« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes Kunst paa Forårsudstillingerne 1909

Af: Margrethe Svenn Poulsen

« Se emneord

Det er maaske et Bevis paa Kvindernes Konservatisme, at de saa udelukkende hol­der sig til Charlottenborg-Udstillingen. Paa Den frie Udstilling findes kun nogle faa Malerinder, der imellem Frk. Krebs, der Aar efter Aar har udstillet sine Arbejder i den Willumsen’ske lille Bygnings fortrin­ligt belyste Sale. Næsten alle vore andre Kunstnerinder udstiller paa Charlottenborg, og her er der ogsaa i Aar samlet en Række mer eller mindre kendte Malerin­der og Billedhuggerinder.

Skulde man retfærdigt bedømme den Plads, som Malerindernes Kunst i Aar ind­tager i Forhold til deres mandlige Kolle­gers, saa maa man sige, at de sidste ikke særlig behøver at frygte Konkurrencen.

Der er gode Billeder malet af Kvinder paa Charlottenborg-Udstillingen, men me­get er kun jævnt, og der savnes ofte den koncentrerede Energi i Anslaget og den Udholdenhed i Gennemførelsen, som kan bringe Mændenes Kunst saa vidt.

Blandt Figurbillederne bemærker man først Bertha Dorphs »Bedstemoders Ord«, der er et flot og stort anlagt Billede, skønt det ikke helt staar paa Højde med hendes forrige, udmærkede og smukt gennemar­bejdede store Billede »Besøget hos den unge Moder«. Af Bertha Dorphs Børneportræter er især »De danske Børn« smukt i Barneindtrykket. I samme Sal, hvor det sidste Billede hænger, findes der et andet godt Barnebillede af Caroline van Deurs »En lille Pige med Guldfisk«.

Marie Sandholt udstiller i Aar flere store Portræter. Billedet af Dr. Pers er vellig­nende og kraftig gjort. Desværre hænger det daarligt. Hendes Dameportræt skæm­mes derimod noget af den højre Haands mindre gode Tegning.

Et af de bedst Portrætbilleder er iøvrigt Lilli Lundsteens Dreng. Det er helt ud­mærket baade i Form og Tegning. Den smukke Dreng har øjensynlig interesseret hende meget at male. Ogsaa Carla Cols-manns »Grand-Mamma« er et talentfuldt Arbejde. Hovedet falder noget sammen med Baggrunden, men det staar udmærket i Farven.

Christine Deichmanns Grønlændere er morsomme og karakteristiske og i Marie Henriques Portræt af Emma Gad finder man en udmærket Komposition, kun Ho­vedet staar noget ensformig i Tonen. Og­saa et Barneportræt af Ingeborg Andreasen fortjener at lægges Mærke til. Det er le­vende og let i Farven.

Olga Jensens Figurarbejder virker per­sonligt og udmærket i Lyset. Gid hun kunde komme bort fra de snavsede Far­ver.

Gerda v. Kohl udstiller et Billede »Jom­fruen«, hvis Tegning er særdeles smuk.

Fru Anna Ancher synes i Aar at staa bedre end sin Mand. Hendes Billeder særlig »I Høstens Tid « er ganske glimrende i Farven, medens man maaske kan anke over, at Formen er ret løs.

Af Landskabsbilleder er der kun faa paa Udstillingen i Aar. Malerinder synes ikke at interessere sig nær saa meget for Naturen som Mændene. Blandt de bedste er Gerda Strøm med det fint og smukt stemte Vinterbillede.

Mary Grut udstiller ogsaa et Par kønne Billeder særlig »Landskab i Februar«, der ogsaa er mest personligt gjort.

Helwig Kinchs »Muldyr i Middagsstunden« er et meget fornøjeligt Billede.

Med Blomsterbilleder møder Anthonore Christensen, Christine Deichmann, Ludovica Kabell-Rosenørn, Augusta Dohlmann og Anna Syberg, hvis lyserøde Kaktus er et kraftigt og originalt Arbejde.

Charlotte Frimodt har et Billede »Palægaarden i Roskilde«, hvor navnlig For­grunden med Kastanjebladene virker kønt. Vinduerne i Baggrundsbygningen staar derimod vel ensformig. Et Par kønne Solskinsbilleder udstilles af Britta Barnekow og Henny Køster-Panduro.

Blandt den lange Række andre Kunst­nerinder, hvis Arbejder i Aar fylder Charlottenborgs Sale, maa iøvrigt nævnes Ella Thalbitzer, Marie Lupleau, Gerda Wegener, Maria Thymann, Elisabeth Schiøtt, Ellen Rhode, Fanny Petersen og Sophie Pedersen, hvis Billede »Portræt af en ung Pige« er særlig godt, hvorimod Billedet »Figurgruppe« staar altfor plettet i Far­ven.

Alt ialt er Malerinderne alsidigt og fyldigt repræsenterede paa Charlottenborg-Udstillingen, men dog virker deres Kunst taget som Helhed ikke stærkt. Mange staar vistnok i for høj Grad paa et Mid­delstandpunkt, og savner for meget den Dristighed i Motivvalg og Modet til at gaa frem ad nye Veje, som det vel er van­skeligt, tidt umuligt, for Kvinden at be­slutte sig til, men som alene er det, der fører frem til fuld kunstnerisk Selvstæn­dighed.

I Skulpturafdelingen gør Kunstnerinder­ne sig derimod gældende ikke alene ved deres forholdsvis store Produktion lige­som i Maleriet, men her maa det tillige si­ges, at Kvinderne for Tiden, trods de rent fysiske Vanskeligheder, de ofte har ved Behandlingen af Materialet, ogsaa frem­bringer forholdsvis mange udmærkede Ting.

Man lægger blandt Billedhuggerarbej­derne særlig Mærke til Helen Dohlmanns fængslende udtryksfulde Gruppe »For­ladt«, til Augusta Finnes dygtige Portræt­buste og Elna Borchs morsomme »Mi­kado «.

Nanna Petersen har en karakteristisk Portrætbuste af en gammel Skuespiller og Fru Carl Nielsen en sjælden indtagende Rytterstatuette af en ung Dame, der sid­der à la cavalier paa sin fine Blodshest. Den er gjort med en saa legende Lethed og Elegance, at den vilde tiltrække sig Op­mærksomhed paa enhver europæisk Ud­stilling.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder