Kvindelige Fagforeninger i England*).
Dannelsen af kvindelige Fagforeninger er utvivlsomt et vanskeligt Arbejde og er ofte blevet erklæret for umuligt. Det er sandt nok, at mange alvorlige Forsøg paa at forene arbejdende Kvinder er mislykkede, dog er det ingenlunde Tilfældet, hvad der nylig baade er sagt og skrevet fra forskellig Side, at kvindelige Fagforeninger næsten ikke eksistere, jeg vil derfor give nogle Tal, der kunne oplyse Forholdet.
I 1875 mødte to af Kvindebevægelsens dygtigste og mest energiske Repræsentanter, Fru Paterson og Frk. Simcox, ved Fagforeningernes Kongres i Glasgow. Der var paa den Tid megen Tvivl om de vilde blive modtagne som Delegerede paa Kongressen, men dennes Flertal bifaldt Tanken om Kvindernes Organisation, og efter at Frk. Simcox havde oplæst et Foredrag om denne Sag vedtoges en Resolution, i hvilken Medlemmerne udtalte deres „Tilslutning til Udviklingen af Fagforenings Bevægelsen blandt de Kvinder, der var beskæftigede i de forskellige Industrier og Beslutningen om at støtte dens Fremme.” Ved enhver senere Kongres har der været kvindelige Delegerede til Stede.
Det er for Tiden umuligt med Nøjagtighed at angive Antallet paa arbejdende Kvinder her i Landet. Det er dog lykkedes mig at samle Tal, der viser, hvor stort Antal Kvinder, der var repræsenterede ved den sidste Kongres.
Oversigt over : Foreninger, der var repræsenterede paa Fagforeningskongressen i Liverpool i 1890, omfattende baade Mænd og Kvinder: Se Pdf.
Der var altsaa 47,832 Kvinder repræsenterede ved den sidste Fagforeningskongres. Jeg kender endvidere to Foreninger, der ikke sendte Delegerede, og som har tilsammen henved 10,000 Medlemmer. Der er da i det mindste 57,800 organiserede kvindelige Arbejdere i Kongeriget. -
Den virkelige Vanskelighed ved Kvindernes Organisering ligger ikke i Mangelen paa Forstaaelse af Organisationens Princip, som man saa ofte har paastaaet, men i Kvindernes Livsforhold i Almindelighed. Kvinden begynder sjælden sin industrielle Løbebane med den bestemte Tanke at arbejde i Faget hele Livet igennem. Udsigten - selv om den er ringe nok - til at gøre sin Lykke i Ægteskabet virker svækkende paa hendes Interesse fos en Virksomhed, som hun er optaget af nogen Tid og maaské derefter forlader for bestandig. Desuden viser Velgerningen ved en faglig Organisation sig ikke straks. Det udkræver en ikke ringe Grad af Selvfornægtelse at betale et ugentlig Bidrag af 15 Øre af en Løn paa 5 à 6 Kroner og det er opofrende nok at komme til et Aftenmøde efter et langt og haardt Dagsarbejde. Endvidere har det største Antal af arbejdende Kvinder huslige Pligter, som de i mange Tilfælde hverken kan eller vil sætte til Side og som næsten gør det umuligt for dem at komme til Møder. Endelig udføres meget Arbejde af Kvinder i Hjemmene og de kender da kun lidt eller intet til andre Arbejdere i samme Fag, man kan da let tænke sig, at det næsten er umuligt at samle disse enkelte Elementer og indgyde dem noget, der ligner Korpsaand.
Resultatet af Fru Patersons og hendes Venners Anstrængelser for sytten Aar siden blev Dannelsen af de kvindelige Fagforeningers Forbund til Fremme af Kvindernes Organisering. Siden den Tid har Spørgsmaalets Betydning tiltaget i høj Grad, ti Antallet af kvindelige Arbejdere vokser langt hurtigere end Antallet af de mandlige. I 1861 var der i Bomuldsindustrien beskæftiget 130 Kvinder for hvert Hundrede Mænd, i 1871 var Kvindernes Forholdstal steget til 148 og i 1881 til 164. I Aaret 1871 var der l kvindelig Skræder for tre mandlige, medens der i 1881 var l kvindelig for to mandlige o. s. fr. - Denne Forøgelse af arbejdende Kvinder forøger Nødvendigheden af at udbrede Kundskaben om Fagforenings Principerne blandt dem. Jeg hørte en Gang en Arbejder sige ved et Kvindemøde: „Enten det er rigtigt eller galt, saa har vi i mit Fag nægtet at arbejde sammen med Kvinder og hvorfor? Fordi vi véd, at saasnart som Kvinderne kommer med, saa gaar Lønnen ned.” Kvinderne sænker ikke blot deres egen Løn ved deres ubetænksomme Villighed til at tage mod Arbejde til enhver Pris, men de nedsætter ogsaa Lønnen for de Mænd, der arbejder i samme Fag med dem, og som maaské er ansvarlige for Kone og Børns Underhold.
*) Efter „Fortnightly Review” Forfatter Frk. Florence Rautledge.
