« Tilbage til søgeresultaterne

Til Læserne

« Se emneord

Med dette Nummer begynder »Kvinden og Samfundet« atter paa en ny Aargang og kan nu se tilbage paa en Række af 26. Alene den Kendsgerning, at Bladet har kunnet leve saa længe og stadig er i stær­kere og stærkere Udvikling og Fremgang, er et tydeligt Bevis for dets Existensberettigelse og for Retfærdigheden af den Sag, som det virker for. Det er jo ogsaa al­mindelig anerkendt, at Forstaaelsen af Kvindesagens Betydning bliver mere og mere udbredt.

Selv om vi endnu stadig er et godt Stykke Vej fra Opnaaelsen af den politiske Valgret, - som først rigtig vil give Kvin­desagen Vind i Sejlene, - saa vindes der dog alligevel i bestandig frem, snart paa et, snart paa et andet Punkt. Naar man gen­nemblader den nu afsluttede Aargang af »Kvinden og Samfundet«, ser man saaledes, at ogsaa Aaret 1910 har bragt sine Fremskridt samtidig med at Grunden er bleven lagt til fremtidige. Kvinder som Malermestre, som Haandværkssvende, som Statshusmand og som Fabrik­inspektør for Virksomheder, der be­skæftiger Mænd, er altsammen Land­vinding for Kvindesagen. Og grundet Haab om en Ændring af Vielsesritualet, som D. K. længe har arbejdet for, har vi faaet ved det Forslag herom af Danmarks Biskopper, som er fremkom­met paa Aarets sidste Dag og nærmere vil blive omtalt i næste Nr. - Og foruden dette er der meget andet, som vi kan vente os at opnaa i det nye Aar eller i de nær­meste følgende, Løsningen af mange Spørgsmaal, som D. K. har arbejdet for. Men vi er endnu langt fra Maalet, lige Ret for Mand og Kvinde, og vi kan ikke slaa os til Ro med, at Udviklingen nu er i saa god en Gænge, at alt nok vil komme af sig selv. Tværtimod, Kvinderne maa stadig være paa Vagt, enhver ny Sejr maa bevares, og der kan ofte fra uventet Side dukke gammel Fordom op, som vi troede forlængst ude af Verden. Ogsaa herpaa har det forløbne Aar et Exempel at opvise i Ordningen af Vejleforskoleseminarium, (se »Kv. & Snif.« Nr. 7). Det er ogsaa rigtigt, at Kvindestemmeretten tilsyneladen­de ingen Modstandere har, men vi kan dog derfor ikke være saa ganske sikre paa, at den ikke, naar den virkelig skal til at blive til Alvor vil møde en god Del passiv Mod­stand. Da Redaktionen ved Rigsdagens Sammentræden i Efteraaret sendte en Fo­respørgsel til hver Landstingsmand angaaende hans Stilling til Kvindevalgretten formet som Interpellationen ved Folke­tingsvalgene, mødte den kun ringe Tilslut­ning, idet den kun modtog 5 Svar ialt, hvoraf ganske vist det ene galdt for Social­demokratiets Rigsdagsgruppe. - Nej, Kvinderne kan ikke lægge Hænderne i Skødet! De har saa god Grund som no­gen Sinde til at slutte sig sammen om de­res fælles Sag for at værne den og føre den frem til Sejr.

Kunde blot Betydningen af Sammen­hold gaa op for alle danske Kvinder, saa vilde deres Sag staa endnu langt bedre, end den allerede nu gør. Men de Kvinder, der har denne Forstaaelse og har lagt den for Dagen ved at slutte sig til D. K., de bør navnlig alle arbejde for at bibringe andre Kvinder denne Forstaaelse. Hvis blot hvert Medlem i Aarets Løb vilde skaffe et til, saa vilde D. K. ved næste Aarskifte staa med fordoblet Evne og Indflydelse og vilde saaledes kunne udrette endnu langt mere, end det allerede har haft Held til.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner