Bør de daglige Karakterer bibeholdes i vore Skoler.
(Et Foredrag af K. A. Schneekloth.)
Hovedtanken, der gaar igennem dette Foredrag, er, at Skolen og Hjemmet skal arbejde i Forening, da Skolen ikke blot skal være en Læreanstalt, men tillige en Opdragelsesanstalt. For at dette kan ske, maa der være et Meddelelsesmiddel imellem dem, og dertil har hidindtil Karaktererne tjent. Hr. S. mener med Rette, at dette Meddelelsesmiddel er uheldigt, da den Oplysning, et Tal eller en Karakter giver, er altfor fattig. Og nu gennemgaar Hr. S. i et klart og omfattende Foredrag de væsenlige Anker, der kan fremføres mod den daglige Karaktergivning. - Karakteren er et daarligt Kontrolmiddel for Barnets Flid, fordi det er umuligt at eksaminere alle Børnene i den enkelte Time, og fordi Læreren ikke altid kan indskrænke sig til Dagens Pensum, endvidere fordi den forudgaaede Gennemgang kan have været mere eller mindre mangelfuld, og fordi Læreren ikke kender Omfanget af den Hjælp, Barnet har faaet i Hjemmet. Den er tillige et daarligt Meddelelsesmiddel, da Karaktergivningen umulig kan være ensartet hos de mange forskellige Lærere, ja ikke en Gang tør siges at være ens hos samme Lærer til enhver Tid, og da den heller ikke opfattes ens i de forskellige Hjem. Dertil kommer, at den hæmmer Undervisningen, da Læreren for at kunne give en Karakter oftere maa opholde sig længere end heldigt ved den enkelte Elev, hvorved den spredte, livligere Eksamination forhindres. Den har hyppig en uheldig Indflydelse paa Barnets Karakter, da den indeholder Lærerens Dom over Barnet, og dette ofte maa føle sig skuffet og sin Retfærdighedsfølelse svækket, fordi Læreren selv med sin bedste Vilje mangen Gang ikke er i Stand til at bedømme Barnet retfærdigt. Den fremkalder ogsaa en Kappestrid, som kan være meget uheldig for Barnet. Og endelig er den skadelig for Læreren; den gør ham til en Hører i Stedet for en Opdrager. Denne bestandige Jagen efter Fejlene svækker Kærlighedsforholdet mellem ham og Barnet, og dog er det dette, der skal bære hele Opdragelsesværket, og uden hvilket en nok saa stor Dygtighed er intet.
I Stedet for Karaktergivningen træder da i enkelte Skoler skriftlige Meddelelser til Hjemmet om Barnets Flid, Fremgang, Opmærksomhed og hele Opførsel. Disse Meddelelser kan dels ske med bestemte Mellemrum, dels hver Gang der maatte være noget særligt at bemærke om Eleven.
At den skriftlige Meddelelse er langt fyldigere og bedre svarende til Hensigten end en Karakter, kan vel ingen bestride. Derimod synes det mig, at man med Grund kan rejse den Indvending, at det nye System maa tage mere Tid fra Undervisningen end det gamle, hvis det da er Meningen, at Læreren skal udarbejde sin Meddelelse om hvert enkelt Barn i Timen; i modsat Fald vil jo hans Hjemmearbejde betydelig forøges. Men selv om saa var; alt herhenhørende kan dog ikke gøres udenfor Timen. Hr. S. siger, at Læreren maa gøre sine private Optegnelser til Støtte for Hukommelsen; dette maa vel ske i Timen. Han maa, for at Klasselæreren eller Bestyreren kan kontrollere, at Børnene eksamineres nogenlunde ligelig, i Protokollen sætte et fortløbende Tal for hver Eksamination; dette maa vel ogsaa ske i Timen. Men for at der skal være nogen Mening i dette Tal, maa han dog eksaminere Barnet grundigt, hvorved ligesom ved Karaktergivningen den spredte, livlige Eksamination hæmmes; og saa kan han vel i Grunden lige saa godt sætte en Karakter, den er altid fyldigere end et fortløbende Tal og kan vel ogsaa tjene til Støtte for Hukommelsen, naar han senere skal udarbejde sin Meddelelse. Arbejdet for Klasselæreren, der skal samle alle disse Meddelelser og konferere med de enkelte Faglærere, forekommer mig næsten uoverkommeligt.
Endnu kun en Bemærkning. Hr. S. siger, at den daglige Karaktergivning kun er bleven gennemført i den højere Skole. I Københavns Kommuneskoler bruges den den Dag i Dag, og i mange Tilfælde er den en absolut Nødvendighed. I flere af sine allervigtigste Fag har Skolen kun l Time - siger og skriver en Time - om Ugen; det er da indlysende, at man i en Klasse paa mellem 30 - 40 Elever ikke kan faa eksamineret hvert Barn mere end en Gang, nogle enkelte maaske to Gange i Løbet af Maaneden, og en Karakter skal de have, naar Maaneden er ude; det forlanger Skolen og det forlanger Hjemmet. Men at de helst maatte være den Karakter foruden, det er klart.
