Et østerrigsk Kvindemøde.
Midt i Maj Maaned holdtes i Wiens gamle Raadhussal et Møde af Kvinder, som var besøgt af 300 Personer, : Lærerinder, Forfatterinder, Forretningskvinder og Arbejdersker. Hensigten med Mødet var en Demonstration for Kvinders Valgret. Politiet forbød ifølge en Undtagelseslov Mænd adgang til dette Møde. Hverken Rigsdagsmænd eller Bladreferenter, som var indbudte, fik Lov til at komme. Kun en eneste Mand indfandt sig - en Politiembedsmand. Da Frøken Marie Schwarz, som havde indbudt til Mødet, meddelte Forsamlingen Politiets Forbud, at det ikke maatte gives Mænd Adgang til Mødet, fremkaldte det stor Bevægelse af Harme. En af Damerne, Fru Ottilie Turnau, beklagede, med Hensyn til den tilstedeværende Politimand, „at Udelukkelsen af Mænd ikke havde været fuldstændig,” og hun mente ironisk, om der ikke kunde være blevet anvist Forsamlingen et kvindeligt Politiopsyn. Derpaa forhandledes der om et Andragende til Rigsdagen, der giver Mænd og Kvinder lige Rettigheder og Pligter i politisk og social Henseende. En af Damerne udtalte under Diskussionen Frygt for, at hvis Kvinden fik lige Ret med Manden, skulde denne Ligeberettigelse udvides til, at Kvinden ogsaa blev værnepligtig ligesom Manden. Denne Udtalelse vakte stor Munterhed. Ordstyreren beroligede den ængstelige Dame med den Forklaring, at da Kvinderne var dem, der vedligeholdt Menneskeslægten, vilde de ogsaa blive skaanet for Værnepligten; Mændene derimod var dem, der ødelagde den; thi Værnepligten var deres Hovedpligt. En Arbejderske fremhævede under stort Bifald, at det var Almuekvinden, som mest følte Nødvendigheden af Kvindens Frigørelse.
