« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindevalgrets-Kongressen i Stockholm fra den 12.-17. Juni 1911

« Se emneord

Som meddelt i »Kv. og Sf.« Nr. 18, 1910 har den internationale Kvindevalgrets Al­liance, hvoraf D. K. er Medlem, indbudt til Kongres i Stockholm i den kommende Sommer. - En foreløbig Dagsorden med mange interessante Punkter er udsendt til de Forbund, der staar i Alliancen.

De svenske Kvinder træffer Forberedelserne med stor Iver, og Kvindestemmeretsforeninger rundt om i Landet kappes om, hvem der ved Aftenunderholdninger eller Theaterforestillinger kan skaffe flest Penge i Kongreskassen. I Stockholm virkelig­gjorde man lige op til Jul en hel ny og original Idé, som sikkert har tilført sam­me Kasse adskillig Mønt. Man oprettede en »Rösrättsbutik«, som i første Omgang vilde søge at drage Nytte af Juleforretningen. Her solgtes Godter og Dukker, Haandarbejder og mange andre gode og smukke Ting forarbejdede af flittige Stemmeretskvinder; en Stab af disse forestod Salget, og der er næppe Tvivl om, at den festlige Butik nær Strøget har gjort glimrende Juleforretninger.

Stockholms-Afdelingen for »Landsfor­eningen for Kvinnans politiska Rösträtt« har haft den udmærkede Ide at oprette Kursus for sine Medlemmer i Engelsk, Tysk og Fransk for derved at lette Forstaaelsen mellem Gæsterne og Værterne under Kon­gressen. Der er, som man kan tænke, stærk Tilstrømning til disse Kursus.

Fr. Lotte von Krämer, en 83aarig svensk Dame, der er stærkt interesseret for Ar­bejdet for Kvindens Stemmeret, har skæn­ket 1000 Kroner til Kongresfondet.

Et Stemmerets-Brevmærke, smagfuldt udført i gult og hvidt med Afbildning af det internationale Emblem samt smukke Postkort med Billeder af den svenske Rigsdagsbygning og andre kendte Bygninger i Stockholm, sælges ligeledes til Fordel for Fondet.

Flere af Sveriges mest kendte Kunst­nere har lovet deres Bistand ved en Kon­cert, og Kongressen møder i det Hele taget en Velvilje, der er smigrende for selve Al­liancen og for det udmærkede Forbund, der skal være dens Vært.