Mrs. Cady Stanton.
Fra „The Anti-Slavery Reporter”.
Mrs. Cady Stanton, Veteranen i den amerikanske Kvindebevægelse, fremtraadte første Gang i England for akkurat 50 Aar siden, og paa en temmelig romantisk Maade. Hun var lige bleven gift med Senator Henry B. Stanton, en af Antislaveriets mest veltalende Forkæmpere, og det nygifte Par besluttede med karakteristisk Energi at tilbringe deres Hvedebrødsdage ved det store „Worlds Anti Slavery Convention” (Verdens Antislaveri-Møde), der skulde holdes i London 1840.
Atlanterhavet blev ikke den Gang, som nu, gennempløjet hver Uge af kæmpemæssige Dampskibe, og Aftenen før Mødet skulde holdes, laa det Sejlskib, paa hvilket Mr. og Mrs. Stanton befandt sig, endnu for Vindstille i nogen Afstand fra Englands Sydkyst, og der var ingen Udsigt til gunstig Vind. De gik saa i en lille Baad, og efter 10 Timers Roning landede de ved Midnat i Torynay, og ved at paaskynde deres Rejse saa meget som muligt, naaede de London tidsnok til at komme med til Aabningshøjtideligheden i Frimurerlogen. Mr. Stanton blev budt velkommen tilligemed de andre Amerikanere, men Mrs. Stanton, Lucretia Mott, og nogle andre Damer, som havde rejst ottehundrede Mile og mere for at være til Stede, blev nægtet Adgang til Delegeretmødet. Nu paafulgte en sælsom Scene, Lucretia Mott, høj og statelig, traadte frem i sin simple Kvækerdragt, og erklærede med glødende Kinder, men blid og sagte Stemme, at de kvindelige delegerede var komne her for at indfri de Løfter, de havde givet deres Vælgere, og Ansvaret for at udelukke eller optage dem kom til at hvile paa Forsamlingen. Formanden, den ærværdige Thomas Darkson, samt Wendell Phillips og George Thompson anvendte al deres Veltalenhed for at skaffe Kvinderne deres Ret. Daniel O Connell var ikke nærværende, men talte senere til Gunst for dem. I England var man dog paa den Tid saa fremmed for alt, hvad der hed Kvinders Deltagelse i nogen offenlig Sag, at mange - og navnlig Gejstligheden - rettede indtrængende og bønfaldende Opfordringer til Damerne om at trække sig tilbage. En saadan Forandring vilde, efter deres Mening, bringe Kirken, Staten, ja selve Kristendommen i Fare. Debatten varede længe, Modstanderne blev ligefrem lidenskabelige, og tilsidst blev de „skrækkelige amerikanske Kvinder” udelukkede med overvældende Majoritet. Blandt dem, som var Vidner til denne Scene, indespærrede paa jødisk Vis bag en Skranke paa et lille Galleri, var Kvinder som Lady Byron, Anna Jameson, Amelia Opie, Mary Howitt og Elizabeth Fry.
William Lloyd Garrison var bleven forsinket paa Søen, men da han kom, nægtede han at indtage sin Plads som delegeret, han blev hos de udelukkede Damer paa det lille Galleri, idet han erklærede, at naar Kvinder, der havde arbejdet saa haardt som nogen Mand for Slavernes Frigørelse, skulde nægtes Adgang, saa handlede Kongressen stik imod sine egne Principer. Til Trods for denne uheldige Modtagelse i England lærte Mrs. Stanton paa en Rundrejse i de tre Kongeriger, særlig blandt Kvækerne, den bedre Side af Livet der at kende. Frihed for alle var da det brændende Spørgsmaal i Kvækersamfundene. Slaveriet paa Jamaica var lige blevet ophævet, og mange alvorlige Mennesker havde travlt med at lægge Planer til en videregaaende Frigørelse. Det var paa dette Tidspunkt, at Mrs. Cady Stanton stiftede Bekendtskab med Harriet Martineau, der paa sin Side senere besøgte de forenede Stater.
Da Mrs. Cady Stanton vendte tilbage til Amerika i 1848, besluttede hun at sammenkalde et Møde af Kvinder - et Møde, hvor Mændene skulde behandles mere ædelmodigt end Kvinderne var blevne det i London. ”Opraabet” blev udstedt, og Mødet holdtes i Seneca Falls N. Y. Disse de første kvindelige Forkæmpere blev støttede af mange ædelttænkende Mænd, blandt hvilke nævnes Frederik Douglass *) og William Lloyd Garrison. I to Dage sad de i den tæt fyldte Sal og diskuterede Kvindens politiske og kommunale Ret, hendes Ret som Borger i Staten, Lønnen, der skulde gives for hendes Arbejde, og tilsidst hendes Ejendomsret. Omsider blev vedtaget en Resolution, affattet og undertegnet af ethundrede Mænd og Kvinder. Alt dette var saa nyt, endogsaa i det ellers saa fremmelige Amerika, at Mødet blev latterliggjort i alle Staterne. Ikke faa svigtede under Stormen, og mange frygtsomme, baade Mænd og Kvinder, tog deres Navne tilbage; men de trofaste faa holdt tappert Stand, og sluttede sig kun tættere sammen, efterhaanden som deres Rækker blev tyndere. Kort efter blev det næste Møde afholdt; Pressen begyndte at betragte Ideen med gunstigere Øjne; nye Medlemmer blev optagne, og alt tydede paa Fremgang.
Mrs. Cady Stanton er nu en Kvinde paa 75 Aar, hendes Haar er hvidt som Sne, men hendes Aand ligesaa frisk som i hendes Ungdomsdage, hun har oplevet at se træde i Kraft Love, der giver Kvinder Ret til at bestyre deres egen Ejendom og til at være Formyndere for deres egne Børn. Hun har set Universiteter blive aabnede for Kvinder, andre aabnede for alle uden Hensyn til Køn og Farve, og set Stemmeret til Skolekommissionen tilstaaet Kvinderne i Halvdelen af Staterne. I Kansas og Wyoming har Kvinderne opnaaet kommunal Valgret og Valgbarhed, og i Wyoming har de havt Valgret i de sidste 20 Aar.
Men hendes offenlige Virksomhed har kun været én Side af en sjælden mangesidig og virksom Tilværelse. Hun har været en hengiven Hustru og en dygtig Husmoder, og hun har opdraget sine to Døtre og fem Sønner til at indtage nyttige Stillinger i Samfundet. Bestemt paa at give sine Børn en bedre Opdragelse end den, deres Fader var i Stand til at skaffe dem, sendte hun baade Sønner og Døtre til de lærde Skoler, og i et Tidsrum af 12 Aar holdt hun Foredrag paa kryds og tværs i Staterne, ved hvilken Virksomhed hun skaffede sig en stor Indtægt.
Nogle af hendes Rejseerindringer viser hendes Mod og Ihærdighed. En Gang, medens hun holdt Foredrag i Iowa, fandt hun Jernbanerne ufarbare paa grund af Sne. Ikke forknyt, og døv for alle Forestillinger, lejede hun en Slæde, hyllede sig ind i Bjørneskind og kom til Bestemmelsesstedet lige som Kirkeklokken forkyndte Tiden for hendes Foredrag. I tre samfulde Uger gennemrejste hun Landet paa denne Maade og indfriede alle sine Løfter. Da hendes Tournee var endt, tog hun ind paa et Hotel og traf der sammen med Charles Bradlaugh og General Sherman, som begge var paa Foredrags-Tournee, men som havde anset sig for indesneede og derfor løste fra deres Forpligtelser. Den tapre General blev ikke lidt forbavset, da han hørte, hvorledes Mrs. Cady Stanton havde banet sig Vej gennem Sneen og saa hende vende tilbage saa frisk som en Fisk, medens han ørkesløs havde tilbragt tre kedelige Uger i Hotellets varme Dagligstue.
*) Frederik Douglass „Négertaleren”. Nylig af De forenede Stater sendt som Gesandt til Hayti, til Trods for en kraftig Modstand fra mange Amerikaneres Side.
