Værd at lægge Mærke til.
Lovforslaget om at faa kvindelige Politiembedsmænd er nu gaaet igennem i begge Afdelinger af New Yorks Lovgivning. Det sættes som Lov, at kvindeligt Politi vælges i alle Byer, der har over 25,000 Indbyggere og at der oprettes særskilte Fængselsceller for mandlige og kvindelige Fanger. Guvernør Hill har underskrevet Loven.
I Rhinegnene cirkulerer en Massedeputation til den tyske Rigsdag. Cirkulæret indeholder Fordring om Ligestillelse for Loven for begge Køn. At ogsaa Sædelighedspolitiets Fordringer med Hensyn til Kvinder maa gælde for Mænd. Tillige ansøges om energisk Undertrykkelse af den hvide Slavehandel og streng Aarvaagenhed med Fæstevæsenet
Der er i disse Dage dannet en Forening: „Legeplads-Foreningen i Kobenhavn”
med det Formaal at virke for Børns Friluftsfærden. I Fald De føler Interesse for denne Sag, opfordre vi Dem til at støtte den baade ved selv at træde ind i Foreningen og ved at virke for den i Deres Kreds.
Krigsministeriet har overladt Foreningen en udmærket Plads i Grønningen, hvor den første Legeplads, saa snart den nødvendige Sum er til Stede, vil blive anlagt. Finder Foreningen den forventede Tilslutning, regne vi paa at kunne aabne Pladsen endnu i dette Foraar.
For at knytte saa mange som muligt til Foreningen og for at sætte alle Samfundsklasser i Stand til at støtte Sagen, er Aarsbidraget sat til en eller flere Portioner paa 2 Kroner. At større Gaver modtages med stor Taknemmelighed, er en Selvfølge. Enhver, der betaler 100 Kr. en Gang for alle, bliver derved livsvarigt Medlem.
Vi haabe paa Deres Støtte for Sagen og henvise til hoslagte Blanketter.
Kjøbenhavn, April 1891.
Forretningsudvalget for „Legeplads-Foreningen i København”.
Rigmor Bendix. Rømersgade 7.
Regnar Bird. Ingeniør. Blegdamsvej 10.
Axel Hertel. Kommunelæge. Ravnsborgg. 11.
Emil B. Sachs. Grosserer. Købmagergade 9.
Emil Slomann. Skolebestyrer. Jacob Dannefærds Vej 3.
”Hvad vi vil”s Redaktion behøver næppe at give ovenstaaende sin Anbefaling. - Vi har saa ofte omtalt det ønskelige i Friluftsøvelser og Legepladser for Børn, at vi kun vil udtale vor Glade over, at denne Sag dog i nogen Maade bliver til Virkelighed, og ønske Foreningen saa stor Tilslutning som mulig.