« Tilbage til søgeresultaterne
Forbud mod Kvinders Natarbejde
Som meddelt i sidste Nr. havde »Kvindelige Trykkeriarbejdere«, »Kvindeligt Arbejderforbund« og »D. K.s Københavns Kreds« indkaldt til et Protestmøde i Anledning af Forslag til Forbud mod Kvinders Natarbejde. Studenterforeningens store, smukke Festsal var d. 16. om Aftenen fyldt til Trængsel af en Skare interesserede Tilhørere, naturligvis overvejende Kvinder, men dog ogsaa en Del Mænd.
Formanden for D. K.s Københavnskreds, Fr. Øjenlæge Estrid Hein, bød velkommen og foreslog Fr. Typograf Mouritzen til Dirigent, og nu fulgte Talerne Slag i Slag. Først omtalte
Fr. Louise Neergaard i korte Træk Sagens Historie, som sikkert er Bladets Læsere bekendt. Hun fremhævede, at Forbudet mod Kvinders Natarbejde kun er bleven indført, fordi Kvinderne ikke er blevet adspurgte eller hvor de som i Tyskland først for nylig har faaet Foreningsfrihed, medens de i de Lande, hvor Kvinderne er forholdsvis vel organiserede, som i de skandinaviske, med Held har protesteret mod at blive slaaet sammen med Børnene, som Lovgivningen særlig maa beskytte.
Til de vrede Røster, der baade nu og 1899-1900 har lydt om »en vis doktrinær Kvindebevægelse«, der har bemægtiget sig dette Spørgsmaal og om »nogle københavnske Damer«, der af »kvindepolitiske Grunde« protesterer, maa der svares, at de kvindepolitiske Grunde selvfølgelig fra D. K.s Side er Hensynet til Kvindernes Erhvervsfrihed og hele økonomiske Stilling. D. K., der gennem 40 Aar bl. a. har arbejdet for Kvindernes Uddannelse til selvstændigt Erhverv, har vundet Ret til ogsaa at tage denne Sag op. Vi hævder Retten til at protestere imod, at der vedtages en Undtagelseslov, der fratager voksne, sunde Kvinder Retten til selv at bestemme, paa hvilken Tid af Døgnet de vil søge hæderligt Erhverv.
Følgen af et saadant Forbud mod Natarbejde for Kvinder i Fabrikker vil blive, at det f. Eks. ogsaa forbydes dem at arbejde om Natten ved Telefon og Telegraf; de ærligste Tilhængere af Forbudet indrømmer ogsaa, at de ønsker Kvindernes Arbejdsfelt indskrænket. Kvinderne maa i stedse stigende Grad forsørge sig selv og ofte andre med, og Kampen for Brødet er haard nok uden at den yderligere bør vanskeliggøres. Det er betegnende for den mandlige Opfattelse af denne Sag, at en Mand har sagt, at Kvinderne ikke behøvede at tage sig dette Indgreb i deres Erhvervsfrihed nær. Nej, saa er Forslaget om, at Statens Tjenestemænd skal begrænses i Adgangen til Bierhverv, et ganske anderledes Indgreb i den personlige Frihed. Kvinderne vil rammes økonomisk, Forbedringen af Slægtens Sundhed vil rimeligvis blive lig Nul og Loven vil i dobbelt Forstand blive en Undtagelseslov, fordi Samfundet vil vedblive at tage Kvindernes Arbejdskraft om Natten i saadanne Fag, f. Eks. Sygeplejen, hvor de ikke kan erstattes med Mænd. Derfor protesterer vi mod et Særforbud.
Fr. Typograf Borgerrepræsentant Henriette Crone, der af Erfaring ved, hvor vanskeligt det er at vække Kvinderne til samlet Optræden, fastslaar, at den store Forsamling, der er til Stede af Kvinder af de mest forskellige Samfundsklasser og Livsstillinger, er et Vidnesbyrd om Sagens Betydning, at det er Selvopholdelsesdriften, der taler. Skønt en Modstander af Samvirken af Kvinder fra forskellige Samfundsklasser, finder Fr. C. det naturligt i dette Tilfælde, hvor Mænd af de mest forskellige Samfundsklasser og politiske Partier har samlet sig for at rette et Slag mod Kvinderne. Et Særforbud, som indskrænker Kvinders Adgang til Erhverv, vil altid være et Overgreb, selv om det nok saa meget kaldes Beskyttelseslov. Jeg er en Tilhænger af, at Natarbejdet afskaffes saa vidt gørligt, men ikke saaledes, at man stiller Kvinderne paa ulige Fod med Mændene i deres Ret til Erhverv, for saa rokker man ved Socialismens Grundpille, Lighedsprincipet, der lige saa vel gælder Afskaffelsen af Køns- som af Klasseprivilegier. Den Sum af Lidelser, som Kvinder har maattet udstaa paa Grund af økonomisk Afhængighed, kan staa Maal med hvad Arbejderne som Klasse har maattet lide fra sine Underkueres Side; derfor er det naturligt, at vi Kvinder af alle Samfundslag har fundet hinanden til Værn om vor fælles Ret til Selverhverv. Mine Meningsfæller mener, at det er Retten til at lade os udbytte, som vi vil beholde, men gennem Natarbejdet er der ingen særlig Udbytning, da det er forholdsvis godt betalt. De 50 Kvinder, som i mit Fag er beskæftiget med regelmæssigt Natarbejde, er sunde og friske, fordi de faar en ordentlig Løn. Hvis Kvinder trænges ind i enkelte Arbejdsgrene, vil deres Arbejde misbydes i endnu højere Grad end nu, til Skade for Arbejderne og hele Samfundet; - Kvinderne under Fabrikloven har netop lært at organisere sig og Tendensen gaar i Retning af at forlange samme Løn for samme Arbejde.
Loven drejer sig ganske vist kun om 314 Kvinder, og selvom de bliver brødløse, betyder det kun lidt samfundsmæssigt, men i Fremtiden skal naturligvis flere og flere Virksomheder drages ind under Loven.
I Bilagene til Lovforslaget henvises til, at Natarbejdet vil virke opløsende paa Familielivet, men er det mindre opløsende for Familielivet, at Moderen gaar paa Arbejde fra 6 eller 7 Morgen til 6-7 Aften end om hun som i det typografiske Fag arbejder højst 8 Timer om Natten. Hovedargumentet for Forbudet er Hensynet til Slægtens Sundhedstilstand. Men det kan ikke være gavnligt for en Kvindes Sundhed at jages bort fra f. Eks. det typografiske Fag med Maksimalarbejdstiden 8 Timer og en Minimalløn af 19 Kr. og over i Hjemmearbejdet, hvor der ved 12-14 Timers Arbejde ikke kan tjenes mere end 75 à 100 Øre om Dagen. Slægtens Sundhed er ikke saa meget betinget af paa hvilken Tid af Døgnet Arbejdet foregaar, som af under hvilke økonomiske Kaar den fødes og vokser op. I Sverige, hvor Loven er indført, har dens Virkninger været Brødløshed for de fleste af Kvinderne. Flere Eksempler herpaa anføres.
Som Arbejderkvinde vil jeg slutte med at sige til mine mandlige Klassefæller, lad os ikke lave Kløft mellem de mandlige og kvindelige Arbejdere og lad os give hverandre Haanden til Arbejdet for at skabe bedre sociale Kaar, saa alt Natarbejde afskaffes. Kvinderne er ikke ivrige efter at arbejde om Natten, men faar vi Valget mellem Sult og Natarbejde, vælger vi det sidste, og det samme gør I.
Fr. Borgerrepræsentant Thora Knudsen
ønsker helst Natarbejdet indskrænket til saa ringe en Udstrækning, som mulig, men kan ikke gaa med til en Undtagelseslov for Kvinder paa dette Omraade. Den foreslaaede Indskrænkning af Kvindearbejdet finder sin Begrundelse i Natarbejdets skadelige Virkning for Slægtens Sundhedstilstand. C. 12,000 Hjemmearbejdere, hvoraf sikkert en meget stor Del arbejder om Natten - ikke at tale om Sygeplejerne - foruden de Kvinder, der er ansat ved Rengøringsarbejde i Remiser, Posthuse o. 1. kommer ikke ind under Loven, medens de 3 à 400 Fabrikarbejdere, som Loven vil ramme, vil tvinges over i Hjemmearbejdet, der er endnu usundere end Fabrikarbejdet. Hvis vi skal beskytte Slægtens Sundhed og Hjemmene, lad os saa faa en Beskyttelseslov for Mænd, som forbyder dem at nyde saa meget Alkohol, som Tilfældet nu er.
Den eneste berettigede Undtagelseslov for Kvinder er den vedrørende Svangerskabet og Fødselstiden. Men Mændene kan ikke ene ordne Kvindernes Sager, kun Mænd og Kvinder sammen vil kunne komme Retfærdigheden nærmere, og det er det, vi skal tilstræbe.
Fr. Johanne Jensen, Formand for de kvindelige Glasarbejdere, rettede en kort og fyndig Appel til de tilstedeværende Arbejderkvinder om at stemme for den Resolution, som, naar Talernes Række var endt, vilde blive forelagt Forsamlingen.
Fr. Fabrikinspektør, Borgerrepræsentant Julie Arenholt fik derefter Ordet og paaviste, hvorledes Udviklingen har tvunget Kvinderne ud fra Hjemmet, idet Industrien nu har overtaget en stor Del af det Arbejde, som tidligere udførtes i Hjemmene, ud paa Arbejdsmarkedet ved Mændenes Side, og det er derfor vel værd at diskutere, hvorvidt myndige, arbejdende Kvinder ikke bør sidestilles med Mænd og ikke med Børn.
Loven vil beskytte de svage, men den trækker Skillelinierne fejlagtigt op; Loven bør finde en Udvej til at beskytte den svage, hvad enten det er Mand eller Kvinde. Det er nemt at erklære alle Mænd for stærke og alle Kvinder for svage Skabninger, - men Nemheden købes paa Bekostning af Sandheden.
Loven vil beskytte den kommende Slægt ved at beskytte Slægtens Moder, men Loven vil ikke svare til sin Hensigt saa længe den ikke under sine beskyttende Vinger ogsaa inddrager Slægtens Fader.
Man beskytter ikke Hjemmene ved at stænge en Del af Arbejdsmarkedet for Kvinderne. Det tvinger dem kun ind paa et Arbejdsfelt, hvor kun Kvinder virker og hvor som Følge heraf Lønnen er ussel. Den reviderede Fabriklov anviser intet Middel til at forhindre Kvinders Natarbejde, kun til at forhindre det, hvor det er bedst lønnet og mest hygiejnisk. De konservative ønsker Forbudet bl. a for at binde Kvinderne til Hjemmet, men de glemmer, at uden Kvindens Arbejde udenfor Hjemmet vilde Masser af Hjem være lagt øde. Kvinderne er traadt til som den regulerende Kraft, naar Manden var arbejdsløs. Og netop her ligger aabenbart Grunden til Socialdemokraternes Tilslutning til Forbudet. De mest revolutionære af disse ønsker denne Regulator fjærnet fra Produktionen; deres Tilslutning gælder Haabet om »en Skanse for hele Arbejderklassen i dens Kamp mod Udbytning«. Socialdemokraterne er berettigede til at frygte Kvinderne paa Arbejdsmarkedet, først og fremmest fordi deres Arbejde sælges billigere end Mændenes, men denne Frygt bør ikke omsættes i Fejghed, der giver sig Udslag i, at socialdemokratiske Mænd bruger deres Magt som politiske Borgere til at udelukke Kvinderne fra noget Arbejde. - De bør derimod fortsætte deres gode, sunde Værk: gennem Organisation at lære Kvinden det urigtige i at underbyde Manden.
Der har lydt mange Haansord til Kvindesagskvinderne for deres Stilling til denne Sag. »Overklassedamerne« protesterer mod en Lov, der slet ikke vedkommer dem, siges der. Men mange af »Overklassedamerne« er arbejdende Kvinder, og vi har aldrig sat Skellet mellem os og Arbejderkvinderne. Det sættes af Socialdemokraterne og opretholdes som et Kampmiddel, medens vi arbejdende Kvinder udenfor Socialdemokratiet har gjort, hvad vi kunde, for at slette det.
Kvindesagskvinderne har i mere end en Menneskealder kæmpet for en Forbedring af Kvindernes Kaar, og i deres Arbejde har de aldrig glemt de daarligst stillede Kvinder. Derfor har vi ogsaa nu Ret til at protestere, og vi anerkender ikke, at Sagen ikke vedkommer os. Den vedkommer os, fordi hvert Overgreb, der rettes imod Kvinder i dette Land, føles som et Overgreb mod os alle. Og for denne Solidaritetsfølelse fortjener vi ikke Haan. Aftenens sidste Taler var
Fr. Redaktør Friberg fra Finland: Det er sørgeligt, at Kvinderne er nødt til at holde saadanne Protestmøder i det 20. Aarhundrede. I snart 50 Aar har nordiske Kvinder arbejdet for at hæve de uretfærdige Skillelinier, hvorefter Mændene fordum skrev Lovene, og dog - i dette for Kultur saa lovpriste Aarhundrede - belaver man sig paa at slaa Kvinderne i Ansigtet med Loven.
I Finland er Spørgsmaalet ogsaa brændende. - Vi har udsendt Forespørgsler til en Mængde forskellige Mennesker og Resultatet er: en stor Majoritet imod dette Forbud. - Disse Besvarelser vil sikkert være af Interesse ogsaa for danske Kvinder, ligesom dette Møde for mig har været til stor Glæde og Oplysning. Jeg er som Kvinde stolt over at være til Stede her, stolt er jeg over den danske stærke Arbejderkvinde, der modigt for sin egen og andres Ret endogsaa gaar imod sit eget Parti. - Tak for den Samfølelse, jeg har mærket her i Aften. Tak for det Indtryk, jeg tager med til mit Hjemland.
Efter at Dirigenten havde paapeget det nødvendige for Kvinder i at opnaa den politiske Valgret, som det eneste sikre Værge, satte hun nedenstaaende Resolution under Afstemning. Den vedtoges med alle Stemmer mod 2 Mandsstemmer og er senere indsendt til Regering og Rigsdag:
»Kvindeligt Arbejderforbund, Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds, Kvindelige Trykkeriarbejdere og Kvinder og Mænd af alle Samfundsklasser samlede til Møde den 16. Marts 1911 i et Antal af 1200 protesterer mod Vedtagelsen af den Indskrænkning i Kvindens Erhvervsfrihed, som er foreslaaet i det forelagte Fabriklovsforslags § 25. Samfundsforholdene har medført, at Kvinden i stigende Grad tvinges til at ernære sig selv og andre ved sit Arbejde. Det er ikke muligt ved Særforbud at beskytte hende mod Misbrug af hendes Arbejdskraft. Indskrænkning af hendes Arbejdsfelt vil kun bevirke, at hun tvinges til at sælge sin Arbejdskraft billigere. Hensynet til hendes egen og hendes fødte og ufødte Børns Sundhed kan saaledes ikke tale til Gunst for Særforbud, thi Sundheden fremmes ikke ved en Forringelse af hendes økonomiske Stilling.
Vi anmoder ærbødigst Lovgivningsmagten om at være lydhør for vor Protest. «
Det vellykkede Møde var til Ende. De tre indbydende Kvindeforeninger fortjener megen Tak for deres Arbejde. Det var ikke blot et Protestmøde mod Forbud mod Kvinders Natarbejde. Det var - uanset dets mulige Virkning paa Lovforslaget - et styrkende Bevis for, at Kvinder, naar det gælder, uden smaalige politiske Hensyn finder Vej til hverandre.
