« Tilbage til søgeresultaterne
Til Læserne
Med dette Nummer begynder »Kvinden og Samfundet« atter paa en ny Aargang og kan nu se tilbage paa en Række af 26. Alene den Kendsgerning, at Bladet har kunnet leve saa længe og stadig er i stærkere og stærkere Udvikling og Fremgang, er et tydeligt Bevis for dets Existensberettigelse og for Retfærdigheden af den Sag, som det virker for. Det er jo ogsaa almindelig anerkendt, at Forstaaelsen af Kvindesagens Betydning bliver mere og mere udbredt.
Selv om vi endnu stadig er et godt Stykke Vej fra Opnaaelsen af den politiske Valgret, - som først rigtig vil give Kvindesagen Vind i Sejlene, - saa vindes der dog alligevel i bestandig frem, snart paa et, snart paa et andet Punkt. Naar man gennemblader den nu afsluttede Aargang af »Kvinden og Samfundet«, ser man saaledes, at ogsaa Aaret 1910 har bragt sine Fremskridt samtidig med at Grunden er bleven lagt til fremtidige. Kvinder som Malermestre, som Haandværkssvende, som Statshusmand og som Fabrikinspektør for Virksomheder, der beskæftiger Mænd, er altsammen Landvinding for Kvindesagen. Og grundet Haab om en Ændring af Vielsesritualet, som D. K. længe har arbejdet for, har vi faaet ved det Forslag herom af Danmarks Biskopper, som er fremkommet paa Aarets sidste Dag og nærmere vil blive omtalt i næste Nr. - Og foruden dette er der meget andet, som vi kan vente os at opnaa i det nye Aar eller i de nærmeste følgende, Løsningen af mange Spørgsmaal, som D. K. har arbejdet for. Men vi er endnu langt fra Maalet, lige Ret for Mand og Kvinde, og vi kan ikke slaa os til Ro med, at Udviklingen nu er i saa god en Gænge, at alt nok vil komme af sig selv. Tværtimod, Kvinderne maa stadig være paa Vagt, enhver ny Sejr maa bevares, og der kan ofte fra uventet Side dukke gammel Fordom op, som vi troede forlængst ude af Verden. Ogsaa herpaa har det forløbne Aar et Exempel at opvise i Ordningen af Vejleforskoleseminarium, (se »Kv. & Snif.« Nr. 7). Det er ogsaa rigtigt, at Kvindestemmeretten tilsyneladende ingen Modstandere har, men vi kan dog derfor ikke være saa ganske sikre paa, at den ikke, naar den virkelig skal til at blive til Alvor vil møde en god Del passiv Modstand. Da Redaktionen ved Rigsdagens Sammentræden i Efteraaret sendte en Forespørgsel til hver Landstingsmand angaaende hans Stilling til Kvindevalgretten formet som Interpellationen ved Folketingsvalgene, mødte den kun ringe Tilslutning, idet den kun modtog 5 Svar ialt, hvoraf ganske vist det ene galdt for Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe. - Nej, Kvinderne kan ikke lægge Hænderne i Skødet! De har saa god Grund som nogen Sinde til at slutte sig sammen om deres fælles Sag for at værne den og føre den frem til Sejr.
Kunde blot Betydningen af Sammenhold gaa op for alle danske Kvinder, saa vilde deres Sag staa endnu langt bedre, end den allerede nu gør. Men de Kvinder, der har denne Forstaaelse og har lagt den for Dagen ved at slutte sig til D. K., de bør navnlig alle arbejde for at bibringe andre Kvinder denne Forstaaelse. Hvis blot hvert Medlem i Aarets Løb vilde skaffe et til, saa vilde D. K. ved næste Aarskifte staa med fordoblet Evne og Indflydelse og vilde saaledes kunne udrette endnu langt mere, end det allerede har haft Held til.