« Tilbage til søgeresultaterne
Sygeplejeinstitutionernes Møde i Grundtvigs Hus den 25. Januar 1910
I Løbet af Efteraaret 1909 har der af de 4 Institutioner: Dansk Sygeplejeraad - Røde Kors - De samvirkende Menighedsplejer samt Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København været afholdt nogle Møder her i Byen med det Formaal at udarbejde et Udkast til »Lovforslag angaaende Sygeplejerskers Uddannelse«.
Forholdet er nemlig til Dato saaledes her i Landet, at en Sygeplejerskes Uddannelse er ganske vilkaarlig; der er ingen bestemt Form for den. Hvis den, der søger Uddannelse, tilfældigvis kommer under en nidkær og dygtig Sygeplejerskes Inflydelse, bliver Uddannelsen god, - men det modsatte Tilfælde kan lige saa godt indtræde. En anden Side af Sagen, som i Særdeleshed for den københavnske Sygeplejerstand spiller en stor Rolle, skal ogsaa her fremhæves. - Som det i Øjeblikket er, kan enhver Person nedsætte sig under Navn af Sygeplejerske, selv om hun aldeles intet Kendskab har til Arbejdet, og man har ingensomhelst Garanti for, at der f. Eks. virkelig er »Sygeplejerbureau«, hvor der skiltes med det — tværtimod er man mere og mere kommen til den Erkendelse, at det undertiden bruges som Skalkeskjul for de mest forskellige Eksistenser - og at dette er baade pinligt og ubehageligt for Sygeplejerstanden, vil vel ingen benægte. Man forstaar saa godt, at den, der ofrer Aar paa sin Uddannelse, ogsaa gerne vil have sin Stand nogenlunde beskyttet, og i dette Tilfælde her forekommer det mig, at Spørgsmaalet maa være af lige stor Interesse for Publikum, Læger og Sygeplejersker.
Sagen er imidlertid saare vanskelig at ordne, idet Meningerne er temmelig delte om, hvor megen Uddannelse en Sygeplejerske bør have; det drejer sig om 3 - 2 og l Aar.
Dansk Sygeplejeraad, som saa ganske fortrinlig har ført Sygeplejerskernes Sag fremad i de 10 Aar, Foreningen har bestaaet, holder paa, at en Sygeplejerske skal have 3 Aars Uddannelse, medens derimod den nystiftede Centralforening for Sygeplejevirksomheder udenfor København siger, at l Aar er nok; de ønsker ikke mere og har ikke Raad til mere. Paa Mødet d. 25. Jan. tillod jeg mig at fremkomme med et Forslag, som jeg allerede for 10 Aar siden har fremført, nemlig en gennemført 2 Aars Uddannelse; jeg blev den Gang overstemt med 3 Aar, men vender nu tilbage til mit Forslag, da man endogsaa tænker paa at gaa ned til l Aar. Jeg gaar ud fra, at de Mennesker, der er i Besiddelse af de Egenskaber, der skal til for at blive en god Sygeplejerske, i Løbet af 2 Aar kan faa den Uddannelse, de behøver - vel at mærke, naar Uddannelsen er godt ordnet og lagt tilrette -, og de, der ikke lærer det paa 2 Aar, lærer det heller ikke paa 5 eller 10. - Derimod synes jeg, at l Aar er for kort en Uddannelsestid, og haaber, at bliver man nødt til at gaa med til dette - det da kun bliver en foreløbig Bestemmelse.
Det omtalte Møde var besøgt af 4—500 Mennesker - stærkest repræsenteret var Læge- og Sygeplejerstanden, Kommune og Folkething. Det Forslag, der forelaa til Diskussion, gik ud paa 2 Grader af Sygeplejersker, 3aarig uddannede Hospitalssygeplejersker med Lærebrev for 3aarig Uddannelse og laarig uddannede Landsygeplejersker med Lærebrev paa laarig Uddannelse. Dette Forslag blev stærkt kritiseret. Man ønskede ikke Standen delt i 2 Klasser, og man var stærkt uenige om, hvorvidt Land eller By trængte til de mest uddannede - ligesaavel som navnlig Lægestanden havde meget imod det Forslag, der gik ud paa, at kun uddannede Sygeplejersker maa skilte med Sygeplejerskenavnet. Mig forekommer dette Forslag saa berettiget. Naar man ikke forbyder enhver, som har Lyst og Evne dertil, at udøve Sygeplejegerning, naar og hvor de vil, ogsaa at tage Betaling for Arbejdet, er det dog saa ikke rimeligt og retfærdigt, at den, som har det statsanerkendte Lærebrev, ene har Lov til at skilte med Navnet?
Kommissionen ønskede gennem et større Møde at faa Følelse af, hvad man var for og hvad man var imod i Forslaget, navnlig i Læge- og Sygeplejerstanden - førend man gik videre i Fuldendelsen af Arbejdet. - Det lykkedes, idet mange udtalte sig, og Diskussionen gik livligt.
Kommissionen, der efter Mødet supplerede sig med 4 nye Medlemmer, har nu følgende Sammensætning:
For Dansk Sygeplejeraad: Fru Henny Tscherning, Formand, Frk. E. Fiedler. - For røde Kors: Dr. Aage Kiær, Stabslæge Meyer. - De samvirkende Menighedsplejer: Lic. theol. Alfred Th. Jørgensen. - Centralforening af Sygeplejervirksomheder udenfor København: Pastor Fr. Birkedal-Barfod, Greve A. Brockenhus-Schack. - Diakonissestiftelsen: Pastor Dalhoff, Overlæge S. Monrad. - St. Lu-kas Hospital: Frk. Brockenhus-Løwenhielm, Dr. med. W. Ruder, Borgerrepræsentant Fru Thora Knudsen.
Naar det endelige Udkast til Lovforslag foreligger, skal det blive tilsendt »Kvinden og Samfundet«. D. 1.-2. 1910.