Den frie Syskoles Skovtur.
Sommersol paa Himlens blaa;
Latter under Bøgens Blade;
Friske Smil og Miner glade;
Let i Sind og let paa Taa.
Vi samledes Kl. l paa Klampenborgstationen og tog vor Plads i Toget, der som en kæmpemæssig Slange bugtede sig over det smilende Landskab og førte os ud i Skoven. Under Fru Larsens Kommando rykkede vi derpaa frem mod „Bakken” uden at blinke. De lette Tropper sendtes ifor
vejen for at sondere Terrainet, og snart kom Hovedstyrken efter og opslog sit Hovedkvarter i „den lille Kahyt”. Her vederkvægedes Amazonerne og det Par „væmmelige Mandfolk”, der nød den ufortjente Lykke at være i deres Selskab, med Kaffe og diverse Carlsbergere, hvorefter Toget gik videre til Ulvedalene.
Naar Humøret er oppe, er Foden let; og let dansede Fødderne hen over Græsset som Svar paa: „To Mand frem for en Enke!” Men Længselen efter endnu en lille Kaffetaar ovenpaa det anstrængende Dagværk drev os ved Sekstiden atter hen til Kahytten i Bakkedalens Skød. Da bemeldte Kaffetaar var drukket, svandt den sidste Rest af Disciplin; Hæren splittedes i smaa Afdelinger, hvoraf nogle tiltraadte Tilbagetoget, medens andre, navnlig de føromtalte lette Tropper (hvoriblandt undertegnede), endnu holdt Stillingen et Par Timer eller tre. Fra dette Tidspunkt maa alle Meddelelser om den samlede Hærstyrke stanse, indtil der indløber Rapport fra de forskellige Divisioner.
