Arbejderne og Afholdssagen.
Enhver, der er lidt kendt med Arbejderbevægelsen i København, kender A. C. Meyer. Han er en af de Talere, der altid tænder Begejstringens Ild blandt sine Tilhørere. Begavet med naturlig Veltalenhed og en sympatetisk Fremtræden, et grundigt Kendskab til Arbejderne og en varm Deltagelse for deres trykkede Kaar, vinder han over alt en talrig og taknemlig Tilhørerkreds. Hans Sprog er fuldt af Poesi, og han raader over et rigt Ordforraad, men hans alt for stærke københavnske Sløjfninger af Ordene støder dog et fint udviklet Øre. Selv dette bidrager til, at Arbejderne drages inderligere til ham. De føler han er en af deres egne.
Og Hr. A. C. Meyer er Arbejder - baade i den Forstand, at han er udgaaet af Arbejderklassen og i sine Læreaar har staaet paa Haandværkerens Værksted, men han er ogsaa nu, da han kun arbejder med Mund og Pen, tidlig og silde paa Færde. Det gaar ham som de Læger, der har for megen Praksis, der er en vis Fare ved altid at staa til Tjeneste uden nogen Sinde at hvile, for selv at kunne modtage og udvikle sine teoretiske Kundskaber.
Hvor om alting er: Arbejdernes Førere tog ikke fejl, da de i sin Tid drog den purunge Mand til sig som Medarbejder ved deres Blad.
Hr. A. C. Meyer er som Ordfører og Skribent en stor Støtte især for de unge. Selv ung, første Klasses Sportsmand og Athlet, har hans Ord ogsaa Vægt paa dette Omraade; ti Meyer gaar selv foran i det, han siger.
Det er derfor ikke underligt, at en Bog af ham om Afholdssagen har vakt en ikke ringe Opmærksomhed. Sammen med Hr. cand. phil. Herman Trier har Hr. A. C. Meyer gjort en Tourné gennem alle Fagforeninger, og den lille Pjece er da væsenlig et Resumé af Meyers Foredrag, med et Forord af H. Trier.
Den adskiller sig fra alle andre Afholdsskrifter deri, at medens disse bestandig hævder, at Drikkeondet er Skyld i Fattigdommen viser M., at det er Fattigdommen, der er Skyld i Drikkeriet og siger: ”Den, der for Alvor vil Drikkeondets Udryddelse, maa bekæmpe Fattigdommen”. Derfor mener han, at Afholdsbevægelsen er Arbejderbevægelsens naturlige Allierede.
Denne sidste Betragtning har især stor Betydning, da det sikkert med Urette er fastslaaet hos en stor Del af den Befolkning, der er fremmed for Arbejderbevægelsen, at Arbejderne forsvarer Drikkeriet.
At det gavnlige ved Afholdssagen endnu ikke tilfulde er gaaet op for Arbejderklassen, mener A. C. Meyer ligger i, at de endnu ikke fra videnskabelig Side er bleven oplyst om Alkoholens almenfarlige Virkninger.
Det nye ved M. s Belysning af Afholdssagen er, at han gør den til et politisk Spørgsmaal, ti siger han: „den træder nu frem med Krav til Offenligheden, til Stat og Kommune. Alligevel er han en bestemt Modstander af offenlige Foranstaltninger, der vil forhøje Skatter og bringe Forbud mod Nydelse af Spiritus. Der kan nemlig altid bruges Omveje, og Skatteydelse paa Øl og andre spirituøse Drikkevarer vil yderlig forøge Fattigdommen og Elendigheden, fordi „en Befolkning skal opdrages og ikke kues”. Tillige henviser Forfatteren til andre uskadelige Drikkevarer, saasom Bitterøl, Stjerneøl, Temperanceøl, Dobbeltøl o. s. v.
Her vil vi tilføje, at hvis Kvinderne i større Omfang havde Forstaaelse af, at et godt, sundt Maaltid varm Mad var et af de bedste Værn mod Arbejdernes Vanedrikkeri, tror vi, der kunde gøres meget fra Hustruernes Side, lige som ogsaa billige Spisehuse og vandrende Køkkener rundt om paa Arbejdspladser vilde være et mægtigt Indlæg i Afholdssagen.
Forfatteren slutter sin lille Bog med et agitatorisk Opraab „Gaa med, Arbejder!” hvori han blandt andet siger:
„Arbejderbevægelsen er ikke sig selv nok. Den er Hovedstrømmen, som søger ud mod det store Hav, der hedder Menneskelykke, og river enhver Modstand bort. Men dens Kraft øges, naar den i sig optager de mange Bifloder, der før eller senere forener sig med Hovedstrømmen. Der er mange saadanne: Humanisme, Filantropi, demokratiske Reformer o. s. v., men den vigtigste af alle Bifloder, som direkte kan forene sig med Hovedfloden, er Afholdsbevægelsen.
Lad Vanedrikkeriet ikke være en af de Hindringer, som standser dem for længe! Arbejderne har ikke Tid at vente.
Med det smukke og gribende Forord af Herman Trier er „Arbejderen og Afholdssagen” en værdifuld og læseværdig Bog og nok de 20 Øre værd, som den koster.
