Kvindernes lave Løn.
I det svenske Blad „Dalmasen” skrives i Anledning af Kvindernes lave Løn blandt andet: „Misforholdet i Arbejdsløn mellem Mænd og Kvinder taler et tydeligt Sprog for det uretfærdige i at forholde Kvinderne den politiske Valgret. Som det nu er, har Kvinden ingen Udsigt til at opnaa Adgang til industrielle Foretagender. Hun vil ikke kunne komme ind noget Steds uden igennem Stortingsretten.
Manden klager over Kvindens tiltagende Indblanding paa Arbejdsmarkedet. Kvinden underbyder Manden i Arbejdet, siges der, og det er sandt.
Men Kvinden underbyder, fordi hun er tvungen dertil: ti Arbejdsgiverne drager Nytte af hendes politiske Umyndighedstilstand, og den mandlige Arbejder maa lide derunder.
At Forholdene virkelig er saaledes, synes imidlertid ikke at være gaaet op for den mandlige Arbejder. Var det det, saa vilde han ikke længere modsætte sig Kvindernes Valgret, ti netop ved, at hun fik denne, blev hun i Stand til at skaffe sig en lige saa industriel Uafhængighed som Manden og skulde absolut fornægte sin Natur, om hun ikke søgte at hæve sin Løn i Lighed med Manden.
Paa den Maade blev Arbejdskonkurrencen, som nu er Kønnene imellem, mere jævn, og Arbejdsgiverne kunde ikke udbytte Kvinden, som de gør. Nu er Kvinden stadig et fristende Middel for Arbejdsgiveren til at nedsætte Arbejdslønnen.
Ligesaa hos os.