. og Skattebeløbet heraf plus Bø­der og Stigning i Aarets Løb til................                                  3.880.000 Kr.

Beskatning af udenbysboendes Erhverv i Køben­havn .....           270.000 —

Skat paa Aktieselskaber    ..                                                               850.000 —

                                                                                                     ______________

                                                                                                        Ialt 5.000.000 Kr.

 

Skatten paalignes nu med samme Pro­cent paa alle Indtægter, afset fra nogle Let­telser for de mindre Skatteyderes Ved­kommende, men Kommunalbestyrelsen har indgivet Forslag til Regeringen om Indførelse af Skat efter en stigende Skala og om yderligere Lempelser for de smaa Skatteydere. Endvidere er der andraget om en kommunal Formueskat og om Ret til indenfor visse Grænser at forhøje Skat­teprocenten, saaledes som det er tilladt i det øvrige Land.

Skat paa Brændevinshandel c. 500.000 Kr. Den paahviler alle Beværtere og Spi­ritushandlende med lige Beløb for alle uden Hensyn til Virksomhedens Omfang.

Vandklosetafgiften indbringer 420.000 Kr. ,og er stadig stigende, hvorimod

Hundeafgiften, som andrager c. 112.000 Kr. i de senere Aar er i Nedgang.

Afgiften af Skuespil og Kunster stiger betydeligt. Den er i de sidste 10 Aar for­doblet og indbringer nu c. 200.000 Kr. Alene det ny tilkomne Element, Biografteatrene betaler i Skat c. 26.000 Kr., hvil­ket svarer til en Indtægt af disse paa over 1/2 Mill. Kroner.

Betaling for Borgerskaber indbringer c. 164.000 Kr., og den ¼  pCt. Af Købe­summer, som betales ved Omsætning af faste Ejendomme c. 80.000 Kr. Den sidst­nævnte Skat har i de senere Aar indbragt et større Beløb, men vil antagelig gaa ned paa Grund af de trykkede Tider.

Endvidere inkasserer Kommunen Skat­terne til Staten, saaledes Statsejendomsskylden og Rangskatten, Præstepenge og Kirkeskat til Kirkerne.

Skatten paalignes af Ligningsmændene, hvis Hverv udføres som et borgerligt Om­bud, hvortil Kvinder ogsaa vil kunne væl­ges. Skatteraadets Medlemmer leder Lig­ningen, og Overskatteraadet træffer i sid­ste Instans Afgørelse af Skattesager.

Byen har ialt c. 94,000 Skatteydere, hvis største Antal naturligt samler sig om de smaa Indtægter. 14,000 Skatteydere har 800 Kr. i aarlig Indtægt, 29,000 har 1000 Kr., 14,000 har 1200 Kr., 9000 har 1400 Kr., altsaa c. 66,000 har ikke over 1400 Kr. i skattepligtig Indtægt. Kun 80 Skat­teydere har 100,000 Kr. eller derover; Mil­lionindtægter findes ikke.

Magistratens 2. Afdeling leder i øvrigt som ovenfor nævnt Stadens finansielle For­hold, Ind og Udbetalinger sker gennem Ho­vedkassen og Hovedbogholderiet. Stadens Laan andrager nu c. 133 Mill. Kr. Forrent­ning og Afbetaling sker gennem denne Af­deling. Kommunens Renteindtægt er ansat til c. 3.200.000 Kr. Herunder opføres Ren­ten af de Kapitaler, Kommunen har an­bragt i Gas- og Elektricitetsværkerne, Kvægtorvet og Slagtehusene, Alderdoms­hjemmet, Badeanstalterne osv. tilligemed Renten af Panteobligationer for solgte Ejen­domme og af den til enhver Tid i Ban­kerne værende Beholdning.

Endvidere bestyrer Mag. 2. Afd. Kom­munens faste Ejendomme, for saa vidt de ikke ere bestemte til at tjene Formaal, som høre under andre Afdelinger. I første Række kommer Raadhuset. Det er bygget 1893-1905 og har kostet 4 à 5 Mill. Kro­ner at opføre og montere. Regner man, hvad Grunden er værd, og hvad det har kostet at ordne Omgivelserne, staar Raad­huset Kommunen i c. 6.300.000 Kroner.

Endvidere ejer Kommunen store Grund­arealer, bestemte til enten at anvendes i kommunale Øjemed eller til Salg til Pri­vate. Blandt Kommunens Grunderhver­velser kan nævnes, at den i 1869 købte det tidligere Fæstningsterræn mellem Kalve­bodstrand og Østerbrogade for 720.000 Kr. og i en lang Aarrække tjente gode Penge paa Salget af Grundene. I 1898 købte Kommunen store Arealer i de til­grænsende, endnu ikke i Staden indlem­mede Sogne, og ved Overenskomsten med Staten om Anlæg af Københavns nye Personbanegaard, der er beregnet at skulle koste c. 22 Mill. Kr., skal Kommunen over­tage det gamle Jernbaneterræn mod efterhaanden at betale Staten 15 Mill. Kroner. Endvidere er Militærets Ret til Benyttelse af de store Fælleder afløst, og for saa vidt der ikke i den Anledning er afgivet Areal til Brug i Statsøjemed f. Eks. til Rigshospitalet, ejes de nu udelukkende af Kom­munen, som er i Færd med at forvandle en Del af Nørre- og Østerfælled til en smuk og storstilet Folke- og Idrætspark. For Tiden sælges der ikke Grunde som Følge af de vanskelige Tider for Bygge­riet. Derimod har Kommunen i den se­nere Tid maattet overtage ikke saa faa Ejendomme, i hvilke den som Grundsæl­ger har haft sine Penge staaende paa 2. Prioritet.

Badeanstalterne administreres af 2. Af­deling. Brusebadeanstalten i Saksogade var i 1907 besøgt af c. 52,000 Mænd og c. 16,000 Kvinder, Søbadeanstalten ved Kalvebodstrand af c. 61,000 Mænd og c. 27,000 Kvinder, medens der tillige gaves 88,000 Bade til Kommunens Skolebørn. For Badeanstalten ved Langebro haves endnu ingen Statistik, og Brusebadene i Sofiegade er hidtil ikke tagne i Brug. Ham­bros Badeanstalt sorterer paa Grund af Stifterens Bestemmelse under Borgerre­præsentationen, som jo ellers ikke giver sig af med Administration.

De offentlige Kabinetter besøgtes i 1907 af over 700,000 Mennesker; særlig benyt­tet er Anlæget paa Amagertorv med c. 240,000 Besøgende, medens Kabinettet paa Raadhuspladsen, der alene er indrettet for Kvinder, havde 115,000 Besøgende.

 

Kvægtorv og Slagtehuse.

Paa Kvægtorvet foregaar Handelen med Kreaturer, Kalve, Faar og Lam, og i umid­delbar Forbindelse med dette ligger Slagte­husene, hvor al Slagtning i Byen mod be­stemte Afgifter skal foregaa, og hvor der aarlig slagtes c. 180,000 Dyr. Der finder sanitær Kontrol Sted, og Kød, der ikke anses tjenligt til Menneskeføde, føres til De­struktionsanstalten, hvor det omdannes til Sæbe o. a. Der er dog nu fremsat Forslag om at lade Kødet gennemkoge, saaledes at de farlige Bakterier uskadelig­gøres og ved billigt Salg eller gratis Ud­deling at anvende det som et Led i Bestræ­belserne for at mildne den ved Arbejds­løsheden fremkaldte Nød.

Med Kød, som indføres til Byen i slagtet Tilstand, føres der ogsaa Kontrol, og her gælder det navnlig de slagtede Svin, af hvilke der i 1907 indførtes 467,000 halve Kroppe. Trikinundersøgelse kan forlan­ges, men er endnu, ikke obligatorisk. Det vil den blive, naar den Flæskehal, Kom­munen lader opføre ved Godsbanestationen, bliver færdig til at tages i Brug.

 

Hospitalerne.

Disse ere henlagte under 2. Afdeling uden egentlig Sammenhæng med de øvrige under denne sorterende Forretninger. Be­nyttelsen af de kommunale Hospitaler er i høj Grad stigende. Medens der i 1897 kun fandtes en Belægning af c. 1100 Pa­tienter, er den nu stegen c. 2200, og for at skaffe et tilsvarende Antal Sengeplad­ser til Veje har man maattet ty til private Hospitaler og Kliniker, hvor Patienter ind­lægges for Kommunens Regning. De for Haanden værende Hospitaler er nu saa stærkt anspændte, at de ikke kunne mod­tage et større Antal Patienter, og Plads­mangelen vil derfor først effektivt blive afhjulpen, naar det nye store kommunale Bispebjerg Hospital bliver færdigt til at ta­ges i Brug. Det bygges i Pavillonsystem med de nyeste Forbedringer paa Hospitalsomraadet og vil fuldt færdig med 1278 Sengepladser koste c. 9 Mill. Kr.

De seks kommunale Hospitaler udenfor Fattigvæsenets Stiftelser ere følgende:

Kommunehospitalet har 1008 Senge og har gennemsnitlig en Belægning af 875 Patienter, idet der altid maa være nogle Værelser ledige til Reparation o. lign. Hver Sygedag koster Kommunen c. 4 Kr. 20 Øre, medens Betalingen paa Fællesstue er l Kr. 20 Øre pr. Dag og for Sygekasse­medlemmer 60 Øre, Børn 30 Øre.

Øresundshospitalet er bygget efter Pavil­lonsystemet og kan nu rumme c. 400 Pa­tienter, deriblandt særlig Syge, som lider af Tuberkulose.

Blegdamshospitalet, ligeledes i Pavilloner, er bestemt for epidemiske, smitsomme Sygdomme, og dets Belægning retter sig efter disses Udbredelse til enhver Tid. Det rummer 300 Senge, og der kan i paakommende Tilfælde opstilles Døckerske Filt­telte med endnu 100 Senge.

Vestre Hospital med 130 Pladser er be­stemt for Patienter med Kønssygdomme.

Sundby og Baldershospital rummer hvert 70 Senge.

Endvidere har Københavns Kommune paa Bidstrup Gods ved Roskilde bygget for tuberkuløse Patienter Boserup Sana­torium, der har en henrivende Beliggen­hed i Udkanten af Skoven. Det rummer 145 Senge og er bestemt for saadanne Patienter, hvis Sygdom giver Udsigt til at kunne helbredes. Betalingen er den sam­me som i Kommunens øvrige Hospitaler.

Byens Sindssyge optages paa St. Hans Hospital, et stort Kompleks af Bygninger, ligeledes anlagt paa Bidstrup Gods. Der er Plads til c. 1380 Patienter. Funktionæ­rerne iberegnede, danner St. Hans Hospi­talet næsten en lille By for sig. Patien­terne anbringes i Kurhuset, naar der er Udsigt til Helbredelse, medens de uhelbre­delige og sløvede Patienter optages i Plejestiftelserne. Af de i Aarets Løb udskrevne 186 Patienter kunde 76 betragtes som hel­bredede og 87 som væsentlig bedrede. An­tallet af kvindelige Patienter overstiger de mandlige i en ikke ubetydelig Grad. St. Hans Hospital er en af Kommunens mest tiltalende Institutioner. Samtidig med at fri Hjemmene for de Syge er det lykkedes at skaffe disse Ophold under gode Vilkaar i en naturskøn Egn ikke for langt fra Byen.

Som nævnt ejer Københavns Kommune Bidstrup Gods, det gamle Roskilde Len, som Kongen skænkede Staden til Tak for dens Borgeres gode Bistand i Kampen mod Svenskerne 1659. Fæstegodset er nu for største Delen solgt, delvis med Afgift til Kommunen. De smukke Skove indbringe aarlig c. 50,000 Kroner.

 

Magistratens 3. Afdeling,

Borgmester Jacobi, bestyrer Forsørgelsesvæsenet,  der  deler  sig  Fattigforsørgelsen og Alderdomsforsørgelsen.

Fattigforsørgelsen omfatter saakaldet egentlig og uegentlig Fattighjælp. Den førstnævnte Art af Hjælp kan ydes enten ved Forsørgelse i Hjemmet eller i Fattig­væsenets Stiftelser. I Hjemmet kan der atter ydes fast Almisse eller saakaldet Interimshjælp. Paa fast Almisse findes for Tiden c. 2000 Personer, deraf omtrent 120 Mænd, c. 1000, mest enlige Kvinder og Re­sten Børn. Paa Grund af de nye Love fra i Fjor om skærpet Bidrag fra Fædrene til Børn og Mænd til Hustruer vil Antallet af almisseunderstøttede rimeligvis formind­skes en Del i Fremtiden, idet der i de se­nere Aar i det hele taget har været Ned­gang paa denne Post. Interimshjælpen har derimod i den senere Aarrække været i Stigning, i den senere Tid særlig paa Grund af Arbejdsløsheden, og Hjælpen bestaar dels i Penge og dels i Middagsmad og Brændsel.

Omtrent 600 Børn ere af Fattigvæsenet anbragte i Pleje paa Landet, kun enkelte i Børnehjem, men der er nu fra Borgerre­præsentationen rejst en Bevægelse for, at en Del af de Børn, der ikke have givet Anledning til Klage, kunne blive anbragte i Pleje her i Byen, navnlig naar de kom­mer under Fattigvæsenets Forsorg i en mere fremskreden Alder, i hvilken de al­lerede have vænnet sig til Livet i Byen.

Loven om den skærpede Bidragspligt til Børn har bragt Fattigvæsenets Udgift paa denne Konto op til c. 280,000 Kr.

Under Fattigvæsenet hører Almindeligt Hospital, der yder fast Forsørgelse til uar­bejdsdygtige Personer, mest Folk omkring 60 Aar og derover. Der er sædvanlig paa Stiftelsen c. 700 Mænd og 600 Kvinder, de sidste gennemsnitlig ældre end Mæn­dene. I den senere Aarrække er der ind­rettet Boliger for gamle Ægtefæller, som saaledes kunne blive sammen, medens de tidligere naaatte adskilles efter Kønnene, naar de blev indlagte paa Stiftelsen.

St. Johannes Stiftelsen tjener i første Bække som Hospital for de Fattigforsørgede og har sædvanlig en Belægning af c. 300 Syge. Dernæst er den Optagelsesanstalt for Børn, hvis Forsørgelse midlerti­digt eller endeligt overtages af Fattigvæse­net, ligesom den rummer Arbejdshuset for mere værdige arbejdsdygtige Personer, der midlertidigt ere uden Erhverv.

Arbejdsanstalten Sundholm udgør et stort Kompleks af Bygninger, der blev ta­get i Brug i 1908 til Afløsning af den gamle Tvangs- og Arbejdsanstalt Ladegaarden. Anstalten er bestemt for arbejdsdygtige, men drikfældige, vagabonderende, straf­fede eller lignende mindre værdige Perso­ner. Der er paa Arbejderafdelingen bereg­net Plads til 500 Mænd og 100 Kvinder, medens Tvangsarbejdsafdelingen kan rum­me som Gennemsnit 220 Personer, ligele­des, for største Delen Mænd. Paa Sund­holm forarbejdes en stor Del af de Be­klædningsgenstande og Inventariegenstande, som iøvrigt bruges af Forsørgelsesvæsenet, og det er nu Hensigten saa vidt mu­ligt at lade andre kommunale Institutio­ners Vask udføre paa Sundholm.

Uegentlig kaldes den Fattighjælp, der ikke medfører dennes sædvanlige Virknin­ger i borgerlig Henseende, og som i den senere Aarrække, navnlig efter Fattiglo­ven af 1891 har fundet større Anvendelse. Herunder hører Læge- og Jordemoderhjælp, Hjælp til Aandssvage, Sindssyge og Epileptikere, til Lupuspatienter og Tuber­kuløse, ligesom de Bekostninger Børnelovens Gennemførelse medfører; disse sidste ere stærkt stigende og kalkuleres nu til c. 100,000 Kr.

Fattigvæsenet kræver ialt en Udgift af c. 2.300.000 Kr.

Alderdomsunderstøttelsen blev indført i 1891 og tjener til at forsørge trængende Personer over 60 Aar, som i en forudgaaende Periode, nu af 5 Aar, ikke har nydt Fattighjælp. Der er 1460 Familier og c. 6700 enlige Personer, som nyde godt af denne Hjælp. Heraf er c. 160 Mænd og c. 270 Kvinder anbragte i Kommunens smukke Alderdomshjem ved Guldbergsgade, hvor de nyder fuld Forplejning i enhver Henseende. Den Hjælp, der ydes de Alderdomsunderstøttede, er i 1907-08 bleven ikke ubetydeligt forhøjet, og Kom­munen budgetterer nu til denne Post 2,150,000 Kr., hvoraf Staten dog refunde­rer Halvdelen.

(Sluttes).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner