Det kgl. Theater.

I Ravnekrogen.

Først og fremmest knyttedes Interessen til dette Stykke, endnu før det blev opført, sig om Forfatteren, der var og endnu er ubekendt. Forskellige har faaet Skyld for at have begaaet det, men omsider standsedes der ved en Overlærer nede i Næstved. Om han er Manden - hvem ved?

I alt Fald er det en Mand, som har levet i Provinsforhold og er bleven hjærtelig ked af dem, hvorfor han ser paa dem og raillerer over dem, ikke med Forfatteren af „I Provindsen”s elskværdige Lune, men med en Bitterhed, der giver „Ravnekrogen” Skyld for alt ondt, hvad der sker ligefra Karakterernes Demoralisation og indtil en Embedsmands paatænkte Uærlighed.

Pladsen tillader os ikke at gøre nøjagtig Rede for Stykkets Indhold, derfor her nogle faa Antydninger.

En forvænt og forkælet Grossererdatter fra København bliver gift med Herredsfogden i en lille By. Den unge Frue keder sig, koketterer med Mandens Ven, Overretssagfører Bang, driller og forarger Damerne ved udfordrende og kostbare Toiletter, medens Manden og hun efter to Aars Ægteskab ser ud til at være hjærtelig kede af hinanden og desuden staar paa Afgrundens Rand, idet hendes Ekstravagancer har sat ham i en Gæld paa 20,000 Kr. En ung amerikansk Enke, der i sin tidlige Ungdom har været forlovet med Herredsfogden og som for hans Skyld er vendt tilbage, redder ham dog fra Aagerkarlen, Agent Sørensens Klør; bemeldte Agent har nemlig snydt hende for en lignende Sum, hvilket Herredsfogdens Pige, der tidligere har tjent hos Agenten og som har den priselige Vane at lytte ved Dørene, kan bevidne. Alt ender i Fryd og Gammen for det unge Ægtepar, der temmelig umotiveret atter faar Øjnene op for, at de elsker hinanden efter at alt er klaret og Herredsfogden har lovet sin unge Hustru at flytte til København.

De to første Akter vandt Publikum ved sine livlige Repliker og den Friskhed, som raader over det hele. De to sidste Akter derimod gjorde mindre Lykke, idet Handlingen og dens Motiver ikke var tilstrækkeligt motiveret eller anskueliggjort, det er næsten, som om Forfatteren ikke er Herre over sit Stof. Men Københavnerne tog dog vel imod Stykket; som bekendt holder man af at se ind af sine egne Vinduer, og vor kære Hovedstad har en Fornemmelse af, at den med Hensyn til mangt og meget ikke er større end en Ravnekrog; skøndt, Gud bevares, det er jo her Provinsboerne, der railleres over, og København, der opstilles som den frelsende Havn.

Fru Bloch vandt en fuldstændig Sejr som den unge Kone; hun var frisk og munter og netop saa pjanket og koket, som saadan en lille Hovedstadsfrøken kan være. Hr. Reumert som Overretssagføreren spillede saa decent og forstaaende, saa behersket og nobelt, som man ikke tidligere har set denne Skuespiller tage fat paa sine Roller. Fru Oda Nielsen som den amerikanske Enke og Olaf Poulsen som Agent Sørensen, tog begge Bifald.