« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Udlandet

« Se emneord

Kaliforniske Kvinders  første  Benyttelse af Stemmeretten.

Den store By Los Angeles i Kalifornien har haft et bevæget Valg, idet Kvinderne,, som den 10. Oktober fik Valgret, for før­ste Gang benyttede denne den 5. December under Forhold, der gjorde Kvindernes Stemmer til Tungen paa Vægtskaalen og foraarsagede, at det fra alle Partier lød:  »Kvin­derne maa frelse Byen!«

Under en  Typograf Strike for et Par  Aar siden blev en Bygning tilhørende et af  Byens ledende Blade Genstand for et Dynamitattentat, og der dræbtes 21 Mennesker. Byen var i Oprør over denne Voldshand­ling, som almindelig tillagdes de organise­rede Arbejdere. To Brødre Mc. Namara fængsledes som  mistænkte for Attentatet, men Fagforeningerne protesterede mod den­ne Fængsling og erklærede sig overbeviste om de to Brødres Uskyldighed. Blandt or­ganiserede Arbejdere overalt i Amerika ind­samledes uhyre Summer til at bestride Om­kostningerne ved deres Forsvar for Retten.

To Dage før Valget skulde finde Sted i Los Angeles, kom Efterretningen om, at Brødrene  Mc. Namara havde  tilstaaet  sig skyldige i Attentatet. Det socialdemokratiske i Parti i Byen, som havde været sikker paa at  bringe Valgsejren hjem, stod nu mis­tænkt for Medskyld i Voldshandlingen, og fra de andre Partier lød Raabet: »Kvinderne maa frelse Byen« (underforstaaet  fra Socialdemokraterne). Da Afstemningen fore­gik hemmeligt,  kan man  naturligvis ikke med Sikkerhed fastslaa, hvorledes Mænd og Kvinder fordelte deres Stemmer paa de for­skellige Partiers Liste; imidlertid synes det dog utvivlsomt, at det var Kvindernes Stem­mer, der afgjorde Valget i Socialdemokra­ternes Disfavør.

Skønt Byen havde 30,000 flere mand­lige end kvindelige Vælgere, var over Halv­delen af de afgivne Stemmer afgivne af Kvinder. Denne store Valgdeltagelse fra Kvindernes Side skyldtes dog ikke alene Mc. Namara Affæren, men tillige en i rette Tid glimrende ordnet Organisation af de kvinde­lige Vælgere. 2000 Kvinder fordeltes rundt i Byen, dels for at paase, at Kvinderne af­gav deres Stemme, dels for at afløse saadanne Kvinder, der daarligt kunde forlade deres Hjem eller Arbejde.

Der synes at være en Mulighed for, at Resultatet af Valget i Los Angeles vil gøre det socialdemokratiske Parti i Amerika til Modstander af Kvinders Valgret i de Stater, hvor denne endnu ikke er gennemført. Der er imidlertid ikke Tvivl om, at hvis Valget havde faaet et andet Udfald, vilde de andre Partier, som nu er begejstrede for Kvin­dernes Optræden, have vendt sig imod dem.

»Jus Suffragii.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner