Spørgsmaal.
I Ugens Nyheder for den 17de April 1891 Nr. 16 læses følgende Svar til en Medabonnement.
„Naar en 25-aarig Mandsperson har lovet en uberygtet Pige Ægteskab og derefter besvangret hende, kan hun ad Retens Vej tvinge ham til at ægte hende, medmindre hun stod i Tjenesteforhold til ham, da Besvangrelsen fandt Sted, ti hun kan da efter Forordn. 5te Marts 1734 § 7 ikke vinde Ret til Ægteskab, og ikke heller kan hun forbyde ham at gifte sig med en anden”.
Efter foranstaaende ser det ud til, at Tjenestepiger ikke have samme Ret som andre Kvinder under lige Forhold, og jeg er derfor saa fri at bede „Hvad vi vil” foranledige, at en Jurist udtaler sig om Sagen, og skulde det virkelig være saa, at en Et Hundrede og Femtiaarig gammel Forordning af slig Beskaffenhed endnu gælder i Praksis, da vil jeg foreslaa, at der snarest slaas til Lyd for, at en retfærdigere Lov afløser den Forordning, der jo maa være givet paa en Tid, da en Tjenestekvinde ikke regnedes for et Menneske.
Betegnende er den jo iøvrigt for Giverne!
F. K.
Svar: Ugens Nyheders Svar er ganske rigtigt.
Er det virkelig saa rart at kunne „tvinge” til Ægteskab?
Jeg er Viceværtinde for en Ejendom og har af Ejeren Fuldmagt til at underskrive Lejekontrakterne, Opsigelserne m. v. med fuld Retskraft. Jeg er over 25 Aar.
Nu agter jeg at gifte mig. Mit Spørgsmaal er: Gælder Ejerens Fuldmagt stadig. - Min Trolovede og jeg er enige om, at jeg ikke skal bære hans Navn men beholde mit eget. Selvfølgelig oprette vi Ægtepagt.
Konstance.
Svar: Ja, Fuldmagten vedbliver at gælde, forudsat at Værten vil det.
